- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
52

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Miltbrandsemfysem - Miltbregne - Miltenberg - Milthers, Poul Christian Vilhelm Madsen - Miltiades - Miltitz, Karl von - Milton - Milton, John

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kitt har indført Enkeltvaccination og benytter
Kødpulver, der i 6 Timer har været udsat for
strømmende Vanddamp. I de senere Aar er ogsaa
andre Vaccinationsmetoder (bl. a. Indsprøjtning
af de af Bacillerne dannede giftige
Stofskifteprodukter i passende, ufarlige Doser)
bragte til praktisk Anvendelse. Vaccinationerne
har med stor Nytte været anvendte og
anvendes stadig, særlig i Frankrig, Schweiz, Bayern,
Tyrol, Ungarn, Italien og Nordamerika, hvor
Sygdommen aarlig optræder paa bestemte
Steder med stor Hyppighed.

I Danmark har Sygdommen tidligere været
ret alm., men med den fremskridende Kultur
af Jorden er den saa godt som forsvunden de
fleste Steder; kun paa flg. Steder: Ribe-Egnen,
Engene langs Randers Fjord og ved Ailingaa,
Faarup-Egnen (NV. f. Randers), Visborgs
Omegn (N. f. Mariager) og Aamosen (Sorø-Holbæk)
samt i Sønderjylland optræder den endnu med
enkelte Tilfælde aarlig. I Norge forekommer
Sygdommen ret udbredt, men ligeledes kun med
faa sporadiske Tilfælde.
Prof. C. O. Jensen.

Miltbregne, se Scolopendrium.

Miltenberg [↱meltənbærk], By i det bayerske
Regeringsdistrikt Unterfranken, Hovedstad i
Bezirksamt M., ligger smukt ved Main nær
Udmundingen af Mudau; (1910) 4050 Indb. M., der
er et besøgt Sommeropholdssted, driver en Del
Træ- og Mølleindustri. Vindyrkning og
Sandstensbrud. Oven for Byen ligger Slottet
Miltenburg med Billedgaleri, Møntsamling og
Bibliotek. M. hørte tidligere under Mainz.
N. H. J.

Milthers [↱miltərs], Poul Christian
Vilhelm Madsen
, dansk Geolog, f. 11. Sept. 1865
ved Skjern. M. blev cand. polyt. 1894, men
havde allerede forinden kastet sig over geol.
Studier og virkede (med en kort Afbrydelse)
1890—1904 som Assistent ved Danmarks geol.
Undersøgelse; 1904 udnævntes han til Statsgeolog.
M. har særlig beskæftiget sig med kvartærgeol.
Undersøgelser og har navnlig studeret de løse
Blokkes Udbredelse i Danmark og omliggende
Lande, i hvilket Øjemed han har foretaget
talrige Studierejser. Endvidere har han
undersøgt Mergel- og Brunkullejer i Danmark. Af
hans offentliggjorte Arbejder kan foruden en
Del Kortbladsbeskrivelser fremhæves
Scandinavian Indicator-Boulders in the Quaternary
deposits. Extension and distribution
(1909),
»Ledeblokke i de skandinaviske Nedisningers
sydvestlige Grænseegne og deres Bidrag til
Kundskaben om Isstrømningernes Skiften og
Aldersfølge« (1913) samt »Brøndboringer og artesisk
Grundvand i det sydlige Sjælland« (1919).
J. P. R.

Miltiades [gr. -↱ade.s], Navn paa to Athenere
i Oldtiden. Den ældre M., som tilhørte en
fornem Adelsslægt, udvandrede paa den Tid, da
Peisistratos var Tyran i Athen, og grundlagde
et Rige paa det thrakiske Chersones. Han
herskede der som en omtr. uafhængig Fyrste, men
bevarede dog Forbindelsen med sin Fødeby.
Hans Brodersøn, den yngre M., arvede senere
den samme Stilling. Da Perserkongen Dareios
I satte over til Europa, blev M. nødt til at
følge ham paa Toget mod Skytherne. Han blev
med de andre Grækere tilbage ved Broen over
Donau og raadede forgæves til at afbryde den.
Senere besatte han Øerne Lemnos og Imbros,
som derved blev vundne for Athen. Men da
Perserne efter den ioniske Opstands
Undertvingelse trængte truende frem imod
Grækenland, maatte han opgive sit Herredømme og
flygte hjem til Athen. Her blev han anklaget
for at have hersket som Tyran paa Chersones,
men frikendt. Da Perserne 490 angreb Attike,
var M. Strateg og fik af de andre Strateger
Overkommandoen i Krigen. Efter hans Initiativ
rykkede Athenerne ud imod Persernes
Overmagt og vandt den afgørende Sejr ved
Marathon. Derpaa sejlede M. ud med Flaaden og
erobrede fl. af Øerne i Ægæerhavet; men da
han kom tilbage efter et mislykket Forsøg paa
at erobre Paros, blev han sat under Anklage
og idømt en stor Pengebøde. Da han ikke kunde
betale den, blev han sat i Fængsel og døde
kort efter af et Saar, han havde faaet under
Kampen.
H. H. R.

Miltitz [↱meltets], Karl von, pavelig
Kammerherre og Befuldmægtiget for sin sachsiske
Landsherre ved den rom. Kurie, kendt fra
Luther’s Historie, idet han 1518 overbragte
Kurfyrst Frederik den Vise den gyldne Bulle og
samtidig søgte at vinde Luther, men forgæves.
Han druknede 1529 paa en Rejse til Tyskland
i Main-Floden.
(J. P. B.). A. Th. J.

Milton [↱mi£tən], Navn paa fl. Byer i U. S. A.
1) By i Massachusetts. Granitbrud,
Handelsgartnerier, Papir-, Læder-, Chokoladefabrikker.
Astronomisk Observatorium. (1910) 7924 Indb.
2) By i Pennsylvania. Baneknudepunkt,
Kornmøller, Handel med Stangjern, Korn og
Læder. (1910) 7460 Indb.
N. H. J.

Milton [↱mi£tən], John, eng. Digter,
f. 9. Decbr 1608 i London, d. smst. 8. Novbr 1674.
Faderen, der var en velstaaende Notar og ivrig
Puritaner, synes at have været en Mand af
betydelig Kultur og Intelligens og en Elsker og
Dyrker af Musik, en Kærlighed, der gik i Arv til Sønnen.
M., hvem Faderen allerede fra Barn af havde bestemt
for den gejstlige Stand, fik en udmærket Undervisning
dels hjemme af den bekendte Presbyterianer Thomas
Young, dels i St Paul’s Skole. Han var usædvanlig
læselysten, siger selv, at han læste med en saadan
Iver, at han fra sit 12. Aar næppe nogen Nat gik
i Seng før Midnat. Efter endt Skolegang kom
han til Christ-Churchcollegiiet i Cambridge,
hvor han studerede i 7 Aar, men Univ.’s
forældede Undervisningsstof synes ikke at have
tiltalt ham — »metafysisk Gurglevand« og
»skolastiske Burrer« kaldte han det. M. har dog

J. Milton.
J. Milton.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free