Print (PDF) - On this page / på denna sida - Milton ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 53 - Milton
øjensynlig nyttet sin Tid godt, thii han forlod
Univ. ikke blot med et ualmindelig indgaaende
Kendskab til Græsk og Latin — og dels
Hebraisk, men ogsaa med fuld Fortrolighed til
Italiensk og Fransk. Han var ved den Tid en
meget smuk og meget ungdommelig udseende
Miaind med blaia Øjne og kastaniebrunt Haar.
som han mod den strengt puritanske Skik bar
langt; det var dog viist næppe blot hans Ydre,
dier blandt Kammeraterne skaffer ham Navnet
the Lady of Christ's. Trods sin ivrige Optagethed
af Studierne forsømte han ingenlunde at
uddanne ogsaa sit Legeme — han regnede sig bl. a.
selv for at være ganske duelig i Fægtning.
Allerede tidligt blev han klar over, at han ikke
vilde være Præst, det var jo paa et Tidspunkt,
dia Ærkebiskop Laud's tunge Haand laa,
kvælende over al kirkelig Ytringsfrihed, og den,
der tog Præsteøvelse, efter M.'s Mening maatte
underskrive sig »Slave«. Det har maaske
været Faderen et haardt Stød, men med
beundringsværdig Klogskab lod han Sønnen følge
sine egne Veje uhindret af økonomiske
Bekymringer. Kort før M. 1632 forlod Cambridge
havde Faderen trukket sig tilbage fra
Forretningen og bosat sig i Landsbyen Horton i
Bu-ekinghamshire; her tilbragte M. nu de næste
5—6 Aar kun optaget af sin egen aandelige
Udvikling og sin Digtning. Allerede fra
Gam-bridgetiden daterede sig hans første kendte
Digte: The Hymn on the Nativity, skrevet
Julemorgen 1629; de Linder over Shakespeare, der
blev trykt ioran i den anden Folioudgave, samt
Sonetterne To the Nightingale og On arriuing
at the Age of twenty-threet hvori vi møder
Udtryk for den dybe Ansvarsfølelse over for Biblens
Gud, hans great Task-Master, for hans Evners
rette Brug, der er saa karakteristisk for ham; I
men det er dog først under hans Ophold i
Hjemmet i Horton, at han skabte nogle af de I
Værker, der giver ham hans høje og ejendom*,
meiige Plads i eng. Litteratur.
Den elisabetbanske Digtning er ved tat være
afblomstret; men dens store Digteres Værker
er endnu den levende Digtning. Og naar M.
her i det friske, bølgende Landskab læser disse
Digtninge, føier ham sig hjemme i det Poesiens
Arkadien, hvor Spenser lever, hvor
Shakespeare's Lystspil foregaar, og hvor Fleteher Oig
Jonson lader deres Hyrder klage. M.'s Digte
fra denne Periode er derfor ogsaa Hyrdedigte,
hvad end deres Emne er. Imellem de tidligste
af dem er L'Allegro og II Penseroso, der i en
nøje gennemført Parallel (Ad. Hansen har
sammenlignet dem med Thorvaldsen's »Natten« og
»Dagen«) skildrer det lyse, muntre og det
alvorlige, tænksomme Sind; fra samme Tid
stammer det lille Maskespil Arcades. Comus, der
blev opført 1634, er o.gsaa et Maskespil, men af
langt større Betydning. Medens Tidens øvrige
Forfattere i deres talrige Miaske spil lægger
Hovedvægten paa sindrige og pragtfulde Optog
ledsagede af Musik, og Dialogen hyppig kun {er
Smiger til Dronningen ell. den Stormand, hos
hvem Spillet opføres, finder vi her et lille
yndefuldt Skuespil, skrevet til Kyskhedens Pris; den
unge Dame, der er Stykkets Heltinde, fristes
og besnæres af Comus, Guden for Tøjlesløshed, I
men reddes ved sin Renhed. Fra denne Periode
stammer endnu Lycidds, et Hyrdedigt til
Minde om Vennen Edward King, der druknede paa
Rejse til Irland. Digtet har en særlig Interesse
ved en noget umotiveret Passus midt i, hvor
I Digteren pludselig gennem Skt Peter's Mund
udstøder en harmiyldt Fordømmelse over de
slette Hyrder, der for deres Bugs Skyld kryber
| ind i Folden, men knapt forstaar at holde paa
en Hyrdestav, og som ender med den
ildevarslende Trusel But that two-handed engine at
the door — lies ready to smite once and smite
no more. (Faa Aar efter faldt Laud's Hoved for
et Hug af denne two-handed engine). —
Elegiens sidste Linie: To-morrow to fresh woods
and pastures new er nu et velkendt Citat, og lidet
anede M., da ban skrev denne Linie, at der
skulde gaa mere end 20 tunge Aair, inden han
atter fik Ro til at vandre i Digtningens Lunde.
— Kort Tid efter, at Lycidas sammen med
andre Mindedigte over King 1638 blev
offentliggjort, to(g M. til Udlandet — først til Paris,
hvor han traf Hugo Grotius; men hans Ophold
der var kun kort, da ban længtes efter at se
Italien og Grækenland. I Italien blev han
overalt modtaget med Hæder for sin Lærdom, sin
Elskværdighed og oprigtige Mandighed; han
omgikkes miangé kendte Mænd og besøgte
Ga-lilæi. Da han var naaet til Neapel, fik han
Efterretninger om Urolighederne hjemme i
England, og det bragte ham til at afbryde Rejsen,
da han ikke kunde forsvare for sin
Samvittighed at være borte, naar hans Landsmænd
kæmpede for Friheden. Ved siri Hjemkomst blev
han modtaget af den sørgelige Efterretning, at
hans bedste Ven, Charles Diodati, vår død'.
Dette Dødsfald gjoirde dybt Indtryk paa M., og
han skrev til hans Minde den smukke Elegi
Epithaphium Damonis, et af hans betydeligste
lat. Digte. I dette Digt omtaler han, at han
tænker paa at skrive et stort Digt med Emne
fra de igamte Briters Tid, og allerede d Italien
havde hån om-gaaedes med denne Tanke. Han
giver sig imidlertid god Tid, studerer og sø-gér
rundt om efter Emner. Der er ifra denne Tid
bevaret ét Hæfte,vi hvilket han har noteret
ikke mindre end 99 Pianier og Udkast mellem
hvilke de bibelske Emner og særlig Planen til
det tabte Paradis spiller én fanemir agende Rolle.
Men foreløbigt maatte disse Planér vige. Ved
sin Hjemkomst havde han bosat sig i London
og overtaget sine to Søstersønners Opdragelse;
senere fik han flere Elever og var meget
optaget af Undervisningen. Sine Tanker om dette
Emne nedlagde han i et lille' Skrift Of
Edu-cation 1644. Aaret før havde M. indgaaet sit
første, ulykkelige Ægteskab, som det synes ret
forhastet og ubesindigt. Håns Brud var Miary
Powell, Datter af en forgældet Godsejer med
stor Familie; men hun, der var opdraget i et
royalistisk Hjem med megen Ungdom og
mange Fornøjelser, kunde ikke udholde Livet i
M.'s stille Hus; efter en Maaneds Forløb forlod
hun ham, og først 3 Aar senere, da Kongens
Sag var haablos og hendes Fader ruineret,
vendte hun tilbage oig fik sin Miands Tilgivelse.
Denne uheldige Erfaring gik M. dybt til
Hjertet og bragte ham til at overveje Spørgsmaalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
