- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
54

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Milton, John

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

om Ægteskab og Skilsmisse; der var den Gang
ikke nogen Skilsmisselov, og M., hvis Syn paa
Forholdet mellem Ægtemand og Hustru i høj
Grad var farvet af det gamle Testamente, skrev
en Pamflet: The Doctrine and Discipline of
Divorce
. Dens Synspunkter forargede
Presbyterianerne, til hvilket Parti M. endnu hørte,
meget stærkt, og han blev Genstand for heftige
Angreb fra deres Side — Angreb, hvorpaa han
svarede i Tetrachordon og Colasterion, der
begge udkom 1645. Striden førte ham mere og
mere bort fra Presbyterianerne og over til
Independenterne. — Medens Borgerkrigen
mellem Konge og Parlament førtes, førtes der
mellem, de religiøse Partier en ikke mindre hidsig
Kamp med et Utal af Stridsskrifter, og i denne
Kamp havde M. kastet sig ind med hele sin
Kraft. For ham drejede Kampen sig først og
fremmest om Kirkeordningen, og han tog snart
Stilling paa den yderste radikale Fløj. Hans
første Stridsskrift er: Of Reformation touching
Church Discipline in England, and the Causes
that hitherto have hindered it
1641, i hvilket
han paaviser, at Kirkens Mænd altid har været
Frihedens Fjender. Kort efter fulgte: Of
Prelatical Episcopacy, and whether it may be
deduc’d from the Apostolical Times by Vertue of
those Testimonies which are alleg’d to that
Purpose in some late Treatises
, i hvilket den
endnu ukendte M. vovede at angribe en af
Tidens lærdeste Prælater, Ærkebispen af Armagh.
Endnu samme Aar kommer: Animadversions
upon the Remonstrant’s Defence against
Smectymnuus
, et Angreb paa et Skrift af Biskop
Hall, den tidligere hvasse Satiriker. I dette
Skrift bruger M. Sprogets voldsomste Ord og
viger ikke tilbage for grove Personligheder,
naar han blot kan komme sin Modstander til
Livs. Han fik Svar med samme Mønt, idet
Hall, ell. maaske snarere hans Søn, i en Pamflet
gennemhaanede ham og søgte at tillægge ham
alle personlige Daarligheder. M.’s Svar: An
Apology against a Pamphlet called A Modest
Confutation
1642, der er holdt i en værdigere
Tone, er af stor biografisk Interesse. Foruden
disse personlige Stridsskrifter udsendte han i
Begyndelsen af 1642 sin: The Reason of
Churchgovernment urg’d against Prelaty
, et af hans
betydeligste Prosaskrifter. 1644 kommer M.’s
betydeligste Prosaværk: Areopagitica; a Speech
of Mr. John M. for the Liberty of Unlicens’d
Printing
, i hvilket han viser, hvor langt han er
forud for sin Samtid. Han forlanger
Trykkefrihed for alle Bøger, der ikke er ligefrem
skadelige, medens Parlamentet vilde indføre
Censur mod alle Bøger af anderledestænkende
Forfattere. I de nærmest følgende Aar er M. saa
godt som tavs. 1645 udgiver han sine Digte:
Poems both Latin and English, og 1646, da
Parlamentet viste Tendens til at optræde
despotisk mod andre religiøse Retninger, viser
han i sin Sonnet New Forcers of Conscience
under the Long Parliament
, at han kræver
større religiøs Frihed end de fleste andre
Samtidige; hans Standpunkt er nu det, der senere
bliver kendt som Independenternes. Et Par
andre Sonetter skriver sig fra denne Tid, men
intet betydeligt Værk. I Beg. af 1649 endte
endelig den lange Borgerkrig med Kongens
Henrettelse, og ved det kort efter oprettede
Statsraad blev M. Sekretær for fremmede Sprog.
Kongens Død gjorde et dybt Indtryk og
frembragte en Bølge af Sympati for ham og hans
Sag, der i høj Grad forstærkedes ved en Bog,
der udkom faa Dage efter Henrettelsen. Den
hed Eikon Basilike, the portraiture of his
sacred Majesty
og udgaves for et Værk af
Kongen selv; i Løbet af kort Tid kom den i 47
Oplag. Parlamentet ansaa det for nødvendigt
at imødegaa den, og dette Hverv blev
overdraget M., som paa kort Tid skrev sin
Eikonoklastes, i hvilken han Stykke for Stykke
imødegaar Eikon Basilike. Sin Mening om Kongens
Henrettelse havde han allerede fremsat i sit
Skrift: The Tenure of Kings and Magistrates,
i hvilket han bestemt hævder Kongens Pligt til
at regere i Overensstemmelse med Landets
Love og Folkets Ret til selv at bestemme sine
Love. Medens han i disse Arbejder henvender
sig til Englændere, bliver det senere hans
Opgave at forsvare Henrettelsen over for Europa.
Kongens Henrettelse havde overalt i Europa
vakt stor Opsigt, og den franske Lærde
Salmasius, der var Prof. i Leyden, lod sig overtale
til at angribe den eng. Nation, og hans Defensio
regia
udkom 1649. M.’s Svar: Pro Populo
Anglicano Defensio
kom i Beg. af 1651 og skaffede
ham europ. Berømmelse. Men hans forcerede
Arbejde hævnede sig; hans Syn havde længe
været svagt, og i Beg. af 1652 blev han
fuldstændig blind. S. A. mistede han sin Hustru,
som havde skænket ham tre Døtre, af hvilke
den yngste var spæd. 1654 kommer hans
Defensio secunda og følges Aaret efter af Pro se
defensio contra Morum
; begge Skr er af stor
biografisk Interesse, men begge skrevne i et
meget voldsomt Sprog. 1656 giftede M. sig med
Catherine Woodcock, der døde Aaret efter i
Barselseng; i en vemodig Sonet On my
deceased Wife
mindes han denne Hustru, som
han aldrig havde set. Republikkens Tid
nærmede sig nu sin Slutning. 1658 døde Cromwell,
og med ham faldt hans politiske Bygning; men
M. kæmper til det sidste for sine Ideer. Til det
af Richard Cromwell sammenkaldte Parlament
sendte han A Treatise of Civil Power in
Ecclesiastical Causes
, i hvilken han hævder
Religionsfrihedens Sag; derefter fulgte Considerations
touching the means to remove Hirelings out
of the Church
, hvor han forfægter det
Standpunkt, at enhver Menighed bør vælge og
underholde sin Præst. Til en Ven skriver han: On
the Ruptures of the Commonwealth
, og
endelig slutter han 1660 sine polemiske Skrifter med
Ready and Easy Way to Establish a Free
Commonwealth
, hvori han kæmper for
Republikken som »den gode, gamle Sag«. Men
Restaurationen fandt Sted, Karl II holdt sit
Indtog, og M. trak sig tilbage til en Vens Hus for
at undgaa Forfølgelse. Imidlertid vedtog
Parlamentet, at hans Eikonoklastes og Defensio
skulde brændes af Bødlen. Selv var han en kort
Tid fængslet, men blev igen løsladt og fik siden
Lov at leve i Fred; men han mistede største
Delen af sin Ejendom. Hans Døtre voksede nu
til, og der manglede en Husmoder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free