Print (PDF) - On this page / på denna sida - Milton ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Milton - 54 - om Ægteskab og Skilsmisse; der var den Gang i ikke nogen Skilsmisselov, og M., hvis Syn paa Forholdet mellem Ægtemand og Hustru i høj Grad var fair vet .af det gamle Testamente, skrev en Pamflet: The Doctrine and Discipline of Diuorce. Dens Synspunkter forargede Presby-terianerne, til hvilket Parti M. endnu hørte, | meget stærkt, og han blev Genstand for heftige j Anigreb fra deres Side — Angreb, hvorpaa ban s varede i Tetrachordon og Colasterion, der begge udkom 1645. Striden førte ham mere og mere bort fra Presbyterianerne og over til In-dependenterne. — Medens Borgerkrigen mellem Konge og Parlament førtes, førtes der mellem, de religiøse Partier en ikke mindre hidsig Kamp med et Utal af Stridsskrifter, og; i denne Kamp havde M. kastet sig ind med hele sin Kraft. For ham drejede Kampen sig først og fremmest om Kirkeordningen, oig han tog snart Stilling paa den yderste radikale Fløj. Hans første Stridsskrift er: Of Reformation touching Church Discipline in England, and the Causes that hltherto have hindered it 1641, i hvilket ban påaviser, iat Kirkens Mænd altid hair været Frihedens Fjender. Kort efter fulgte: Of Pre-latical Episcopacy, and whether it majj be de-duc'd from the Apostolical Times by Vertue of those Testimonies which are alleg'd to that Purpose in some late Treatises, i hvilket den endnu ukendte M. vovede at angribe en af Tidens lærdeste Prælater, Ærkebispen af Ar-miagh. Endnu samme Aar kommer: Animadver-sions upon the RemonstranV s Defence against Smectymnuus, et Angreb paa et Skrift af Biskop Hall, den tidligere hvasse Satiriker. 1 dette Skrift bruger M. Sprogets voldsomste Ord og viger ikke tilbage for grove Personligheder, naar ban blot kan komme m sin Modstander til Livs. Han fik Svar med samme Mønt, idet Hall, ell. maaske snarere hans Søn, i en Pamflet gennemhaamede ham og søgte at tillægge ham alle personlige DaarMgheder. M.'s Svar: An Apology against a Pamphlet called A Modest Confutation 1642, der er holdt i en værdigere Tone, er af stor biografisk Interesse. Foruden disse personlige Stridsskrifter udsendte han i Begyndelsen af 1642 sin: The Reason of Church-government urg'd against Prelatu, et af hans betydeligste Prosaskrifter. 1644 kommer M.'s betydeligste Prosa værk: Areopagitica; a Speech of A/r. John M. for the Liberty of Unlicens'd Printing, i hvilket han viser, hvor, langt han er forud for sin Samtid. Han forlanger Trykkefrihed for alle Bøger, der ikke er ligefrem skadelige, medens Parlamentet vilde indføre Censur mod1 alle Bøger af anderledestænkende Forfattere. I de nærmest følgende Aar er M. saa godt som tavs. 1645 udgiver han sine Digte: Poems both Latin and English, og 1646, da Parlamentet viste Tendens til at optræde despotisk mod andre religiøse Retninger, viser han i sin Sonnet New Forcers of Conscience under the Long Parliament, at han kræver større religiøs Frihed end de fleste andre Samtidige; hans Standpunkt er nu det, der senere bliver kendt som Independenternes. Et Par andre Sonetter skriver sig fra denne Tid, men intet betydeligt Værk. I Beg. af 1649 endte endelig den lange Borgerkrag med Kongens Henrettelse, og ved det kort efter oprettede Statsraad blev M. Sekretær for fremmede Sprog. Kongens Død gjorde et dybt Indtryk og frembragte en Bølge af Sympati for ham og hans Sag, der i høj Grad forstærkedes ved en Bog, der udkom faa Dage efter Henrettelsen. Den bed Eikon Basilike, the portraiture of his sa-cred Majesty og udgaves for et Værk af Kongen selv; i Løbet af kort Tid kom den i 47 Oplag. Parlamentet ansaa det for nødvendigt at imødegaa den, oig dette Hverv blev overdraget M., som paa kort Tid skrev sdn Eikono-klastes, i hvilken han Stykke for Stykke iimøde-gaar Eikon Basilike. Sin Mening om Kongens Henrettelse havde ban allerede fremsat i sit Skrift: The Tenure of Kings and Magistrates, i hvilket han bestemit hævder Kongens Pligt til at regere i Overensstemmelse med Landets Love og Folkets Ret til selv at bestemme sine Love. Medens han i disse Arbejder henvender sig til Englændere, bliver det senere hans Opgave at forsvare Henrettelsen over for Europa. Kongens Henrettelse havde overalt i Europa vakt stor Opsigt, og den franske Lærde Sal-masius, der var Prof. i Leyden, lod sig overtale til at angribe den eng. Nation, og hans Defensio regia udkom 1649. M.'s Svar: Pro Populo Angli-cano Defensio kom i Beg. af 1651 og skaffede ham europ. Berømmelse. Men hans forcerede Arbejde hævnede sig; hans Syn havde længe været svagt, og i Beg, af 1652 blev ban fuldstændig blind. S. A. mistede han sin- Hustru, som havde skænket ham tre Døtre, af hvilke den yngste var spæd. 1654 kommer hans Defensio secunda og følges Aaret efter af Pro se defensio contra Morum; begge Skr er af stor biografisk Interesse, men begge skrevne i et meget voldsomt Sprog. 1656 giftede M. sig med Catherine Woodcock, der døde Aaret efter i Barselseng; i en vemodig Sonet On my de-ceased Wife mindes han denne Hustru, som han aldrig havde set. Republikkens Tid nærmede sig nu sin Slutning. 1*658 døde Cromwell, og med ham faldt hans politiske Bygning; men M. kæmper til det sidste for sine Ideer. Til det af Richard Cromwell sammenkaldte Parlament I sendte ban A Treatise of Civil Power in Eccle-| siastical Causes, i hvilken ban hævder Religionsfrihedens Sag; derefter fulgte Considerations touching the means to remove Hirelings out of the Church, hvor han forfægter det Standpunkt, at enhver Menighed bør vælge og underholde sin Præst. Til en Ven skriver han: On the Ruptures of the Commonwealth, og ende-I lig slutter han 1660 sine polemiske Skrifter med I Ready and Easy Way to Establish a Free I Commonwealth, hvori han kæmper for Repu-I blikken som »den igode, gamle Sag«. Men Restaurationen fandt Sted, Karl II holdt sit Indtog, og M. trak sig tilbage til en Vens Hus for a.t undgaa Forfølgelse. Imidlertid vedtog Parlamentet, at hans Eikonoklåstes og Defensio skulde brændes af Bødlen. Selv var ban en kort Tid fængslet, men blev igen løsladt og fik siden Lov at leve i Fred; men ban mistede største Delen af sin Ejendom. Hans Døtre voksede nu I til, og der manglede en Husmoder. 1663 giftede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
