Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Milton, John - Milton Regis - Miltsting - Miltsygdomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1663 giftede han sig da for tredie Gang med Elizabeth
Minshull, der var 30 Aar yngre end han. Hun
synes at have plejet ham godt, men stod i
aandelig Henseende langt under ham. Denne sidste
Periode af M.’s liv er i det hele lidet lykkelig
i ydre Henseende. Ikke blot er den Sag, for
hvilken han har ofret 20 Aar og sine Øjnes
Lys, fuldstændig tabt; men ogsaa paa det
snævre personlige Omraade blev han en ret ensom
Mand, idet endog Forholdet til Døtrene langt
fra var godt. I denne Periode bliver han
Paradise Lost’s udødelige Digter. Om dette Værk
havde alle hans Studier drejet sig, nu tager
han igen fat paa de i 20 Aar afbrudte Tanker,
og 1665 er Digtet færdigt. Det udkommer dog
først 1667, da han har Vanskelighed ved at
finde Forlægger til det. Han faar 5 £ for den
1. Udgave og 5 £ til for den 2. Udg, 1674.
Digtet, hvis Maal var to justify the ways of God
to men, var opr. delt i 10 Sange, men i 2.
Udg. blev det delt i 12. Det fortæller om Satan,
der rejser sig mod Gud og styrtes ned i Kaos;
hvorledes han søger til den nyskabte Verden
og forfører Adam og Eva, hvorpaa de uddrives
af Paradiset. I dette Digt viser M. sig som en
af de største Digtere, Historien kender; det er
ikke den unge Mand fra Horton og ikke den
politiske Skribent, men den aldrende Mand, der
er modnet i Livets Modgang, som fortæller den
for ham mest gribende Tragedie paa Jorden.
Digtet er ikke let tilgængligt for en moderne
Læser, især ikke for en ikke-Englænder, og
selv i England agtes det mere, end det læses.
Man frastødes af det massive i Skildringen af
Himlen som en Fæstning med Volde og Porte,
af Jesus og Satan som fjendtlige Hærførere, der
er ypperlige Taktikere. Men til Gengæld er
Skildringen af Adam og Eva, da de modtager og
beværter Ærkeenglen Raphael, en saa yndefuld
landlig Idyl, som overhovedet findes i Sproget.
Her som i andre Behandlinger af Emnet er
Adam den overlegne Aand, der straks forstaar
Eva’s Brøde, men deler den af Kærlighed.
Digtets ypperste Person er dog Satan. Der er over
ham en mørk Fortvivlelsens Storhed, der
hæver ham højt over alle andre, selv over Sønnen
og den sofistiske Gud Fader; han er, som M.
selv, en Rebel, der ligger under for sine
Fjender, men aldrig bøjer sig. 1671 kom i et Bd
Paradise Regained og Samson Agonistes.
Det første er en Art Fortsættelse af Paradise Lost,
en lang Ordstrid mellem Jesus og Satan om
Fristelsen og Faldets Betydning. Samson Agonistes
er en Tragedie i gr. Form med indlagte
Kor. Allerede efter sin Hjemkomst fra
Udlandet havde M. tænkt paa dette Emne, — da han
saa atter tager det op, har det faaet en da
uanet personlig Betydning for ham. Det er nu
ikke blot Samson’s Skæbne, der skildres, men
M.’s egen: »Blind mellem Fjender, — værre
selv end Lænker, — Fængsel og Tiggerstand og
Alderssvaghed! — Udsat for daglig Sorg,
Foragt og Uret, — inde og ude, stadig som en
Taabe, — i andres Magt, men aldrig i min
egen« — hører han ej til dem, »der haaber
mere; — haabløs og hjælpeløs er al min
Kvide«. En saa gribende trist, næsten Learsk
Klage gaar gennem dette skønne Værk, der for de
fleste moderne Læsere nu er det mest
betagende i hele M.’s Produktion. M. er i den eng.
Litt.’s Historie den største Skikkelse i 17. Aarh.
Han staar alene for sig midt imellem
Elisabethstiden og Restaurationen. I hans
Ungdomsdigtning lyser endnu Renaissancens Livsglæde,
tilsat med den strenge moralske Følelse; i sine
Prosaskrifter er han en Mand; han danner sig
sin Mening, han kæmper for den — med fine
eller grove Vaaben — men altid med ubøjelig
Tro paa sin Ret uden Afslag og Indrømmelser;
i sit Hovedværk har han skabt alle Tiders
største religiøse Epos, snævert i Syn, men helstøbt.
Han har ikke som Shakespeare formaaet at
skildre Menneskelivet fra alle Sider; hans
Kreds er snævrere, men inden for det moralsk
religiøse er han uopnaaet. Paradise Lost er
oversat paa Dansk af Schønheyder 1790 og af
Uffe Birkedal. Første Sang af Fr. W. Horn i
»Fremtiden«s Nytaarsgave 1872; en Del af
femte Sang er oversat paa Norsk (1771). Der findes
et Utal af Udgaver af M.; her skal kun nævnes
nogle af de betydeligste, ligesom der ogsaa kun
nævnes nogle faa af den Mængde Værker, der
handler om ham.
M.’s Digte er udgivne af Hawkins, 4 Bd,
Oxford 1824; af Todd, 5. Opl, 4 Bd, London
1852; af Masson, 3 Bd, Cambridge 1874, nyt
Opl. 1893, samt i Globe edition, 1 Bd 1877.
Prosaværkerne er udgivne af Fletcher, London
1826 og senere. Samlede Værker er udgivne
af Fletcher, London 1834 og senere, samt af
John Mitford, 8 Bd, London 1857. (Litt.:
Hovedværket om M. er Masson, Life of J.
M. in Connexion with the History of his Time
[6 Bd, London 1858—80], et uhyre udførligt og
fortræffeligt Værk. Et andet stort Værk er
Alfred Stern, »M. und seine Zeit« [2 Bd,
Leipzig 1877—79]. Af mindre Biografier kan
nævnes Mark Pattison, M. [1879, i Serien
English Men of Letters, ny Udg. 1896]; de
biografiske Data findes i Garnett, Life of J.
M. [1890], medens en moderne Bedømmelse
haves i Walter Raleigh, M. [London 1900].
I Ad. Hansen, »Den eng. Litt.’s Historie«
findes et fortræffeligt Afsnit om M.).
(T. L.). I. O.
Milton Regis [↱mi£tən-↱ri.dзis], By i det
sydøstlige England, i Kentshire, tæt NV. f.
Sittingbourne og ved en Bugt af River Swale, hvor
der findes betydelige og berømte Østersbanker.
(1921) 7481 Indb.
N. H. J.
Miltsting, Sting i venstre Side, som
fremkommer ved stærkt Løb og antages at bero
paa derved fremkaldte Forandringer i Milten.
(A. F.). H. I. B.
Miltsygdomme er sjælden primære,
selvstændige Lidelser, næsten altid sekundære,
ledsagende andre Affektioner, men som saadanne
meget alm., idet ikke alene alle Infektionssygdomme,
især de akutte febrile, ledsages af
Forandringer af Milten, hvorved dette Organ
forstørres mere ell. mindre, men ogsaa Hjerte-
og Lungesygdomme, Nyre- og Leversygdomme
samt Blodsygdomme kan medføre Forandringer
af Milten. Betydelig Forstørrelse af dette
Organ findes især ved tyfoid Feber, Koldfeber,
Leukæmi.
(A. F.). H. I. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
