- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
56

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Milturt - Miltzow, Gert Henrikssøn - MiIu - Milutinovič, Sima - Milviske Bro - Milvus - Milwaukee

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Milturt (norsk Majguld, Chrysosplenium
L.), Slægt af Stenbrækfamilien, en- ell.
fleraarige, ofte kødede Urter med randtakkede
Blade og smaa, grønlige ell. gullige Blomster,
der kun har et enkelt Bloster; Frugten er en
enrummet Kapsel. 40 Arter. Alm. M. (C.
alternifolium
L.) bliver 0,08—0,15 m høj og er fleraarig;
Bladene er spredte, nyredannede og nedentil
langstilkede; de firtallige, gule Blomster sidder
tæt samlede i en Kvast. Alm. M. er
cirkumpolar; den er alm. paa fugtige Steder i
Danmark og Norge. Temmelig sjælden er derimod
Smaabladet M. (C. oppositifolium L.), hos
hvilken de modsatte, næsten kredsrunde Blade
alle er kortstilkede. M., se ogsaa
Kambregne.
A. M.

Miltzow [↱miltsä^u], Gert Henrikssøn,
norsk Præst og hist. Forf. (1629—88), blev 1648
Student ved Kbhvn’s Univ., hvor han 1657
kreeredes til Magister efter i Mellemtiden at have
opholdt sig ved fremmede Univ. Blev 1658
Kapellan hos Faderen paa Voss og 1666 dennes
Eftermand i Sognepræsteembedet, som han
beklædte til sin Død. Var fra 1669 tillige Provst
i Hardanger og Voss Provsti. M. oversatte
tyske og eng. Andagtsbøger og udgav 1679
Presbyteriologia Norvegico-Voss-Hardangriana, der
er bygget paa til Dels tabte Kilder. Hans
Bibliotek har indeholdt fl. værdifulde
Manuskripter fra Middelalderen og Reformationstiden,
der fremdeles er bevarede.
(O. A. Ø.). Edv. B.

Milu, d. s. s. Cérvus davidianus, se Hjorte.

Milutinović [milu↱tinåvitj], Sima, serbisk
Digter, f. 3. Oktbr 1791, d. 30. Decbr 1847. M.’s
Livsskæbne var meget bevæget. Som Barn
maatte han med sine Forældre flygte fra sin
Fødeby Sarajevo for en Pestepidemi; ogsaa et
Angreb af tyrk. Røvere oplevede han. Han
besøgte forsk. Skoler, hvis vigtigste Opdragelsesmiddel
var legemlige Revselser, der gik saa
vidt, at M. fik varig Men deraf. Til sidst blev
han for en ubetydelig Forseelse jaget bort fra
Latinskolen i Karlowitz. 1806, da Serberne
havde erobret Belgrad, blev han Sekretær i
Senatskancelliet, men da Tyrkerne atter fik Magten,
maatte han 1813 flygte til Østerrig. Under
Opstanden 1815—17 gennemgik M. en Række
Eventyr og maatte prøve baade Fængsel og
Pinebænk. 1818 fik han en Ansættelse i Belgrad,
men tog snart efter til Bessarabien, hvor han
levede nogle Aar og nød en Understøttelse,
som den russ. Regering havde tilstaaet ham.
Her skrev han sit Hovedværk »Serbijanka«
(»Serberinden«, en Cyklus af lyrisk-episke
Digte om Serbiens Befrielse 1804—15 under
Karadjordje og Miloš Obrenović). Af Hensyn til
Censuren begav han sig til Leipzig for at faa
det trykt; Miloš sendte ham en Pengesum
hertil, og Værket udkom 1826. S. A. kom i
Leipzig et Bd Digte af M., »Nekoliko pjesme«. Sit
Ophold i denne By benyttede han i øvrigt til
at høre Forelæsninger ved Univ. og knytte
Forbindelser med forsk. litterære Personligheder,
især med Digterinden Talvj, til hvem hans
Digtsamling »Zorica« (»Morgenrøde«, 1827) var
dediceret. Fra Leipzig begav M. sig til
Montenegro og blev Opdrager for den senere Fyrste
Peter II, for hvis Udvikling som serb. Digter
han havde stor Bet. Her skrev han sin »Istorija
Crne Gore« (»Montenegros Historie«, 1835),
samlede en Mængde serb. Folkesange (udgivne
1833 og 1837 under Pseudonymet Čubro
Čojković) og skrev Dramaet »Dika Crnagorska«
(»Montenegros Stolthed«, 1835). Endelig udgav
han »Serbiens Historie fra Beg. af 1813 til
Slutn. af 1815« (1837), som p. Gr. a. sin
usminkede Sandhedskærlighed ikke ret vandt Bifald
i Belgrad. Under Urolighederne 1840 svævede
M. atter i Fare, blev in contumaciam dømt til
Døden og maatte tilbringe et Aar i Landflygtighed.
Ved sit sidste Arbejde, den utrykte
Tragedie »Karadjordje« skaffede han sig ny
Fjender. Han døde i Armod. M.’s »Serbijanka« er
det første nationale Digterværk hos de gr.-kat.
Serbere; det bæres af virkelig digterisk
Begejstring, men er i sin Form noget kunstlet og
tungt og under stærk Indflydelse fra tysk
Filosofi og Poesi.
(Hlg. P.). H. C-e.

Milviske Bro (ell. Mulviske Bro, pons
Mulvius
) kaldtes i Oldtiden en Bro over
Tiberen omtr. 3 km N. f. Rom, nu Ponte
Molle
. Her slog Konstantin den Store Maxentius
(312).
H. H. R.

Milvus, se Glente.

Milwaukee [mi£↱wå.ki.], den største og
vigtigste By i Staten Wisconsin, U. S. A., ligger
under 43° 4′ n. Br., 87° 57′ v. L. f. Grw. paa
Vestkysten af Michigan-Søen ved Mundingen af
Milwaukee-River, som inde i selve Byen
optager Menominee og Kinnickinni. Den er et
vigtigt Baneknudepunkt, hvorfra Jernveje
fører til alle Punkter i Wisconsin. 1835 laa der
kun en Pelshandlers Hytte, 1840 havde den
1712 Indb., 1900 285300 og 1920 457147 Indb.,
af hvilke en stor Del er Tyskere, som i høj
Grad præger Byen og bl. a. har givet
Anledning til de mange Gymnastik- og
Sangforeningers Opstaaen. M., der i Forhold til andre
amer. Storstæder kun optager et ringe
Omraade, 58 km2, ligger dels paa et Højdedrag,
dels paa en Slette ved Søen. Dens Huse er
byggede af gullighvide Mursten, hvorfor den
kaldes Cream city, langs Gaderne er der
plantet skyggende Træer, og uden for
Forretningskvarteret ligger et helt i Grønt indhyllet
Villakvarter. Den fra Ø.—V. løbende Grand Avenue,
Wisconsin Street og East Water Street er de
vigtigste Forretningsgader. De vigtigste
offentlige Bygninger er Federal building,
indeholdende Post- og Toldkontor samt Domhus og
Raadhuset. Af Villagaderne maa særlig nævnes
Mason- og Cass Street, og, nær ved Søen,
Prospect Avenue. Byen har mange smukke Gader
og Pladser. Mest malerisk er Juneau Park (med
Statue af Leif Eriksson og S. Juneau) samt
Lake Park, begge ved Søens Bred; desuden
er der Riverside-, Kilbourn- og Washington
Park, den sidste med en Kopi af
Schiller-Goethe-Monumentet i Weimar; 1908 skænkedes
den til Byen af Tyskerne i M. Af Kirkerne er
de betydeligste dem episkopale St-Pauls-Kirke,
den katolske St-Johannes-Katedral og den
lutherske Trinity. M. er en af de sundeste Byer
i U. S. A. Vandforsyningen er udmærket;
Vandet tages et langt Stykke ude i Søen og
pumpes igennem en Ledning op i Floden M., som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free