Print (PDF) - On this page / på denna sida - Milton ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 57 — mimetiske Krystaller saaledes til Stadighed faar rent Vand. Af In- I stitutioner for Kunst og Videnskab findes et arkæologisk, etnografisk og naturhistorisk Mus., Laytons Kunstgaleri og et offentligt Bibliotek med (1921) 410000 Bd. Forrest bl. de talrige Undervisningsanstalter staar Marquette Univer-sity, som 1906 stiftedes af Marquette College, en højere katolsk Læreanstalt, og medicinske og juridiske Skoler; 1908 kom yderligere hertil en tekii. Højskole. Desuden er der M.-Downer \ College (for Piger), Concordia College (luthe- ! ransk), Wisconsin College of physicians and surgeons, det nationale tysk-amerikanske Læ- j rer seminarium, Wisconsin academy of music, \ M. Turnverein school of physical culture m. m. M. er Sæde for en protestantisk og en katolsk Biiskop. Af velgørende Anstalter mærkes 10 Vajsenhuse, 12 Sygehuse, en Døvstummeanstalt og i det nærliggende Wauwatosa et Sindssygehospital. I en Afstand af 4,e km fra M. ligger et storartet Soldaterhjem, omgivet af én smuk Park, med Plads for 2000 Invalider. M. er en af de vigtigste Handelsbyer i det indre U. S. A., idet den er den vigtigste Havn for Wisconsin og flere Stater mod V.; ved Hjælp af store Kajer og Bølgebrydere har man skabt. en udmærket Havn, som er stor nok tH at modtage de største af Skibene, som besejler Søerne. De vigtigste Pr odaikter er Korn, Kul, Mel, Tømmer samt Industriprodukter. Industrien i M. er meget betydelig og særlig gælder dette m; H. t. Bryiggeriet, som her er større end i nogen anden By i Verden. Blandt Bryggerierne er de mest betydelige Pabst's og Schlitz's Kæm-pebryggerier. Af andre Industrigrene maa fremhæves Garveriet; M. er bl. Byerne i U. S. A. Nr 2 m. H. t. Fabrikation af Sæbe. Desuden eir der store Maskinfabrikkier (AUis Gbalmers Go.), Slagterier, mægtige Kornmøller, Savmøller, Cementfabrikker (N. f. M.) m. m. I Meno-minee-Dalen fabrikeres de bekendte gullige Mursten. N.H.J. Milyas var efter Herodot det ældste Navn for Lykien, men anvendtes senere i Oldtiden om 'Højlandet N. f. Lykien op imod Pisidien og Tauros-Bjergene. H.H.R. Mimamsa, se P ur v a-M. og Vedånt a. Mimaut [mi'mo], Jean F r a n c o i s, fr. Diplomat og Forf. (1774—1837). Efter at have været ansat som Legationssekretær i Italien og fr. Konsul i Cagliari o. a. St. blev M. til sidst Generalkonsul i Alexandria og indlagde sig her væsentlige Fortjenester ved hos Mehemed Ali at udvirke Tilladelse til at føre den Obelisk, der nu staar paa Place de la Concorde, til Paris fra Luxor. Af hans udmærkede ægypt. Old-sagssamling købtes de bedste Stykker af British Museum. M. er Forf. af fl. Komedier og af en Hist de Sardaigne (1825). V. S. Mime var i Oldtiden Navnet paa en særlig Art Skuespil, som fandtes baade hos Grækerne og hos Bornerne, men især udviklede sig hos dé sidste. De gr. M. adskilte sig fra Komedierne dels ved at mangle Kor, dels ved at være forfattede i Prosa. De indeholdt ingen synderlig Handling, men lagde mere Vægt paa Karak-terskildringen. Deres egl. Hjemstavn var Syrakus, hvor den betydeligste Mimedigter var Sofron i 5. Aarh. f. Kr. Han har vistnok som Forbilleder benyttet ældre folkelige Digtformer, men hævede M. til en virkelig Kunstart. De rom. M. havde ligeledes en folkelig Oprindelse. De stammede fra de landlige Folkefester, hvor Bønderne drev alskens lystig Skæmt, men fik med Tiden en staaende Plads i de rom. Skuespil, idet de sædvanlig, ligesom fra ældre Tid Atellanerne, opførtes som Afslutning paa de dram. Forestillinger. M. adskilte sig fra de andre Skuespil derved, at Masker ikke anvendtes, og Kvinderollerne udførtes af Kvinder. De indeholdt sædvanlig løst sammenføjede Scener af det daglige Liv, især den lavere Befolknings, og Lystigheden var ofte meget grov; i Henseende til Formen synes de at have været dels i Prosa, dels paa Vers. Til en højere Kunstform hævedes M. af L a b e r i u s, som levede paa Cicero's Tid, og senere fik han en Efterfølger i Syrus, der især havde sin Styrke i de mange kernefulde Tankesprog, som han blandede ind i Lystigheden. Paa disse Digteres Tid var M. den dram. Digtart, som gjorde allermest Lykke i Bom; men snart traadte ogsaa den i Skygge for Pantomimen med dens fuldstændig stumme Spil. De gl. M. har dog efterladt sig Spor i den ital. Folkekomedie. H.H.R. Mimer ell. Mime (oldn. Mimir), i nordisk Mytologi et Væsen — en gi Jætte —, der er knyttet til den under Ygdrasil værende Brønd. Han er gl, visere end nogen anden, og han kan forkynde det fremtidige. Han sidder ved Brønden og drikker af dens Væld, eller han tænkes skjult i dens Dyb og lader sig aldrig ret til Syne; det hedder derfor ikke, at M. taler, »men M.'s Hoved mælte«, »Odin mæler med M.'s Hoved«. Den Bolle, som M. spiller i den nordiske Mytologi, beror alene paa, at Odin stadig søger til ham for at faa Visdom og lære Skæbnen at kende; til Løn har Odin sat sit ene Øje i Pant hos ham; ogsaa hedder det, at Heimdal's Horn er sat i Pant; det er skjult under Ygdrasil, og M. drikker hver Morgen af det. Efter middelalderlig Opfattelse førte derimod Odin M.'s Hoved, afskaåret og præpareret, med sig og fik det ved Tryllekunster til at tale til sig. I hvert Fald det sidste Træk maa iflg. C. W. von Sydow's Undersøgelser være ét Laan fra Irland, hvor Motiver af denne Art ér alm. i Folkesagnene, medens det i nordisk Tradition er ganske enestaaende. (A. O.). G. K-n. Mimering, d. s. s. Memering. Mimesis (gr.), Efterligning, i snævrere Betydning Efterligning ved Mimik, som naar man efterligner en andens Ydre, Bevægelser, Tone o. s. v. Cl. W. Mimetesit, se A p a t i t. mimetiske Krystaller kaldes saadanne Krystaller, der i det ydre ser ud som Enkeltkrystaller, medens de ved nøjere (især optisk og mikroskopisk) Undersøgelse viser sig opbyggede af et stort Antal Lameller ell. Enkeltindivider, der er i Tvillingstilling til hinanden og enkeltvis betragtede besidder en lavere Symmetrigrad end den, det hele Kompleks har. Ved en saadan Opbygningsmaade synes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
