- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
58

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - mimetiske Krystaller - Mimiamber - Mimicry

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

adskillige Substanser ligesom at efterligne
(μιμητής, gr.: Efterligner) Former af højere
Symmetrigrad. Et typisk Eksempel er
Mikroklin, hvis Enkeltindivider er trikline, medens
de fuldt udviklede Mikroklinkrystaller ved en
kompliceret Tvillingbygning faar monoklin
Form.
(N. V. U.). O. B. B.

Mimiamber kaldtes af Grækerne nogle
Smaadigte i dram. Form og i choliambisk
Versemaal. Saadanne er opbevarede af den gr.
Digter Herondas. Ogsaa den rom. Digter Gnaeus
Matius skrev lgn. Digte, men de er tabte.
H. H. R.

Mimicry [↱mimikri] (eng.), Mimetisme
(af gr. μιμητής, »Efterligner«), den Tendens,
Dyr har til at efterligne de Genstande eller
de Væsener, der omgiver dem; ved denne
Efterligning opnaar Dyrene enten en Beskyttelse
mod deres Fjender eller at gøre sig
ukendelige for deres Bytte (se farvetrykt Tavle).

M. optræder i Dyreriget under mange forsk.
Former, der dog ikke er skarpt sondrede fra
hverandre. Som en Slags Indledning til de
mimetiske Fænomener kan saadanne Tilfælde
fremhæves, hvor Dyret, naar det tror sig i
Fare, anstiller sig som død ɔ: efterligner den
Stilling, Legemet indtager ved Døden, og
saaledes søger at bibringe Angriberen Indtrykket
af, at det er værdiløst for denne. Man plejer
i øvrigt at inddele M. i M. i videre Forstand
og i den snævrere, til hvilken Ordet opr. blev
givet; skarpt lader denne Inddeling sig dog
ikke opretholde.

I videre Forstand indbefatter de mimetiske
Fænomener alle de Tilfælde, hvor Dyrene i
ydre Udseende, særlig ved Form og Farve,
stræber at være i Overensstemmelse med den
dem omgivende Natur; paa Dansk betegnes
dette gerne ved Beskyttelseslighed,
Farvebeskyttelse eller Formumning.
Som Eksempler paa denne Form for
M. plejer man at fremhæve de arktiske Dyrs
hvide og Ørkendyrenes gule Farve,
Tværstribningen hos Djunglens og Savannernes
Dyreformer (Tiger, Zebra) og den plettede Tegning
hos talrige af de i Træer levende Pattedyr,
særlig Katte o. a., henholdsvis for at være i
Overensstemmelse med Lysspalterne mellem
Bambusstammerne ell. med Lyspletterne paa
Træernes Løvmasser; endvidere Farveskiftet
af Pattedyrs Haar- og Fjerdragt i de nordligere
Dele af Jordkloden i Foraar og Efteraar (Rype,
Hermelin), koldblodede Dyrs Farveskifte
(Kamæleoner o. s. v.) samt Natdyrenes mørke
Farver o. a.

Af mere speciel og overbevisende Natur er
den ofte yderst frapperende Overensstemmelse
mellem forsk. Græshoppers og Sommerfugles
Vinger og Bladformerne af de Træer, hvorpaa
Dyrene fortrinsvis findes. Overensstemmelserne
strækker sig i disse Tilfælde langt ud over
Lighed i Farve, idet ogsaa saavel Bladform som
Bladnervationen, ja endog alm. forekommende
Sygdomme paa Bladene nøje angives at
være Genstand for Efterligning; mellem de
klassiske, men i øvrigt ingenlunde mest
yderliggaaende Eksempler af denne Kategori maa
særlig det vandrende Blad, de vandrende
Pinde, Spøgelserne fremhæves. Det er ganske
særlig Insekterne, men til Dels ogsaa Edderkopper
og Mider (Oribatider), der kan frembyde
Eksempler paa denne Form for M. M. af
nogen anden Beskaffenhed optræder i de
Tilfælde, hvor Snylteformer antager et med
Værtdyret ensartet Udseende; Fluer, der snylter
hos Humlebier (Volucella), er plumpe og stærkt
haarede som disse, medens de, der snylter hos
Hvepse, hyppig er slanke af Bygning og
udmærker sig ved spraglede, særlig gule Farver.
Ved Omtalen af disse Fænomener maa i øvrigt
skarpt fremhæves, at man for talrige
Snylteforholds Vedkommende end ikke kan paavise
den ringeste Overensstemmelse mellem Snylter
og Vært, og at Snylteren i mange Tilfælde har
anlagt sig et yderst iøjnefaldende eller endog
straalende Liberi (Guldhvepse o. a.).

I snævrere Forstand forstaar man ved M. kun
de specielle Tilfælde, hvor et Dyr, der ellers er
forsvarsløst, efterligner et andet Dyr, som er
udstyret med et ell. andet Forsvarsvaaben, og
ved at give sine Fjender Indtrykket af at være
i Besiddelse af et saadant lettere undgaar
Forfølgelse. Under denne Form var det, at Læren
om M. først opstilledes af Bates og Wallace.
Disse Forskere havde hver for sig, henholdsvis
i Sydamerika og i det malajiske Archipel,
iagttaget, at der i Flokkene af visse bestemte store
Dagsommerfugle enkeltvis opholdt sig andre,
der ikke i fjerneste Maade var beslægtede med
de flokdannende Former, men desuagtet
frembød en høj Grad af ydre Lighed; man paaviste
endvidere, at den geografiske Udbredning
mellem Efterlignere og de efterlignede Former
meget hyppig faldt nøje sammen; idet man
endvidere fastholdt den Opfattelse, at Fugle ofte
snappede Sommerfugle, men holdt sig fra visse
i Flok levende Former, rimeligvis fordi de var
udstyrede med en Vædske, der virkede
ætsende ell. lugtede ilde, hævdede man, at de
efterlignende Individer, der ikke var udstyrede med
disse beskyttende Midler, selv opnaaede
Beskyttelse ved at efterligne de Beskyttede og
opholde sig mellem dem. De her nævnte Forhold
vakte dengang overordentlig Opsigt, og lidt
efter lidt fremkom talrige Eksempler paa
tilsvarende Forhold ikke alene hos andre
Sommerfugle,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:59:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/17/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free