- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
59

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mimicry - Mimik - Miming - mimisk - Mimnermos - Mimosa - Mimosaceæ - Mimose

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

men inden for andre Insektordener. Det
viste sig endvidere, at Insekter, der hørte til
en Orden, meget vel kunde efterligne Insekter
af en anden, saaledes efterlignes de brodbærende
Aarevingede ofte af Fluer, visse Biller
af Græshopper o. a. Ja, de mimetiske Fænomener
kan være knyttede til Former, hørende
til forsk. Klasser; man kender saaledes
Eksempler paa Myrer og Edderkopper, der lever
under samme Forhold og ligner hinanden i
frapperende Grad. Bates fremfører endog
Eksempler paa, at store Sommerfuglelarver skal
efterligne visse Giftslanger. Denne Form for M.
optræder dog særlig inden for Leddyrene,
specielt inden for Insekterne; meget slaaende
Eksempler er i øvrigt ogsaa fremdragne mellem
Giftslanger og giftløse Slanger, og man vil
ogsaa have fundet enkelte Tilfælde mellem
Fuglene.

M. i den først omtalte videre Forstand er et
Fænomen, som man saa at sige støder paa
overalt i Naturen, og bunder dybt i enhver
Organismes Trang til at bringe sin
Organisation i saa nøje Overensstemmelse med den
omgivende Natur, som det er den muligt; den er
blevet studeret og fortolket selv i den ældste
Tid. M. i snævrere Forstand har derimod kun
været kendt fra Beg. af 19. Aarh., men blev
først alm. kendt gennem Bates’ og Wallace’s
Arbejder (1862—66). Det er ogsaa disse
Forskere, hvem den Opfattelse af M. skyldes, som har
kvnnet glæde sig ved den største Levedygtighed,
og som endnu har sine betydelige
Forsvarere (Poulton o. a.). Iflg. disse Forf.’s
Anskuelser kommer M. i Stand gennem natural
selection
. Idet nemlig de Individer, der er
naaede kortest i Retning af Efterligning,
selvfølgelig er dem, der er de mindst beskyttede,
vil ogsaa disse lettest bukke under for Fjender;
kun de bedste Efterlignere, ɔ: de bedst beskyttede,
vil stadig blive tilbage og Forplantningen
og Nedarvningen af de vundne Fordele blive
overdragne dem og deres Efterkommere;
denne Teori blev yderligere udformet af Fritz
Müller 1879 og Poulton 1897.

I den allerseneste Tid er den berettigede
Reaktion mod M. i snævrere Forstand begyndt at
komme op. Navnlig har Piepers efter et
c. 30-aarigt Studium i det malajiske Archipel med
stor Styrke og skarp Logik fremdraget det løse,
romanagtige, der klæber ved Læren om M. i
snævrere Forstand, og hævdet Lærens næsten
totale Mangel paa Bevis. Ifølge Piepers er
Mimetismens hele Teori kun en Roman, der
udelukkende beror paa fejle Iagttagelser ell. gale
Fortolkninger. Efter ham og andre Forskere
skyldes da det Fænomen, at to Organismer,
der i øvrigt ikke i fjerneste Maade er
indbyrdes beslægtede, ligner hinanden i Form,
Farve etc., ingenlunde det Forhold, at den
ene langsomt igennem Tidernes Løb
efterligner den anden for ad denne Vej at »snyde
sig« til visse Fordele; disse Forskere hævder
derimod i Alm., at det er de fælles ydre Kaar,
hvorunder disse Former lever, der fremkalder
den store Ensartethed i ydre Udseende, men
fra anden Side (Eimer) har man i øvrigt ogsaa
fremsat andre Anskuelser.

Hvorvidt Bates’ og Wallace’s hele Mimicryteori
ganske og aldeles bør forkastes, er vistnok
tvivlsomt; at hele Læren trænger til en
meget kritisk, nøgtern Behandling, er derimod
sikkert. Den hører hen til den store Hær af
Spørgsmaal, Udviklingslæren har rejst; den
debatteres stærkt netop for Øjeblikket og finder
sine stærkeste Angribere og bedste Forsvarere
mellem Lepidopterologerne. (Litt.:
Poulton, Natural selection the cause of mimetic
Resemblance and Common warning colours

[Journal Linn. soc., Bd 26, 1898]; Piepers,
Mimetisme. 3. Congres internationale zoologie
[Leyden 1896]).
C. W.-L.

Mimik (gr.), den Kunst ved Miner, Fagter
og Bevægelser at fremstille Sindets Bevægelser
og Tilstande. Gaar den blot ud paa at efterligne
andres ydre Fremtoning, fysiognomiske
Udtryk ell. legemlige Ejendommeligheder, er den
portrætterende M., hvorimod den er selvskabende,
idealiserende M., naar den gaar ud paa
levende at udtrykke Ideer, Sindsbevægelser og
Stemninger for at anskueliggøre indre sjælelige
Tilstande. Den er da en Kunst, der er af Bet.
for Taleren og uundværlig for Skuespilleren, et
Hovedmiddel for dram. Fremstilling. (I
Pantomimen og Balletten fremtræder den som
selvstændig Kunst). Hos de Gamle holdt M. sig
strengt inden for plastiske Grænser, og
Ansigtsudtrykket erstattedes ved den tilsvarende
typiske Maske, medens det moderne Dramas større
individualiserende Kraft har fremkaldt et
mere levende Minespil. (Denne Bevægelse og den
moderne Psykologis og Fysiognomiks Interesse
for Sindsbevægelsernes Udtryk har affødt en
hel Litt., der er anført ved Art.: Fysiognomi,
hvortil her kun skal tilføjes: Engel,
»Ideen zu einer M.« [Berlin 1785—86, ny Udg.
1864] og Michel, »Die Gebärdesprache
dargestellt für Schauspieler« [Köln 1886]).
Cl. W.

Miming, en Dværg ell. Jætte, hvem Høder
iflg. Traditionen hos Sakso fratager hans Sværd
for dermed at fælde den ellers usaarlige
Balder.
(A. O.). G. K-n.

mimisk (gr.), hvad der hører til Mimikken.

Mimnermos, gr. Elegiker c. 600 f. Kr., var
f. i den ioniske By Kolofon, men synes at have
levet i Smyrna; i et Digt forherligede han
Smyrnæernes heltemodige Kamp med den
lydiske Konge Gyges for at opmuntre dem til
Modstand mod Lydernes Angreb. M. er den
første erotiske Elegiker; hans Digte er
prægede af Melankoli og vidner om den Slappelse,
som Forbindelsen med Lyderne paa den Tid
havde fremkaldt hos Ionerne i Lilleasien; i fl.
af dem priser han sin elskede Nanno.
Fragmenterne er udgivne i Bergk’s Poetæ lyrici
Græci
(2. Bd) o. a. Samlinger.
K. H.

Mimosa, se Mimose.

Mimosaceæ, se Mimosefamilien.

Mimose (Mimosa L.), nedliggende ell.
oprette Urter, Halvbuske, Buske ell. Træer med
dobbelt finnede Blade, der meget sjælden er
reducerede til Fyllodier. Blomsterne har lige
ell. dobbelt saa mange Støvdragere som
Blosterblade. Bælgen er aflang ell. linieformet,
sammentrykt og ofte leddet. C. 300 Arter, navnlig
i det tropiske og subtropiske Amerika.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free