Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland / 60 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mimose - Mimosefamilien - Mimring - Mimulus - Mimus - Mimusops - Min - Mina - Mina - Mina, Francisco Espoz y

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

De fleste udmærker sig ved Bladenes Søvnbevægelser
og Følsomhed: Smaabladene klapper sammen,
medens Ribberne og til sidst Bladstilken sænker
sig nedad (se Bevægelser, Planternes, S.
158). Mest udprægede og bedst kendte er disse
Bevægelser hos Følsom M. (M. pudica L.),
en 30—60 cm høj Halvbusk, der er udbredt
ogsaa i den gl. Verdens Tropeegne og kultiveres
i Væksthuse. Af denne og enkelte andre Arter
faas i deres Hjemlande folkelige Lægemidler.
Nogle bruges til Hegn.
A. M.

M. pudica maa overvintres paa en tør Plads
i Varmehuset. Den formeres ved Frø, som saas
i Bæmk om Foraaret.
(L. H.). P. F.

Mimosefamilien (Mimosaceæ) tokimbladede
og frikronede Planter af Bælgplanternes Orden,
mest Træer ell. Buske med spredte, dobbelt
ell. 3-dobbelt finnede Blade, der hos nogle, f.
Eks. mange Akacier, er reducerede til
Fyllodier, og fri, oftest til Torne omdannede
Akselblade. Blomsterne er regelmæssige og hyppigst
5-tallige; de er meget smaa, men sidder altid
tæt samlede i Hoveder ell. Aks. Bæger og
Krone, der kan mangle helt, er oftest
sambladede og klaplagte i Knoplejet. Støvdragerne
er hos nogle Slægter (f. Eks. Akacie) til Stede
i stort og ubestemt Antal; de giver
Blomsterstandene deres gule Farve. Bælgen er forsk.
formet, ofte leddet. C. 1350 Arter, der hører
hjemme i Troperne, særlig i Australien og
Amerika; de mangler ganske i Europa. Den største
og vigtigste Slægt er Acacia.
A. M.

Mimring, i en Kæmpevise (»Danmarks gl.
Folkeviser« Nr 7) Navn paa Vidrik
Verlandsøns Sværd; derimod er Miming i Sakse’s
Baldersagn Navn paa den Trold, hos hvem
Høder henter det Sværd, der kan fælde
Balder.
(A. O.). H. El.

Mimulus L. (Abeblomst), Slægt af
Maskeblomstrede (Løvemund-Gruppen), glatte eller
haarede Urter ell. smaa Buske med modsatte
Blade og stærkt farvede Blomster, der sidder
enkeltvis ell. i Klase. Blomsternes Krone har
tydeligt Rør og mere ell. mindre udpræget
Maskekrone. 59 Arter, de fleste i det vestlige
Nordamerika. M. luteus L. (Gul Abeblomst)
har kredsrundt-ovale Blade og gule Blomster i
de øvre Bladhjørner. Den er fleraarig og
dyrkes som Prydplante i Haver. Herfra er den
forvildet enkelte Steder i Danmark og Norge;
den blomstrer i Juni—Juli. Flere andre Arter
dyrkes ligeledes.
A. M.

M. cardinalis Dongl., Nordamerika,
mørkerøde Blomster. M. cupreus Hock., Chile,
brunrøde Blomster med karmesin purpurfarvede
Pletter. M. quinquevulnerus hort., gule
Blomster med store brune ell. purpurrøde Pletter.
M. tigrinus hort., store, smukt tegnede
Blomster i forsk. Farver. M. er fleraarig, men
dyrkes i Reglen i enaarig Kultur. Frøet saas i
Marts i Potter, de unge Planter prikles paa
kold Bænk og udplantes paa Friland i Maj med
15—25 cm’s Afstand, helst paa en lidt skygget
Vokseplads.
(L. H.). P. F.

Mimus, se Spottefugl.

Mimusops L., Slægt af Sapotaceernes Fam.,
Træer med læderagtige Blade, temmelig store,
3- ell. 4-tallige Blomster i Klynger i Bladhjørnerne
og Bærfrugt. Adskillige Arter i alle
tropiske Lande. Alle har vellugtende Blomster.
Af M. Elengi L., der findes vild og dyrket i
Forindien, paa Ceylon og i andre Tropelande,
giver Blomsterne aromatisk Olie, og Frugterne
spises, ligesom der af denne Art, men især af
M. Balata Gaertn. (Guyana), faas Guttaperka.
M. Kauki L. (Bagindien) har meget haardt Ved
(Jerntræ); det benyttes af denne o. a. Arter
som Gavntræ. Ogsaa Frugterne af M. Kauki
spises almindelig.
A. M.

Min, Navn paa ell. Tilnavn til en ægyptisk
Gud, der særlig dyrkedes i Byerne Koptos (nu
Koft) og i Oldtidens Khemmis (nu Akhmim), to
Byer i Øvreægypten, N. f. Theben, som ogsaa
spiller en Rolle i Osiris-Myten. M. er her en af
de Skikkelser, Osiris iklæder sig, inden han
faar sit Liv igen. M. fremstilles indviklet som
en Mumie, men med den ene Arm hævet i
Vejret og med to høje Fjer paa Hovedet. Han
er Symbol paa Avlekraften, hvorfor Grækerne
sammenlignede ham med deres Pan. Paa
Ægyptisk skrives hans Navn et Tegn,
der, som saa mange andre ægypt. Tegn, er
flerlydigt, kan læses khem, amsi og vistnok
ogsaa min. Denne sidste Form forekommer i
gr. Indskrifter.
V. S.

Mina, Deswali, en kolarisk Folkestamme
(se Kolariere) i Forindien, bebor de Bjerge,
der strækker sig fra Aschmir til Dschamna. M.
levede tidligere som Røvere, men er nu
Agerdyrkere. De danner en væsentlig Del af
Befolkningen i Radschput-Staten Jaipur; deres
Antal opgives til 200000.
(C. Fr.). N. H. J.

Mina Llavé et Lex., Slægt af Snerlefam.,
slyngende, enaarige Urter med lappede Blade
og gult ell. rødt farvede Blomster i langstilkede
Stande. Kronens Rør er ved Grunden kort og
derefter stærkt udvidet, cylindrisk eller noget
sammentrykt; Kraven er kort. Støvdragerne er
langt fremtrædende. 2 Arter. M. lobata Llavé
et Lex. (Mexiko) dyrkes i Haver.
A. M.

M. lobata saas i Marts—April i Bænke, og
efter at være priklede udplantes de unge
Planter paa Blivestedet først i Juni. De fordrer
solrig, beskyttet Vokseplads.
(L. H.). P. F.

Mina, 1) Francisco Espoz y, sp.
General, f. 1786, d. 1836. Han begyndte sin militære
Løbebane i sin nedenn. Brodersøns Guerillakorps,
over hvilket han ved dennes Tilfangetagelse fik
Kommandoen. Med en usædvanlig Dygtighed
opererede han paa Franskmændenes Forsyningslinier,
hvor han bandt betydelige Styrker. Der
gaves ikke Pardon i disse Kampe, der efter
Sigende skal have kostet Franskmændene c.
40000 Mand. 1811 udnævntes han til Oberst,
1812 til Brigadegeneral og bidrog i ikke ringe
Grad til de Allieredes Sejre. Efter Fredsslutningen
flygtede han, efter et forgæves Forsøg
i Pamplona paa at genoprette Forfatningen af
1812, til Frankrig, hvorfra han udleveredes,
men benaadedes af Kongen. Da den sp. Hær
1821 i Cadiz gjorde Oprør med den Hensigt
at genoprette Forfatningen af 1812, stillede M.
sig igen i Spidsen for et Frikorps i Navarra
for at understøtte den begyndte Bevægelse,
der bragte ham i Spidsen for Tropperne, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>