Print (PDF) - On this page / på denna sida - mimetiske Krystaller ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mimose - 60 - ste udmærker sig ved Bladenes Søvnbevægelser og Følsomhed: Smaabladene klapper sammen, medens Ribberne og til sidst Bladstilken sænker sig nedad (se Bevægelser, Planternes, S. 158). Mest udprægede o>g bedst kendte er disse Bevægelser hos Følsom M. (M. pudica L.), en 30—60 cm høj Halvbusk, der er udbredt ogsaa i den gl. Verdens Tropeegne Oig kultiveres i Væksthuse. Af denne og enkelte andre Arter faas i deres Hjemlande folkelige Lægemidler. Nogle bruges til Hegn. A. M. M. pudica maa overvintres paa en tør Plads i Varmehuset. Den formeres ved Frø, som saas i BæmVoni Foraaret. (L.H.).P.F. Mimosefamilien (Mimosåceæ) tokimbladede og frikronede Planter af Bælgplanternes Orden, mest Træer ell. Buske med spredte, dobbelt ell. 3-dobbelt finnede Blade, der hos nogle, f. Eks. mange Akacier, er reducerede til Fyllo-dier, og fri, oftest til Torne omdannede Akselblade. Blomsterne er regelmæssige og hyppigst 5-tallige; de er meget smaa, men sidder altid tæt samlede i Hoveder ell. Aks. Bæger og Krone, der kan mangle helt, er oftest sambladede og klaplagte i Knoplejet. Støvdragerne er hos nogle Slægter (f. Eks. Akacie) til Stede i stort og ubestemt Antal; de giver Blomsterstandene deres gule Farve. Bælgen er forsk. formet, ofte leddet. C. 1350 Arter, der hører hjemme i Troperne, særlig i Australien og Amerika; de mangler ganske i Europa. Den største og vigtigste Slægt er Acacia. A. M. Mimring, i en Kæmpevise (»Danmarks gl. Folkeviser« Nr 7) Navn paa Vidrik Verland-søns Sværd; derimod er M i m i n g i Sakse's Baldersagn Navn paa den Trold, hos hvem Høder henter det Sværd, der kan fælde Balder.^ (A. O.). H. EI. Mimulus L. (Abeblomst), Slægt af Maske-blomstrede (Løvemund-Gruppen)., glatte eller haarede Urter ell. smaa Buske med modsatte Blade og stærkt farvede Blomster, der sidder enkeltvis ell. i Klase. Blomsternes Krone har tydeligt Rør og mere ell. mindre udpræget Maskekrone. 59 Arter, de fleste i det vestlige Nordamerika. M. luteus L. (GulAbeblomst) har kredsrundt-ovale Blade og gule Blomster i de øvre Bladhjørner. Den er fleraarig o.g dyrkes som Prydplante i Haver. Herfra er den forvildet enkelte Steder i Danmark og Norge; den blomstrer i Juni—Juli. Flere andre Arter dyrkes ligeledes. A. M. M. cardinalis Dongl., Nordamerika, mørkerøde Blomster. M. cupreus Hock., Chile, brunrøde Blomster med karmesin purpurfarvede Pletter. Af. quinquevulnerus hort., gule Blomster med store brune ell. purpurrøde Pletter. M. tigrinus hort., store, smukt tegnede Blomster i forsk. Farver.. M. er fleraarig, men dyrkes i Reglen i enaarig Kultur. Frøet saas i Marts i Potter, de unge Planter prikles paa kold Bænk og udplantes paa Friland i M&j med 15—25 cm's Afstand, helst paa en lidt skygget Vokseplads. (L.H.).P.F. I Mimus, se Spottefugl. Mimusops L., Slægt af Såpotaceernes Fam., Træer med læderagtige Blade, temmelig store, 3- ell. 4-tallige Blomster i Klynger i Blad- I hjørnerne og Bærfrugt. Adskillige Arter i alle tropiske Lande. Alle har vellugtende Blomster. Af 'Af. Elengi L., der findes vild og dyrket i Forindien, paa Ceylon og i andre Tropelande, giver Blomsterne aromatisk Olie, og Frugterne spises, ligesom der af denne Art, men især af M. Balata Gaertn. (Guyana), faas Guttaperka. Af. Kauki L. (Bagindien) har meget haardt Ved (J e r n t r æ); det benyttes af denne o. a. Arter som Gavntræ. Ogsaa Frugterne af M. Kauki spises almindelig. A. M. Mill, Navn paa ell. Tilnavn til en ægyptisk Gud, der særlig dyrkedes i Byerne Koptos (nu Koft) og i Oldtidens Khemmis (nu Akhmim), to Byer i Øvreægypten, N. f. Theben, som ogsaa spiller en Rolle i Osiris-Myten. M. er her en af de Skikkelser, Osiris iklæder sig, inden Han faar sit Liv igen. M. fremstilles indviklet som enfc Mumie, men med den ene Arm hævet i Vejret og med to høje Fjer paa Hovedet. Han er Symbol paa Avlekraften, hvorfor Grækerne sammenlignede ham med deres Pan. Paa Ægyptisk skrives hans Navn ^^r— , et Tegn, der, som saa mange andre ægypt. Tegn, er flerlydigt, kan læses khem, amsi og vistnok ogsaa min. Denne sidste Form forekommer i gr. Indskrifter. : V. S. Mina, Des w al i, en kolarisk Folkestamme (se Ko la rier e) i Forindien, bebor de Bjerge, der strækker sig fra Aschmir til Dschamna. M. levede tidligere som Røvere, men er nu Agerdyrkere. De danner en væsentlig Del af Befolkningen i Radschput-Staten Jaipur; de res,Antal opgives til 200000. (C. Fr.). N. H. J. Mina Llavé et Lex., Slægt af Snerlefam., slyngende, enaarige Urter med lappede Blade og gult ell. rødt farvede Blomster i langstilkede Stande. Kronens Rør er ved Grunden kort og derefter stærkt udvidet, cylindrisk eller noiget sammentrykt; Kraven er kort. Støvdragerne er langt fremtrædende. 2 Arter. M. lobata Llavé et Lex. (Mexiko) dyrkes i Haver. A> M. M. lobata saas i Marts—April i Bænke, og efter at være priklede udplantes de unge Planter paa Blivestedet først i Juni. De fordrer solrig, beskyttet Vokseplads. (L.H.).P.F. Mina, 1) Francisco Espoz y, sp. General, f. 1786, d. 1836. Han begyndte sin militære Løbebane i sin nedenn. Brodersøns Guerillakorps, over hvilket han ved dennes Tilfangetagelse fik Kommandoen. Med en usædvanlig Dygtighed opererede han paa Franskmændenes Forsynings^ linier, hvor han bandt betydelige Styrker. Der gaves ikke Pardon i disse Kampe, der efter Sigende skal have kostet Franskmændene c. 40000 Mand. 1811 udnævntes han til Oberst, 1812 til Brigadegeneral og bidrog i ikke ringe Grad til de Allieredes Sejre. Efter Fredsslutningen flygtede han, efter et forgæves Forsøg i Pamplona paa at genoprette Forfatningen af 1812, til Frankrig, hvorfra han udleveredes, men benaadedes af Kongen. Da den sp. Hær 1821 i Cadiz gjorde Oprør med den Hensigt at genoprette Forfatningen af 1812, stillede M. sig igen i Spidsen for et Frikorps i Navarra for at understøtte den begyndte Bevægelse, der bragte ham i Spidsen for Tropperne, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
