- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
61

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mina, Francisco Espoz y - Minahassa - Minamoto - Minano y Bedoya, Sebastián de - Minaret - Minargent - Minas - Minas de Rio Tinto

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han kæmpede det flg. Aar med stor Tapperhed
mod den fr. Invasion, men maatte kapitulere
17. Oktbr i Barcelona og begav sig nu
til England, hvor han udgav sine Memoirer.
1830 søgte han forgæves at fremkalde en
Bevægelse i Navarra, men han blev slaaet og
trængt ind paa fr. Grund. Fra 1831 opholdt
han sig igen i England, men hjemkaldtes 1834
af Dronning Christine, der udnævnte ham til
Generalkaptajn i Navarra og gav ham
Overkommandoen over den sp. Nordhær. Han
optraadte med stor Strenghed, men formaaede
p. Gr. a. Sygdom ikke at udrette noget, hvorfor
han nedlagde Kommandoen Apr. 1835, og døde
det flg. Aar som Generalkaptajn i Katalonien.

2) Xavier, sp. Guerillafører, foreg.’s
Brodersøn, f. 1789, skudt i Meksiko 1817. Ved
Oprørets Udbrud i Spanien 1808 studerede M.
Teologi; han opgav da Studierne og dannede et
Frikorps for at paabegynde Guerillakrigen mod
Franskmændene. Aaret efter fangedes han
imidlertid og indespærredes i Vincennes. Da
han efter Krigens Slutning kom tilbage til
Spanien, forsøgte han i Forbindelse med sin
Onkel i Pamplona at genoprette Forfatningen af
1812. Forsøget mislykkedes imidlertid, og M.
flygtede til Meksiko, hvor han sluttede sig til
Oprørerne, som han ydede væsentlig Støtte.
Ved Forræderi faldt han imidlertid i Spaniernes
Hænder og stilledes for en Krigsret, som
dømte ham til Døden.
(B. P. B.). E. C.

Minahassa, den nordøstlige Halvø paa Øen
Celebes i det indiske Archipel, er af særlig
Interesse som det Sted i nederlandsk Indien,
hvor Kristendommen har gjort de stærkeste
Fremskridt, og hvor uden for Java Kultur og
Produktionsevne staar højest. Indbyggerne er
af lys Hudfarve, de har gode Huse og Klæder,
viser Flid og Ordenssans. Veje og Marker er i
god Stand, Broer, Dæmnings- og
Vandingskanaler er ny og velvedligeholdte. Hovedstad
er Menado med betydelig Udførsel af Kaffe.
M. V.

Minamoto, jap. Shogunslægt. Opr. gaves M.
i 9.—10. Aarh. som Familienavn til Sønner og
Sønnesønner af Kejserne. Der opstod 4
Hovedlinier: Saga, Seiwa, Uda og Murakami. Af
disse blev Uda den berømteste. Til den hørte den
første Shogun, Joritomo (1147—99), og fra den
nedstammede Shogunslægterne Ashikaga og
Tokugava (se disse Art.) foruden talrige store
Daimioætter. — Den første store M., Joritomo,
indleder en ny Periode i Japans Historie. Som
Shogun (1192—99) indrettede han i Kamakura
sin egen Centralforvaltning (mandokoro),
opkrævede Skatter og indsatte overalt sine egne
Militær-Statholdere ved Siden af Lensherrerne
og de kejserlige Statholdere. Han var Skaberen
af den stærkt leddelte Militæradministration
(bakufu), der med visse Ændringer under
Tokugava’erne vedvarede til 1868, og som gav
Japan det mærkelige dualistiske Styre med en
afmægtig Mikado i Kioto og en faktisk regerende
Militærfyrste, Shogunen, i Kamakura,
i Nærh. af Tokio. Efter Joritomo’s Død udbrød
paa ny Kampe mellem Lensfyrsterne om
Magten. Hans Sønner, M. Joriie og M. Sanetomo,
blev faa Aar efter skubbede til Side og
myrdede, og med dem uddøde den egl. Familie M.
En Sidelinie, Familien Hodjo, tog under
Titlen Shikken Formynderskabet for
Shogunerne og herskede, indtil de fortrængtes af
Familien Ashikaga (1336—1573), der med
nogle Aars Mellemrum efterfulgtes af
Tokugava’erne (1600—1868). (Litt.: Hisho
Saito
, »Geschichte Japans« [Berlin 1912];
»Gyldendale illustrerede Verdenshistorie«, Bd
III. S. 283 [1922]).
F. de F.

Minano y Bedoya [mi↱njanå-i-wæ↱ðåja],
Sebastián de, sp. Forf., f. 1779 i Becerril de
Campos, d. 1832 (?). Efter at have studeret,
navnlig Retsvidenskab, i Salamanca, blev han
Sekretær hos Ærkebispen af Sevilla, derefter
Kannik (til 1810). Som mistænkt for at være
Afrancesado forlod han Spanien 1814, men 2
Aar efter vendte han tilbage, da en retslig
Undersøgelse var endt med hans Frikendelse.
Under de politiske Kampe i Beg. af 1820’erne
var M. en ivrig Forsvarer af Konstitutionen,
og fra den Tid hidrører hans vittige, satiriske
Cartas del Pobrecito Holgazán, Cartas del
Madrileño
(i Tidsskr. El Censor) og Cartas de
D. Justo Balanza
; en Del af dem er trykte i 2.
Bd af Epistolario español (Rivadeneyra’s
Biblioteca de autores españoles, 62. Bd). Af hans
øvrige Arbejder er at nævne Diccionario
geográfico y estadistico de España y Portugal
(11 Bd,
1826—28), Histoire de la Révolution espagnole
de 1820—23
(1825) og Examen crítico de las
revoluciones de España
(2 Bd, 1828).
E. G.

Minaret (arab., egl. Fyrtaarn) kaldes de
slanke Taarne, der pryder de muhammedanske
Moskeer, og fra hvilke Muezzinen
(Bønneraaberen) 5 Gange daglig kalder de Troende til
Bøn. Mindre Bygninger har som Regel kun een
M., de større derimod 2—4; Ahmedie-Moskeen
i Konstantinopel har 6. Moskeen i Mekka 7. M.
er som oftest rund, løbende spidst til foroven;
enkelte af Islams ældste Bygninger har
firkantede M. Ordet Minareh bruges kun paa
Tyrkisk og Persisk; Araberne kalder en M. mādne.
Smlg. i øvrigt Moské.
J. Ø.

Minargent [minar↱зã], nysølv-lignende
Legering af 100 Dele Kobber, 70 Dele Nikkel, 5
Dele Wolfram og 1 Del Aluminium. Den kan
bearbejdes ved Hamring.
Carl J.

Minas, Dept i den sydamer. Stat Uruguay,
ligger mod SØ., optages delvis af et Bjergdrag,
der i Cerra Pelado hæver sig til 625 m.
Det omfatter 12485 km2 og har (1920) 71848
Indb., 6 pr km2, der saa godt som udelukkende
beskæftiger sig med Agerbrug og Kvægavl. Til
Hovedstaden Minas, en By med 5000 Indb.,
fører en Bane paa 112 km’s Længde fra
Montevideo. I Nærheden findes fl. interessante
Huler.
N. H. J.

Minas de Rio Tinto [-ðæ-↱riå-↱tintå] ell. blot
Rio Tinto, Bjergværksby i det sydvestl. Spanien,
i Prov. Huelva, ligger paa Sydskraaningen af
Sierra Morena ikke langt fra Rio Tintos Kilder og
i ufrugtbare Omgivelser. Sit Ry og sin Vækst
skylder Byen de rige, næsten uudtømmelige
Lejer af kobberholdigt Svovlkis og beslægtede
Forbindelser, der dækkes af et 40 m tykt Lag
Lerskifere, som nu fjernes, efter at Rio Tinto
Company
1873 overtog Driften og gik bort fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0075.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free