- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
62

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Minas de Rio Tinto - Minas Geraës - Minas Novas - Minatitlan - Minbar - Mincha - Minch Kanalen - Mincio

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Driften i underjordiske Gruber og etablerede
Dagdrift. Lejerne hører til de rigeste og mest
vidtstrakte, der findes, og bearbejdedes allerede
i Oldtiden. Af Svovlkismalmen, der indeholder
2 % Kobber, udvindes aarlig c. 35000 t rent
Kobber. Den meste Malm sendes over Huelva
til Swansea i England, men en Del udsmeltes
ogsaa paa Stedet, og den vundne Svovlsyre
oparbejdes til Superfosfat. Medens M. d. R. T.
1845 var en Landsby med kun 800 Indb., er
den (1920) en By paa 12000 Indb. En lignende
Blomstring har Nabobyerne Nerva og
Zalamea haft.
C. A.

Minas Geraës [↱minäз-зö↱rai∫], Stat i det
sydøstlige Brasilien, grænser mod N. til Bahia,
mod Ø. til Espirito Santo, mod S. til Rio de
Janeiro og São Paulo og mod V. til Goyaz. Med
sine 575000 km2 har M. G. omtr.
samme Størrelse som Frankrig, men Befolkningstallet er
kun (1920) 5788174 ell. 10 pr km2. Staten er
en Del af det bras. Højland og bestaar for
største Delen af solaabne, vidtstrakte Campos,
hvis Gennemsnitshøjde er 580 m, en Blanding
af Græsstepper og Kratbevoksning, der største
Delen af Aaret klæder sig i matte graa og
brunlige Farver. Adskillige Bjergdrag bryder dog
Campo’ens triste Ensformighed, i det Indre
saaledes Serra da Matta da Corda og Serra
do Espinhaço (»Rygradsbjergene«) med
Itacolumi (1750 m), mod Ø. Serra dos Aymores og
mod S. Serra da Mantiqueira med Brasiliens
højeste Bjerg, Itatiaya (2712 m), medens der
langs Vestgrænsen findes en Række Bjerge af
Mellemhøjde, som Serra do Paranan. De
østlige og sydlige Bjerge bestaar af Granit, Serra
do Espinhaço af krystallinske Skifere og af
bøjelig Kvartssandsten (Itakolumit). Kun i
Floddale og paa Bjergenes regnrige Østskraaninger
findes sammenhængende Skove; her
optræder det smukke bras. Fyrretræ
(Araucaria brasiliensis). Regnforholdene og de øvrige
klimatiske Forhold bestemmes ved Landets
Beliggenhed i den sydlige Del af Tropebæltet
(13° 55′—23° 2′ s. Br.). Heden modvirkes
betydelig ved Landets Højde, og Nætterne kan
endog fremvise Temperaturer under Nul. Ikke
mindre end 8 større Floder tager deres
Udspring paa Bjergene. Mod SV. flyder Rio
Grande og Paranahyba, der i Forening danner
Parana, mod N. strømmer São Francisco,
medens Pardo, Jequitinonha, Mucury, Doce og
Parahyba søger i østlig Retning til Atlanterhavet.
Men af dem alle er kun São Francisco
og dens Sidefloder Paracatu, Urucuia og Rio
dos Velhas sejlbare inden for Statens Grænser
uden dog at byde direkte Forbindelse med
Atlanterhavet, da de nedre Flodløb er forsynede
med Vandfald. — Befolkningen bestaar
overvejende af Indianere og Negre samt af
Blandinger mellem disse; sjældnere er Hvide og
Blandinger af Hvide, dog grundedes 1851 den
tyske Koloni Mucury. Der findes i M. G. to
Kolonier: João Pinheiro (1910) og Inconfidentes
(1910). Af Indianerne fortsætter c. 10000, der
for største Delen bestaar af Botokuder, en
omstrejfende, fra Fædrene nedarvet Levevis.
Agerbrug og Kvægavl er Hovednæringsveje og
er i de senere Aar gaaet stærkt frem. I det
Indre og i de østlige Skovegne er Sukkerrøret
og Kaffetræet de vigtigste Kulturplanter, paa
Højsletten derimod Bønner, Majs, Maniok,
Kartofler og forsk. Kornsorter. Desuden dyrkes
Ris, Bomuld og Tobak. Kvægavlen er navnlig
knyttet til Hornkvæg og Svin, og M.-Ost
skattes højt. Der er stor Rigdom paa Mineraler;
men de udnyttes kun i ringe Grad og ikke saa
meget som tidligere. Under Verdenskrigen kom
der dog Fart i Brydningen af Mangan, som
særlig afsattes til U. S. A. Foruden Guld
udvindes noget Jern; Diamantgruberne giver et
vekslende Udbytte. Guld- og Diamantlejerne
opdagedes allerede midt i 16. Aarh. og lokkede
Europæerne til, særlig Portugiserne; men de
Indvandrede maatte ofte bestaa blodige Kampe
for at komme i Besiddelse af Lejerne.
Industrien er meget ubetydelig og indskrænker sig
til Vævning, der udelukkende drives som
Husindustri, og Fabrikation af Cigaretter og
Læderarbejder. Handelen lettes ved Sejladsen paa
Floderne og ved et efter bras. Forhold
temmelig tæt Jernbanenet. Næst efter São Paulo er
M. G. den Stat i Brasilien, der har den største
Jernbanelængde, omtr. Halvdelen af hele
Brasiliens. Hovedstaden er Bello Horizonte.
Staten har fl. Gange rejst sig mod
Centralregeringen, 1822 og 1842 kom det til alvorlige
Kampe.
(M. Kr.). N. H. J.

Minas Novas [↱mină∫-↱novă∫], kaldtes tidligere
Fanado, By i den bras. Stat Minas Geraës,
ligger 180 km NØ. f. Diamantina, havde
tidligere Guld- og Diamantgruber; nu drives
Væverier, Handel med Kreaturer og Bomuld; 3000
Indb.
N. H. J.

Minatitlan, By i den meksikanske Stat
Veracruz, ligger ved Coatzacoalcos, 32 km oven for
dens Udmunding i den meksikanske Bugt og
ved en Sidebane til Banen Coatzacoalcos—Salina
Cruz. Petroleumsraffinaderi med en daglig
Produktion af 7000 Tønder. 3000 Indb.
N. H. J.

Minbar (arab.), Prædikestolen i en
muhammedansk Moské, hvorfra el-Chotba,
Fredagsprædikenen, foredrages for Menigheden.
M. er som Regel meget høj og i større Moskeer ofte
udstyret med stor arkitektonisk Pragt.
J. Ø.

Mincha [min↱кa.] (hebr.), Gave, betegner
særlig Offergaven og kommer i den præstelige
Sprogbrug til at betegne det ublodige Offer.
Et M. bragtes hver Morgen og hver Aften.
Efter det sidste opkaldes M.-Bønnen, som har
afløst det daglige Aftenoffer.
J. P.

Minch Kanalen [min∫-] kaldes Farvandet
mellem de ydre (vestlige) Hebrider paa den
ene Side og de indre (østlige) Hebrider samt
Skotlands-Kysten paa den anden Side. Det
nordlige Parti, North M., der gaar til
Nordsiden af Skye, er bredere end det sydlige,
Little M., hvis mindste Bredde er 16 km.
I talrige, snart langstrakte Fjorde, snart brede,
men uregelmæssige Bugter skærer den sig ind
i Øernes og Fastlandets Klippekyster. Den
mindste Dybde (31 m) findes over
Shiant-East-Banken midt i North M.
N. H. J.

Mincio [↱mint∫o] (lat. Mincius), Biflod til
Po i Norditalien; under Navn af Sarca
udspringer den paa den østlige Side af
Adamello-Gruppen i Tyrol, gennemløber den nordøstlige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free