Print (PDF) - On this page / på denna sida - Minas de Rio Tinto ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 63 — Minde Del af Giudicaria og falder i Garda-Søen 4 km. SØ. f. Riva. Ved Pesciera forlader den atter denne Sø og løber et Stykke i sydlig Retning. Indtil Valeggio er dens Bredder høje og frugtbare, men derefter gennemstrømmer den en sumpet Slette indtil Grazie, hvor den bøjer mod 0. og udvider sig til Søen ved Mantua. Ved Diger er denne Sø delt i 3 Partier, som man benævner Superiore, di Mezzo og Inferiøre; M. forlader sidstnævnte ved Fort Pietole og løber mod SØ., indtil den forener sig med Po. Paa den sidste Del al sit Løb er M. ledsaget al høje Dæmninger. Længden fra Sarcas Udspring til Mundingen er 192 km, fra Garda-Søen 66 km og fra Mantua 22 km. M. er sejlbar til Mantua; den forsyner fl. Vandingskanaler, af hvilke den kendteste er Fossa Maestra, der gaar fra Lago Superiore til Po og sammen med M. og Po afgrænser den trekantede Slette Serraglio. Militærgeografisk set danner M. sammen med Adige en vigtig Forsvarslinie, hvorfor Østerrigerne her anlagde deres berømte Fæstningsfirkant (Pesciera og Mantua ved M., Verona og Legnago ved Adige). Talrige Slag er udfægtede, der gik ud paa Besiddelsen af denne Linie, saaledes Castiglione 1796, Solferino 1859, Custozza 1849 og 1866. (H. P. S.). C. A. Mitickwitz ['meiikvets], Johannes, tysk Filolog og Forf., f. i Liickersdorf ved Karoeraz 21. Jan. 1812, d. i Bad Neuenheim 29. Decbr 1885. Han studerede klassisk Filologi i Leipzig, men kunde p. Gr. a. Stridigheder med Professorerne først 1855 blive Docent. Nogle Aar senere blev han ekstraordinær Prof. i Leipzig og bosatte sig 1884 i Heidelberg. Han var en fortrinlig Oversætter af gr. Klassikere, bl. a. Sofokles, udgav »Lehrbuch der deutsehen Verskunst« og »Graf Piaten als Mensch und Dichter«. Hans egne »Gedichte« og Skuespillet »Der Prinzenraub« er kun ubetydelige. (Litt.: »Briefwechsel zwischen Piaten u. M.« [1836]). C.B-s. Miticopi, den indfødte Befolkning paa An-damanerne, er et Folk af negritisk Herkomst. I sproglig Henseende staar M. ganske isolerede; der tales paa Øerne mindst 9 Dialekter af lige saa mange indbyrdes forsk. Stammer. M. er smaa, men velproportionerede, ofte tilbøjelige til Fedime. Hudfarven er meget mørk; Haaret af rages fuldstændigt. Mændene og Børnene gaar nøgne, medens Kvinderne i Reglen bærer et meget lille Forklæde. Om M.'s Karakter har mange Fabler været i Omløb; man har skildret dem som troløse Menneskeædere etc. I Virkeligheden er det et muntert og godmodigt Folkefærd, som med Lethed slutter sig til Europæerne. De vigtigste Næringsveje er Fiskeri og Jagt. M. fletter stærke og gode Fiskenet og er dygtige Bueskytter. Ved Europæernes An^ komst var Metaller ganske ukendte, og Stenredskaber, der synes at have været anvendte tidligere, var gaaet af Brug; Ben og Træ var de eneste Materialier til Vaaben og Husgeraad. Nogen religiøs Kultus er ikke iagttaget hos M.; at de imidlertid ikke er uden religiøse Begreber, er sikkert. Et udødeligt usynligt Væsen Puluga antages at leve i Himlen og vaage over Menneskene. Alt ondt, der sker, tilskrives nogle onde Aander, som Puluga ikke formaar at bringe til Lydighed. (Litt: E. H. Man, i Journal of the anthropol. Institute of Great Bri-tain ^ [1881-82]). (C. Fr.). N. H. J. Mind [ment], Gottfried, schweizisk Maler, f. 1768, d. i Bern 1814. M., der var Kretiner, opnaaede en saa stor Færdighed i at male Katte (mest i Vandfarve), at man gav ham Tilnavnet Katte-Rafael. Hans Dygtighed som Maler (Elev af Freudenberger) skal dog ikke have været synderlig stor. Han malede ogsaa Bjørne. M.'s Kaittebilleder er ofte blevne reproducerede (10 litografiske Blade udkom 1827 i Leipzig, Hegi raderede 4 Blade med Katte; »Der Katzenraphael«, 12 Blade Katte-grupper [2. Udg. 1876]). (Litt.: Wiedemann, »Der Katzenraphael« [2. Opl., Leipzig 1887]). _ _ A.Hk. Mindanåo [mlndarnåu] (M a g i n d a n a o), den sydligste og næststørste 0 af Filippinerne, har et Areal af 97968 km2 med c. 500000 Indb. Kysterne er stærkt indskaarne, og mod V. løber Øen ud i en stor Halvø, der fortsættes af Basilan- og Sulu-Øerne. M. er gennemgaaende høj og bjergfuld. Langs Østkysten strækker sig en Bjergkæde, der væsentlig bestaar af gamle Skifere, Serpentin og Kalksten med Porfyrer, Melafyrer og Andesitter. I Monte Urdaneta naar den en Højde af 1894 m. V. f. denne Kæde strækker sig en lavtliggende Alluvial-slette fra Nordkysten til Davao-Bugten. Den gennemstrømmes af Rio Agusan og Rio Sahug. Den centrale Del af Øen er bjergfuld, men temmelig lidet kendt. Granit synes at være overvejende. Her ligger Øens højeste Bjerg, Vulkanen Apo (2686 m). Den vestlige Del af Øen er af tertiær Oprindelse. Den gennemstrømmes af Floden Rio grande ell. Rio Palan--gut, der er sejlbar 9 km, for smaa Fartøjer endog 120 km fra Mundingen. Klimaet er tropisk, men i øvrigt næsten fuldstændig ukendt. I Linao, paa det østlige M., faldt 1865 382,s cm Regn, hvoraf 186,3 cm i de 3 Vintermaa-neder, paa Vestkysten er der derimod i Henseende til Nedslag næsten ingen Forskel paa Aarstiderne. Jorden er overordentlig frugtbar, og alle tropiske Kulturplanter trives fortrinlig, derimod har Øen en stadig Plage i de hyppige Jordskælv. Det Indre er rigt paa Skove. Indbyggerne hører for største Delen til den malajiske Race. Fra den sp. Tid deles de i I n-f i e 1 e s ell. uafhængige, hedenske Stammer deriblandt enkelte Negritoer, Visaias ell. kristne Indfødte, for en stor Del Efterkommere af Kolonister fra de nordlige Øer, og Muhammedanere ell. Moros, der især bebor Vestkysten. Desuden findes c. 2000 Kinesere og nogle faa Spaniere og Mestitser. M. deles i 5 Provinser: Zamboanga, Cotabato, Misamis, Su-rigao og Davao. M. V. Mindanåo-Trævler [mind&,'n&u-]. Betegnelse for Ananastrævler. ' K. M. Minde bruges i danske og norske Stednavne (norsk Minne, Minnesund, dansk Karrebæksminde, Kjerteminde, Ny-minde m. fl.) som Betegnelse for Steder, der ligger ved Udløbet af Fjorde, Aaer (Elve) o. 1.; af oldn. mynni (Munding). Beslægtet hermed er det tyske -munde (Travemunde, War-nemunde m. fl.). V. D.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
