Print (PDF) - On this page / på denna sida - Mine ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mine - 68 - Afbryderen ud af Virksomhed, naar dien er smeltet. Ved Paasejling knækkes Stødhorne-ne. Syren løber ned1 i Elementet, hvorved der udvikles en elektrisk Strøm, der tænder Glødepatronen. Som Type paa en mekanisk M. kan anføres flg. Indretning. Tændingen sker ved Paiasejting af en Kontaktstaeg, der sidder paa Underkant af Minekassen. Inden Udlægningen fastholdes Konitaktstanigen af en Skrue og ved' Udlægningen af en Salmiaikprop der opløses i Søvandet. Naar M. paasejles, slaar Kontaktstangen en Stopper fraSlagmekamismen, i hvis nederste Parti Ankertovet er anbragt. M.'s Opdrift vil da foraarsage, at Slagmekanismen føres nedad, hvorved først Slagfjederen spændes, og derefter Slagdornen frigøres, saa den slaar mod Fænighætten og bringer M. til Eksplosion. Da det er M.'s Træk i Ankertovet, der spænder Slagfjederen er M. ufarlig, naar den er revet bort fra sin Fortøjning. Forankring s materiel let til de ikke selvvirkende Miner' er ret kompliceret; idet det skal være saaledes indrettet, at M. efter Udkastningen stiller sig i en bestemt Dybde under Vandfladen, da den ved at staa for dybt ikke rammes af Skibene og ved at staa for højt bl. a. lettere kan opdages, og det før Udlægningen som Regel er umuligt at skaffe sig Kendskab til Vanddybden. Endelig skal M. være ufarlig, naar den er revet bort fra sin Forankring. Disse Fordringer er søgt løst paa mange Maader, af hvilke kun enkelte her skal skitseres. Ankrene er som Regel formet som en Stol, i hvilken M. hviler under Udlægningen, Ankertovet er af Staaltraad og rullet omen Tromle i »Dybderegulatoren«, der enten hænger under M. ell. inde i Ankerstolen. Reguleringen kan ske ved Anvendelse af Led, Flyder ell. hydrostatisk Ventil. Anvendes Lod er Indretningen flg.: Den ene Ende af Ankertovet er fastgjort i Underkant af M. og vises derefter gennem Ankerets Laag og ind om en Tromle i Ankeret. Fra Tromilen udgaar Lodlinen, hvis Længde gøres lig den Dybde M. skal staa i under Vandets Overflade. Naar M. kastes bliver den i Overfladen, medens Loddet og Ankeret synker under Afrulning af Ankertov og Lodline. Afrulning af Ankertovet sinkes ved Anvendelse af en Bremse, medens Loddet falder frit, og naar dette tager Bunden, og Trækket i Lodlinen ophører, vil en Fjederspindel frigøres og sætte en Pal for Tromlen i Ankeret, hvorved Af rulningen af Anker to vet stoppes. Ankeret vil da trække M. ned, og denne vil staa i den fastsatte Dybde, naar Ankeret er naaet Bunden. Anvendes Flyder bliver Virkningen den modsatte. Flyderen bliver i Overfladen, medenis Anker og M. synker; naar de er naaet saa langt ned, at Linen til Flyderen strammes, løsgøres Ankeret og synker til Bunds under Afrulning af Ankertovet. M. staar dia i en Dybde lig Længden af Flyderens Line. Anvendes hydrostatisk Ventil, vil Afrulningen af Ankertovet standse automatisk-, naar M. er kommen i den ønskede Dybde, hvortil Ventilen er indstillet. I de fleste M. anvendes Opdriften og altsaa Trækket i Ankertovet i Forbindelse med en Strømafbryder saaledes, at naar An- I kertovet sprænges ell. slækkes, og derved Trækket ophører, vil Strømafbryderen træde i Virksomhed og M. være ufarlig. Hvor der anvendes hydrostatisk Ventil er Indretningen en saadan, at Ventilen sætter en Afbryder i Virksomhed, saa snart M. iklke sftiaar i sin bestelmte Dybde. Af M. uden Forankringsmiateriel haves Netminer og S t r ø m m i n e r. Netminen er en selvvirkende M., der fastgøres til Net. De anvendes særlig mod Undervandsbaade. M. eksploderer ved at klappe modi Siden af Under-vandsbaaden, naar denne løber mod Nettet. Strømminen er en selvvirkende M., der danner en Overgiangsform til Torpedoen, som den ligner i Udseende. Den holdes i en bestemt Dybde ved Hjælp af en elektrisk Batteri-Motor, der sættes li Gang og stoppies af en hydrostatisk Ventil saaledes, at M. stadig flyder i en bestemt Dybde. Eksplosionen fremkaldes ved Paasejling. Naar det elektriske Batteri er udtømt, I synker M. tilbunds. I M i n e u d 1 æ g n i n g foretages som, Regel med dertil indrettede Mineudilægningsfartøjer. De ikke selvvirkende M. udlægges med M i n e-kraner og Kabelfartøjer. Mine kranen er et Damp- ell. Motorfartøj, i hvis Last M. opbeva-I res og hvorfra de bringes udenbords ved Hjælp I af en Kran. De elektriske Kabler strækkes I fra M. til Betjeningisstationerne af Kabelbaade-ne. Den selvvirkende M. udlægges som Regel med store Mineskibe, der kan tage flere Hundrede M. ombord. Udlægningen foregaar over Skibets Agterende. M. hviler i Ankerstolen, I der er forsynet med Ruller, paa hvilke den i kører paa Skinner langs Skibets Dæk ud paa j et Vippeapparat, hvorfra den vippes i Søen. Der I findes ogsaa »Undervandsimineudlæggere«. De | medfører et mere begrænset Antal M., men de | har den store Fordel, at Mineudlægningen ikke i let opdages. M. lægges som Regel samlet i en | Minespærring ell. i et Minefelt. Ud-| lægningen foregaar efter en bestemt Plan for I at gøre Spærringen saa effektiv som mulig. | Spærringen siges at være fuld effektiv, naar et i Skib paa lige Kurs ikke kan sejle igennem den | uden at støde paa en M. Kun defensive Mine-! spærringer, hvor man er Herre over Farvan-I det og kan træffe sine Forberedelser i Ro kan gøres fuldt effektive. P. Gr. a. Sprængvirknin-! gen overfor Nabominerne maa en effektiv | Spærring lægges i fl. Rækker, i hvilke M. forløber hinanden, lodret paa den sandsynlige Gennemsejlingsretning. Rækkernes Antal afhænger af M.'s Sprængvirkning og den forlangte Effektivitet. Ved saadanne Minespærrin-I ger bestemmes Pladsen for hver enkelt M., og | Udlægningen udføres med megen Omhu. Ved i de offensive Spærringer afhænger det af saa I mange forsk. Forhold, hvorledes M. skal ud-i lægges, at det er vanskeligt at give generelle | Regler for Udlægningen; men Hovedreglen er, i at M. skal gøre Fjenden saa stor Skade som i mulig uden at udsætte egne Stridskræfter for Fare. I Farvande hvor man selv færdes, nnaa I man vide nøjagtig Besked med M.'s Plads, I hvorfor Udlægningen kun maa foretages efter i en forud lagt Plan og under Forhold, hvor ! nøjagtig Pladsbestemmelse kan udføres, hvilket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
