- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
68

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mine

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Afbryderen ud af Virksomhed, naar den er
smeltet. Ved Paasejling knækkes Stødhornene.
Syren løber ned i Elementet, hvorved der
udvikles en elektrisk Strøm, der tænder
Glødepatronen. Som Type paa en mekanisk M.
kan anføres flg. Indretning. Tændingen sker
ved Paasejling af en Kontaktstang, der sidder
paa Underkant af Minekassen. Inden Udlægningen
fastholdes Kontaktstangen af en Skrue
og ved Udlægningen af en Salmiakprop der
opløses i Søvandet. Naar M. paasejles, slaar
Kontaktstangen en Stopper fra Slagmekamismen,
i hvis nederste Parti Ankertovet er anbragt. M.’s
Opdrift vil da foraarsage, at Slagmekanismen
føres nedad, hvorved først Slagfjederen
spændes, og derefter Slagdornen frigøres, saa den
slaar mod Fænghætten og bringer M. til
Eksplosion. Da det er M.’s Træk i Ankertovet, der
spænder Slagfjederen er M. ufarlig, naar den
er revet bort fra sin Fortøjning.

Forankringsmateriellet til de
ikke selvvirkende Miner er ret kompliceret;
idet det skal være saaledes indrettet, at M.
efter Udkastningen stiller sig i en bestemt
Dybde under Vandfladen, da den ved at staa
for dybt ikke rammes af Skibene og ved at
staa for højt bl. a. lettere kan opdages, og det
før Udlægningen som Regel er umuligt at
skaffe sig Kendskab til Vanddybden. Endelig
skal M. være ufarlig, naar den er revet bort fra
sin Forankring. Disse Fordringer er søgt løst
paa mange Maader, af hvilke kun enkelte her
skal skitseres. Ankrene er som Regel formet
som en Stol, i hvilken M. hviler under
Udlægningen, Ankertovet er af Staaltraad og rullet
om en Tromle i »Dybderegulatoren«, der enten
hænger under M. ell. inde i Ankerstolen.
Reguleringen kan ske ved Anvendelse af Lod,
Flyder ell. hydrostatisk Ventil. Anvendes Lod
er Indretningen flg.: Den ene Ende af Ankertovet
er fastgjort i Underkant af M. og vises
derefter gennem Ankerets Laag og ind om en
Tromle i Ankeret. Fra Tromlen udgaar
Lodlinen, hvis Længde gøres lig den Dybde M.
skal staa i under Vandets Overflade. Naar M.
kastes bliver den i Overfladen, medens Loddet
og Ankeret synker under Afrulning af Ankertov
og Lodline. Afrulning af Ankertovet sinkes
ved Anvendelse af en Bremse, medens Loddet
falder frit, og naar dette tager Bunden, og
Trækket i Lodlinen ophører, vil en Fjederspindel
frigøres og sætte en Pal for Tromlen i
Ankeret, hvorved Afrulningen af Ankertovet
stoppes. Ankeret vil da trække M. ned, og
denne vil staa i den fastsatte Dybde, naar
Ankeret er naaet Bunden. Anvendes Flyder bliver
Virkningen den modsatte. Flyderen bliver i
Overfladen, medens Anker og M. synker; naar
de er naaet saa langt ned, at Linen til
Flyderen strammes, løsgøres Ankeret og synker til
Bunds under Afrulning af Ankertovet. M. staar
da i en Dybde lig Længden af Flyderens Line.
Anvendes hydrostatisk Ventil, vil Afrulningen
af Ankertovet standse automatisk, naar M. er
kommen i den ønskede Dybde, hvortil Ventilen
er indstillet. I de fleste M. anvendes Opdriften
og altsaa Trækket i Ankertovet i Forbindelse
med en Strømafbryder saaledes, at naar
Ankertovet sprænges ell. slækkes, og derved
Trækket ophører, vil Strømafbryderen træde i
Virksomhed og M. være ufarlig. Hvor der
anvendes hydrostatisk Ventil er Indretningen en
saadan, at Ventilen sætter en Afbryder i
Virksomhed, saa snart M. ikke staar i sin bestemte Dybde.

Af M. uden Forankringsmateriel haves
Netminer og Strømminer. Netminen er en
selvvirkende M., der fastgøres til Net. De
anvendes særlig mod Undervandsbaade. M.
eksploderer ved at klappe mod Siden af
Undervandsbaaden, naar denne løber mod Nettet.
Strømminen er en selvvirkende M., der danner
en Overgangsform til Torpedoen, som den
ligner i Udseende. Den holdes i en bestemt Dybde
ved Hjælp af en elektrisk Batteri-Motor, der
sættes i Gang og stoppes af en hydrostatisk
Ventil saaledes, at M. stadig flyder i en
bestemt Dybde. Eksplosionen fremkaldes ved
Paasejling. Naar det elektriske Batteri er udtømt,
synker M. tilbunds.

Mineudlægning foretages som Regel
med dertil indrettede Mineudlægningsfartøjer.
De ikke selvvirkende M. udlægges med
Minekraner og Kabelfartøjer. Minekranen er et
Damp- ell. Motorfartøj, i hvis Last M. opbevares
og hvorfra de bringes udenbords ved Hjælp
af en Kran. De elektriske Kabler strækkes
fra M. til Betjeningsstationerne af Kabelbaadene.
Den selvvirkende M. udlægges som Regel
med store Mineskibe, der kan tage flere
Hundrede M. ombord. Udlægningen foregaar
over Skibets Agterende. M. hviler i Ankerstolen,
der er forsynet med Ruller, paa hvilke den
kører paa Skinner langs Skibets Dæk ud paa
et Vippeapparat, hvorfra den vippes i Søen. Der
findes ogsaa »Undervandsmineudlæggere«. De
medfører et mere begrænset Antal M., men de
har den store Fordel, at Mineudlægningen ikke
let opdages. M. lægges som Regel samlet i en
Minespærring ell. i et Minefelt.
Udlægningen foregaar efter en bestemt Plan for
at gøre Spærringen saa effektiv som mulig.
Spærringen siges at være fuld effektiv, naar et
Skib paa lige Kurs ikke kan sejle igennem den
uden at støde paa en M. Kun defensive
Minespærringer, hvor man er Herre over
Farvandet og kan træffe sine Forberedelser i Ro kan
gøres fuldt effektive. P. Gr. a. Sprængvirkningen
overfor Nabominerne maa en effektiv
Spærring lægges i fl. Rækker, i hvilke M.
forløber hinanden, lodret paa den sandsynlige
Gennemsejlingsretning. Rækkernes Antal
afhænger af M.’s Sprængvirkning og den
forlangte Effektivitet. Ved saadanne Minespærringer
bestemmes Pladsen for hver enkelt M., og
Udlægningen udføres med megen Omhu. Ved
de offensive Spærringer afhænger det af saa
mange forsk. Forhold, hvorledes M. skal
udlægges, at det er vanskeligt at give generelle
Regler for Udlægningen; men Hovedreglen er,
at M. skal gøre Fjenden saa stor Skade som
mulig uden at udsætte egne Stridskræfter for
Fare. I Farvande hvor man selv færdes, maa
man vide nøjagtig Besked med M.’s Plads,
hvorfor Udlægningen kun maa foretages efter
en forud lagt Plan og under Forhold, hvor
nøjagtig Pladsbestemmelse kan udføres, hvilket

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:59:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/17/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free