- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
69

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mine

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indskrænker Handlefriheden betydeligt.
Anderledes stiller det sig, naar Udlægningen skal
foretages, hvor man ikke venter selv at skulle
færdes. Her har man kun at tage Hensyn til at
gøre Fjenden saa stor Skade som muligt og strø
sine M., saa de ikke let kan opdages og fjernes.

Minestrygning. Uskadeliggørelsen af
M. foretages i forsk. Hensigter, enten for at
bane Vej gennem fjendtlige Minespærringer ell.
for at fjerne dem efter endt Brug. Egne ikke
selvvirkende Miner er lette at uskadeliggøre
ved at afbryde Elektricitetskilden paa
Stationen; M. kan derefter optages med samme
Materiel, som der anvendtes til Udlægningen; en
Del selvvirkende M. kan ligeledes optages uden
Strygning, dette er saaledes Tilfældet, hvor
Trækket i Ankertovet holder M. armeret. M.
kan ogsaa uskadeliggøres ved Kontraminering,
der bestaar i at udlægge en Rk. M.
gennem Spærringen og bringe dem til
Eksplosion, hvorved de nærliggende M. ødelægges,
saa der dannes en Gennemsejlingsaabning;
ligesom Overskæring af de elektriske Kabler f. Eks.
ved Drægning med Eksplosionsdræg er en
effektiv Maade at ødelægge ikke selvvirkende
M. paa. De nævnte Fremgangsmaader tager
megen Tid og kan ikke benyttes, naar det
drejer sig om hurtigt at danne Sejlveje gennem
Minespærringer ell. ved Optagelsen af mange
M. efter endt Brug. Her er man nødt til at
anvende Minestrygning, der gaar ud paa at
overskære M.’s Forankring, saa at M. kommer
op i Overfladen, hvor den kan uskadeliggøres.
Til Minestrygning anvendes kraftige Damp- ell.
Motorfartøjer af ringe Dybgaaende, saasom:
Trawlere, Lystfartøjer, ældre Torpedobaadsjagere
e. l. Den tidligste Form for Minestrygning var
Slæbning af en svær Trosse mellem to Fartøjer.
Trosserne slæber paa Midten langs Bunden og
fisker M.’s Forankring. Hvis M. ikke derved
bringes til Eksplosion, samles de i Bundter og
ødelægges ved Beskydning ell. Kontraminering.
Denne Maade er dog ikke særlig effektiv, og
Trosserne bliver hurtigt ødelagte. For at
bøde herpaa indførtes et Apparat, hvor
Strygetrosserne kunde indstilles til at gaa i en
bestemt Dybde i hele deres Længde. Hvert af
Skibene slæbte en Flyder forsynet med Ror, saa
de under Farten kunde skære ud til Siderne.
Under Flyderne ophængtes en Drage eller Skovl
paa en saadan Maade, at den skar nedefter og holdt
sig i en bestemt indstillelig Afstand fra Flyderen,
gennem Skovlene var Strygetrossen skaaren.
Naar Skibene gik frem, skar Flyderne og
dermed Skovlene ud til Siden og strammede
Trossen, som førtes gennem Vandet i en
bestemt Dybde. Strygetrosserne fangede M., der
uskadeliggjordes som ovf. nævnt. Ogsaa denne
Strygemaade var ret omstændelig, da Farten
hvert Øjeblik skulde standses for at M. kunde
blive bragt til Siden og ødelagt. Ved de nyeste
Strygemetoder anvendes kun et Skib til
Slæbning af ét Strygeapparat. Dette bestaar af en
Slæbetrosse og en Strygetrosse, der holdes
udspændt ved Flydere og Skovle. Det hele faar
Form som et Y med Spidsen mod Skibet. Naar
Strygetrossen faar fat paa et Mineankertov,
glider dette langs Trossen til et Klippeapparat,
der overklipper Tovet, saa M. gaar i Overfladen,
hvor den uskadeliggøres. Minestrygning
ved Slæbning er altid farlig for de slæbende
Skibe, selv om disse er lidet dybtgaaende, da
der altid vil være M., der staar højere end
beregnet, ligesom der kan være udlagt M. mod
Minestrygere. Der er derfor konstrueret
Minestrygerapparater, der anbringes i Stævnen af
Skibene, og som fører M. ud til Siden, saa de
ikke kommer i Berøring med Skibet. Saadanne
Apparater kan dog ikke gøres effektive ud
over et lille Omraade, saa de anvendes ikke
meget til egl. Minestrygning, men mest til
Sikring af Skibe under Sejlads i minebelagte
Farvande. De bestaar af et langt Spryd, der rigges
ud fra Skibets Stævn. Fra Enden af Sprydet
gaar Strygetrosser ud gennem Udlæggere fra
Skibets Bov ell. til Flydere som de ovf.
beskrevne. Naar Strygetrossen fanger en M.’s
Ankertov, glider dette langs Trossen og
overskæres af et Klippeapparat, hvorefter M. gaar
til Overfladen et Stykke fra Skibssiden. Et særligt
Apparat af denne Art er de eng. Paravaner,
opfundet under Verdenskrigen og anbragt i saa
godt som alle eng. Krigsskibe. I dette erstatter
Paravanen de ovennævnte Flydere og Skovle.
Paravanen bestaar af et torpedoformet
Legeme forsynet med et lodret staaende Plan, der
er stillet saaledes, at Legemet skærer ud, naar
Skibet gør Fart. Dybden holdes ved en hydrostatisk
Ventil, der paavirker et Ror. Slæbetrossen,
der tillige er Strygetrosse, er af Staaltraad og
udgaar fra et Beslag, der vandrer paa Skibets
Stævn. Fanger Trossen et Mineankertov, føres
dette langs Trossen til Paravanen, hvor der
sidder et Klippeapparat, der overskærer
Ankertovet, saa M. gaar i Overfladen et Stykke fra
Skibssiden.

Fig. 2. En Paravane klar til Kastning.
Fig. 2. En Paravane klar til Kastning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free