- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
70

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mine

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Minevæsen. Da M. indgaar som et meget
vigtigt og selvstændigt Led i Flaaderne,
administreres Minevæsenet af særlige
Institutioner. I Danmark er denne en Afdeling under
Søminevæsenet.

Minekrig. Minevaabnets Anvendelse er af
en fra den øvrige Krigsførelse til Søs saa forsk.
Art, at der kan tales om en særlig Minekrig
med sin egen Strategi og Taktik. Minevaabnets
store Bet. ligger i, at det er forholdsvis
hurtigt og billigt at fremstille og har stor
Virkning ikke mindst moralsk, da det er vanskeligt
at sikre sig imod det. Særlig de mindre
Søstater kan drage Nytte af M. Minekrigen er af
en forholdsvis ny Dato, da den første Gang
anvendtes under den nordamerikanske
Frihedskrig. Materiellet var i Beg. primitivt og først
i Midten af forrige Aarh. konstrueredes
virkeligt effektive M. Under Krimkrigen anvendte
Russerne M. baade i Sortehavet og i Østersøen,
men først under den amer. Borgerkrig 1861—65
fik M. nogen Bet. Det var navnlig Sydstaterne,
der af Mangel paa Skibe sikrede deres
Flodmundinger og Havne ved M. Ogsaa i den
russ.-tyrk. Krig 1877—78 anvendte Russerne M.
Mellem 1880 og 1890 udvikledes det passive
Minevæsen i alle Mariner, idet Hovedforsvarsværker
og Flaadestationer beskyttedes af »ikke
selvvirkende« Minespærringer. Hovedformaalet
med de passive Minespærringer er at spærre
Indløbet for fjendtlige Skibe uden at forhindre
egne Skibes Sejlads, ell. i hvert Tilfælde at
trække de fjendtlige Forceringsarbejder i
Langdrag, endvidere at vanskeliggøre et effektivt
Bombardement fra Søsiden paa bagved
liggende Flaadestationer ell. milit. Anlæg samt at
vanskeliggøre Beskydning paa nært Hold af
fremskudte Søbefæstninger. En passiv
Minespærring maa være bevogtet og forsvaret. I
den russ.-jap. Krig 1904—05 begyndte man at
anvende M. til offensivt Brug. Offensive M., der
udlægges uden Modstanderens Vidende om
deres Plads, forstyrrer og hæmmer hans
Bevægelser i høj Grad. Der udlagdes i denne Krig
over 5000 M. langs Sibiriens Kyst. 6 russ. og 11
jap. Skibe paa i alt 60000 t blev Offer for M.
Desuden gik en Del neutrale Skibe tilbunds ved
at støde paa M. efter Krigens Slutn., da
Mineteknikken endnu ikke var saa fremskreden, at
M. kunde gøres ufarlige ad automatisk Vej.
Dette Forhold opbragte den offentlige Mening
i de ledende Søstater og førte til, at der ved
Konferencen i Haag 1907 vedtoges Konventioner,
der skulde sikre den frie Sejlads mod
Minefare, De kontraherende Stater maatte
ikke: 1) udlægge ikke forankrede
selvvirkende Stødminer (Strømminer, Drivminer)
medmindre de er saaledes indrettede, at de bliver
uskadelige i det højeste en Time efter, at den,
der har udlagt dem, har mistet Kontrollen med
dem; 2) udlægge forankrede selvvirkende
Stødminer, der ikke bliver uskadelige, saa snart de
river sig løs fra deres Fortøjninger; 3) udlægge
selvvirkende Stødminer udenfor Modstanderens
Kyster og Havne alene i det Øjemed at afbryde
Handelsskibsfarten. De krigsførende skulde
endvidere forpligte sig til at sørge for, at de
selvvirkende M. bliver uskadelige efter en vis
begrænset Tid, og i Tilfælde af at Kontrollen med
dem ophører, skal der udstedes Bekendtgørelse
om de farlige Egne, saa snart de milit. Krav
tillader det. Naar en neutral Magt udlægger
selvvirkende Stødminer udfor sine Kyster, skal
den forud gennem Bekendtgørelser give de
søfarende Underretning om de Egne, hvor
selvvirkende Stødminer vil blive forankrede. Af
Hensyn til disse Bestemmelser indrettedes de
selvvirkende M., som ovf. omtalt, til at være
uskadelige, naar de blev revet bort fra deres
Ankerplads. Da denne Uskadeliggørelse beror paa
automatisk virkende mekaniske Midler, er det
en Selvfølge, at Mekanismen kan svigte, naar
M. har været udlagt i længere Tid, og under
og efter de senere Krige har man da ogsaa haft
en Del Eksempler paa Minesprængning ved
drivende M.

Under Verdenskrigen 1914—18 udvikledes
Minekrigen i en hidtil uanet Grad og førtes paa
en, særlig for den neutrale Skibsfart, hensynsløs
Maade. Foruden at de krigsførende Magter
dækkede sig bag udstrakte defensive Minespærringer,
anvendte de M. som offensivt Vaaben
paa en Maade, der gjorde al Skibsfart farlig
paa alle Have, der grænsede til de krigsførende
Lande. Skønt England var Herre paa Havet,
var det nødsaget til at benytte M. i udstrakt
Grad for at dække sig mod Overfald af hurtigt
sejlende fjendtlige Stridskræfter og
Undervandsbaade og for at tvinge den neutrale
Handel til at gaa ad Veje, England kunde
kontrollere. Som Eksempler paa Mineudlægning i
stor Stil kan nævnes: Spærringen af det østlige
Indløb til den eng. Kanal med en kombineret
Net- og Minespærring, der forhindrede saavel
Overflade- som Undervandsbaade i at trænge
ind i Kanalen, saa de enorme Transporter
mellem England og Frankrig kunde foregaa
uhindret, og samtidig blev den neutrale Skibsfart
tvunget til at passere en smal Aabning ved
den eng. Kyst. I Helgolandsbugten udlagde
Englænderne store Minefelter, der forhindrede den
tyske »Højsøflaade« i at staa ubemærket til Søs,
da et Udfald maatte forberedes ved udstrakte
Minestrygninger, der vanskeligt kunde
unddrage sig de eng. Spejderes Opmærksomhed.
Den største Spærring blev udlagt i den nordlige
Del af Nordsøen mellem Skotland og Norge
efter at Amerika var gaaet med i Krigen. Den
udlagdes af Hensyn til Undervandsbaadene, der
midt under Krigen havde udstrakt deres
Virksomhed ud over Nordsøens Grænser og truede
med fuldstændig at forhindre Tilførsler til
England og dermed give det Dødsstødet.
Spærringen var 230 Sm. lang, 15—20 Sm. bred og M.
stod i en Dybde af indtil c. 80 m. Der anvendtes
op mod 100000 M. Spærringen blev bevogtet
af en Mængde mindre Fartøjer, der tvang
Undervandsbaadene til at dykke ned i Spærringen.
Tyskland anvendte ogsaa de offensive M. i stor
Udstrækning; den første Affære i Søkrigen var
en tysk Mineudlægning ved Themsens Munding.
Mineudlæggeren blev skudt ned, men et eng.
Krigsskib blev ødelagt i Spærringen.
Navnlig var den tyske Mineudlægning med
Undervandsbaade farlig for England, det var ved
en saadan, at Lord Kitchener med hele sin Stab

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free