- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
71

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mine - Minebaad - Minefelt - Minehead - Minekaster

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fandt Døden ved Udsejlingen fra Scapa Flow.
I selve Søkampen kan M. anvendes, idet de
kastes i Fjendens Udmarch ell. Retræteveje og
endelig ogsaa under Forfølgelse, hvilket dog er
farligt, da det let kan komme til at gaa ud
over egne Skibe.

Den udstrakte Anvendelse af M. førte ogsaa til
en mægtig Udvikling af Minestrygningsmetoderne
for at sikre Flaaderne minesikre Veje ud i aaben
Sø. Forud for Minestrygningen foretages en
Rekognoscering af mindre Fartøjer forsynet med
Minesøgere ell. af Luftfartøjer, der er særlig
anvendelige, hvor M. staar højt ell. paa ringe
Vanddybde, da de i saa Fald ses tydeligt fra
Luften. Naar M. er funden, afmærkes Stedet,
hvorefter Strygningen kan tage sin Begyndelse.
Denne foretages mest effektivt paa langs af
Minelinierne. Naar Minefelterne er udstrakte
og talrige, maa man nøjes med at stryge en
Gennemsejlingsaabning. Minestrygerne gaar
da frem i en bestemt Formation, som Regel
kileformet, saa Strygningen bliver effektiv, uden
at Skibene generer hverandre. Aabningen
gennemsejles fl. Gange med Strygerne
indstillet til forsk. Dybde og gennemløbes
derefter af Minesøgerne, inden de erklæres
for minefri. Af Sikkerhedshensyn, der kan
saaledes af en Undervandsbaad være udlagt
M. i Aabningen, gaar Flaaderne ud med en
Minestrygerflotille foran sig, ligesom Skibene gaar
med Paravanerne ude saa længe, man mener at
kunne træffe M. For at Minestrygningen kan foregaa i Ro,
maa den sikres af bevæbnede Fartøjer, ogsaa
hertil kan Luftfartøjer finde god Anvendelse. Er man
ikke i Stand til at sikre Strygningen, maa den
foretages om Natten ell. i usigtbart Vejr. De
største Minestrygninger finder dog Sted efter
Krigen, hvor det gælder om hurtigst muligt at
sikre Færdselen paa Søen. Efter Verdenskrigen
deltes Arbejdet mellem de interesserede
Nationer, og der oprettedes en Central i
London, hvortil alle Indberetninger om
Farvandenes Rensning indgik, og hvorfra Søfarten
dirigeredes gennem minefri Veje.

Ogsaa paa Skibsbygningen har Minekrigen haft
stor Indflydelse, idet det har været nødvendigt
at sikre de store værdifulde Kampskibe mod
Synkning efter Minesprængning. Dette er søgt
opnaaet ved Anvendelse af langskibs pansrede
Skodder et Stykke indenfor Inderbunden og
Rummenes Inddeling i en Mængde vandtætte
Afdelinger, der ofte fyldes med et sprængdæmpende
Stof. I de nyeste store Kampskibe er
man gaaet over til at bygge et helt Skrog
udenom den nederste Del af Skibet, de
saakaldte »Blisters«. (Litt.: Artikler i dansk
Tidsskrift for Søvæsen, bl. a. i Aarg. 1915: »Om
Minevæsenets Standpunkt før og Søminens
Anvendelse under Verdenskrigen 1914«, af
Kaptajn S. V. Hansen. 1922: »Om Anvendelsen af
forankrede Miner«, af Kaptajn P. Ipsen.
C. B-h.

Minebaad, se Mine.

Minefelt, se Mine.

Minehead [↱ma^inhed], Landsby i det
sydvestlige England, Somersetshire, ligger ved
Sydsiden af Bristol-Kanalen, havde tidligere
betydelig Handel, nu er den kendt som
Badested. Den har en Havn. 2000 Indb.
N. H. J.

Minekaster er i det moderne militære Sprog
Navnet paa Skyts, der udskyder (udkaster)
Projektiler med meget store Sprængladninger
i høje krumme Baner paa forholdsvis korte
Afstande (300—3000 m). Den ringe Skudafstand
medfører, at man kun behøver at udsætte
Projektilet for en ringe Anstrengelse i Skudøjeblikket,
og dette bevirker, at Projektilets Væg kan
gøres meget tynd, hvorved der bliver Plads til
en i Forhold til Projektilets Vægt meget
betydelig, brisant Sprængladning.

Den moderne M.’s Oprindelse skriver sig fra
den russisk-japanske Krig, hvor Japanerne i
Kampene om Port Arthur kastede Miner,
d. v. s. Sprængladninger paa 1 à 2 kg, ind i
Russernes Pigtraadshegn for at bryde Brecher i
disse. Senere anbragte Japanerne Minen inde i
et Bambusrør, hvori der var lagt en lille
Drivladning af Krudt, som antændtes med en Lunte
og drev Minen ud.

Belærte af Erfaringerne fra den nysnævnte
Krig tog Tyskerne 1907 fat paa den Opgave at

Fig. 1. 25 cm tysk Minekaster i skudstilling
Fig. 1. 25 cm tysk Minekaster i skudstilling


Fig. 2. 25 cm tysk Minekaster i Kørestilling.
Fig. 2. 25 cm tysk Minekaster i Kørestilling.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free