- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
73

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Minekaster

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

jævnstillet med en moderne 24 cm Sprænggranat.
Billederne viser Forskellen i Vægtykkelse, og
derfor tillige i Indholdet af Sprængladningen,
i de to Projektiler.

Foruden den 25 cm M. fremstillede Tyskerne
inden Krigen en middelsvær M. (»Mittlerer
Minenwerfer«), hvis Kaliber var 17 cm, og hvis
Projektilvægt var halv saa stor som den svære
M.’s. Skudvidden var 700 m og blev i Løbet af
Krigen forøget til 1200 m.

P. Gr. a. den ringe Begyndelseshastighed volder
Skydningen med Minegranater, som de ovf.
nævnte, stor Vanskelighed, idet Projektilet ikke
er styret saa sikkert i sin Bane, at det,
saaledes som et moderne Artilleriprojektil, stedse
holder Spidsen foran, men ofte naar Jorden
med Bagenden forrest. Minegranaterne maa
derfor forsynes med et særligt, ret kompliceret,
Brandrør.

Endelig fremstillede Tyskerne en 7,6 cm let
M.
, hvis Projektil og Sprængladning dog var
saa lille, at Vaabnet kun i uegentlig Forstand
kan kaldes en M. Tyskerne benyttede dette
Vaaben til Bekastning af Maskingeværstandpladser,
Løbegrave og lette Dækværn. Skudhastigheden
var meget betydelig (20 à 30 Skud i
Minuttet) og Vægten af Vaabnet i Skudstillingen
kun 215 kg. Da de eng. og fr. Tanke fremkom,
anbragte Tyskerne den lette M. i en særlig
Lavet (vist i Fig. 4 med Hjul og i Fig. 5 paa
Brisk uden Hjul), der tillod Skydning i flad
Bane. Vaabnet maa til denne Anvendelse dog
karakteriseres som et Nødvaaben, men i øvrigt
gjorde det stor Nytte under hele Verdenskrigen
som Ledsageskyts for Fodfolket. I det hele
taget ydede saavel de svære som de lette M.
en betydelig Indsats i Tyskernes Krigsførelse.
Mod Krigens Slutning raadede den tyske Hær
over 1200 svære, 2400 middelsvære og 12400
lette M., der pr Maaned forbrugte 20000 svære,
120000 middelsvære og 1 1/2 Million lette
Minegranater.

Foruden de ovenfor beskrevne M. af Firmaet
Rheinmetalls Konstruktion, blev der i Tyskland
i Beg. af Verdenskrigen fabrikeret talrige andre
M., f. Eks. Mauserkasterne og Lanzkasterne
samt Trykluft-M. (i hvilke Drivkraften var
komprimeret Luft i St f. Krudt), men ingen af disse
fik blivende Betydning.

Ententens Hære traadte ind i Verdenskrigen
uden M., men blev, overraskede af de
tyske M., snart nødt til selv at skaffe sig lgn.
Vaaben. Franskmændene tilvejebragte i den
første Del af Krigen saadanne ved Omdannelse
af gamle Morterer samt ved allehaande
Improvisationer, saaledes at der i Løbet af
Krigsaarene opstod en lang Række fr. M. ell.
Løbegravskanoner (Canons de Tranché) af Kalibre
lige fra 58 mm op til 340 mm. Medens de
tyske M. var riflede, var de franske næsten alle
glatløbede. De fleste af de fr. M. blev imidlertid
efterhaanden kasserede, og tilbage efter
Verdenskrigen er af svære og middelsvære M.
kun 2 Pjecer, som Franskmændene henfører til
l’Artillerie legere puissante, nemlig
en 240 mm og 150 mm, Morter (se Fig. 6, der
viser den sidstnævnte med sit Projektil).
Særegent for næsten alle de fr. M. er Anvendelse
af et Projektil med Vinger, som styrer Projektilet i
Luften, saaledes at det, til Trods for, at det er
udskudt af et glat Løb, stadig holder Spidsen
fremad i Luften. Skudafstanden for de 2 ovenn.
fr. M. er væsentlig større end Afstandene for de
tyske M. fra Rhein-metall (3000 m for den 240
mm og 2000 m for den 150 mm). Til
Gengæld er Sprængladningen i de franske
Projektiler væsentlig mindre end i de tyske. I
øvrigt efterlignede Tyskerne under Krigen de fr.
Konstruktioner ved Indførelsen af den
saakaldte 24 cm »Flügelminenwerfer«, der ligesom
de fr. M. udskød Vingeprojektiler. Efter
Versailles-Traktaten er Anvendelsen af saavel den
sidstnævnte M. som den 25 cm svære M.
forbudt i den tyske Hær.

Af lette M. — hvilke Franskmændene ifølge
Anvendelsen henregner til Fodfolkets Ledsageskyts
— benyttes endnu i Frankrig en 75 mm Morter,
Model 1917, af Jouhandeau-Deslandres
Konstruktion samt Stokes’ 81
mm Morter (Fig. 7), en eng. Konstruktion, som
har spillet en meget betydelig Rolle under
Verdenskrigen. Den udimærker sig ved, at
Projektilets Udskydning sker ved Hjælp af en i

Fig. 7. Engelsk 81 mm Stokes gun.
Fig. 7. Engelsk 81 mm Stokes gun.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free