- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
75

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mineo - Mineralbade - Mineralblaat - Mineralbrunt - Mineraler - Mineralfarver - Mineralfile - Mineralgange - Mineralgarvning - Mineralgrønt - Mineralgult - Mineralhvidt - Mineralier - Mineralkermes - Minerallak - Mineralogi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Mineo [mi↱næo], By paa Sicilien, Provins
Catania. (1911) 9230 Indb. N. f. M. ligger Søen
Lago dei Palici ell. Nafta, der i tørre Aarstider
ofte næsten forsvinder, men i Alm. er 4 m dyb
i Midten. Fra to Huller i Bunden strømmer der
Kulsyre saa kraftigt ud, at hele Søen synes at
koge. I Oldtiden var Søen hellig, og ved dens
Bred laa et Tvillingguderne Palici helliget
Tempel, et ukrænkeligt Tilflugtssted for
bortrømte Slaver.
C. A.

Mineralbade, Badesteder, hvor der findes
Kilder, hvis Vand indeholder uorganiske
Stoffer i større Mængde ell. har en betydelig
højere Temp. end sædvanligt Kildevand; se
nærmere Bad, S. 488. M. bruges ogsaa om de
hermed tilberedte Bade.
(Lp. M.). E. F.

Mineralblaat bruges som Betegnelse 1) for
forsk. lyse Nuancer af Berlinerblaat, 2) for
Bjergblaat, 3) for forsk. Farver, der fremstilles
ved at blande lyse Jordarter med Kobberilte
og Indigo ell. Blaatræekstrakt.
(K. M.). R. K.

Mineralbrunt, d. s. s. Mineralsk Bister, se
Bister.

Mineraler (af middelald. lat mineralis)
(hertil en farvetrykt Tavle) kaldes ethvert fast,
homogent Legeme, der findes som selvstændigt
Stof i Jordskorpen og efter sin Oprindelse
tilhører denne. M. kan saaledes være Grundstoffer
i fri Tilstand (f. Eks. gedigent Guld), kem.
Forbindelser (f. Eks. Stensalt, Svovlkis) eller
homogene Blandinger (f. Eks. Kalknatronfeldspat).
De levende Væseners Bestanddele regnes
ikke med til M., ej heller Kunstprodukter. M.
opbygger Jordskorpen, idet de sammensætter
dennes Bygningsdele, Bjergarterne; af disse er
der nogle, som helt igennem bestaar af et
enkelt Mineral, men de fleste af dem (f. Eks.
Granit) er Blandinger af fl. Man kender i alt
noget over 1000 forsk. Arter af M., men af dem
er de fleste overmaade sjældne; de hyppigste
af alle M. er Kvarts, Feldspat og Kalkspat.

M. optræder oftest i forholdsvis smaa og lidet
anselige Korn ell. endog i saa smaa Partikler,
at de først under Mikroskopet kan ses
enkeltvis; de danner saaledes forskelligartet
byggede Aggregater, der snart som Bjergarter
optræder ensformig over store Strækninger,
snart kun findes i Smaapartier. I deres
smukkeste og mest veludviklede Tilstand træder
M. os i Møde som Krystaller, i Krystalgrupper
og -druser; saadanne, ligesom i det hele de
smukke og iøjnefaldende Stykker, vi ser i de
mineralogiske Samlinger, findes i Naturen
forholdsvis sparsomt og kun paa Steder, hvor
Dannelsesvilkaarene har været særlig gunstige.
For de fleste ad vaad Vej (ved Udskillelse af
vandige Opløsninger) dannede M. (saaledes
mange Svovlmetaller, Karbonater og Sulfater)
maa man især søge de smukke Eksemplarer paa
Mineralgange og i Hulrum i Jordskorpen, for
Silikaternes Vedk. er Pegmatitgangene Hovedfindestedet.
Til saadanne Forekomststeder er
ogsaa det overvejende Antal af Mineralarter
bundne, idet kun et ringe Antal Arter
optræder som Bjergartbestanddele. — De væsentlige
Egenskaber, hvori de enkelte Mineralarter
adskiller sig fra hverandre, er den kem.
Sammensætning og de krystallografiske Konstanter.
Det ringe Antal af eksisterende M. bevirker
imidlertid, at man ved den praktiske
Bestemmelse af et M. i de fleste Tilfælde kan nøjes
med simple Kendetegn (Farve, Glans,
Haardhed, Spaltelighed, Vægtfylde, se de enkelte
Art.) ell. simple kem. Prøver. Noget naturligt
System i den Forstand, hvori man kan tale
om det for Planternes og Dyrenes Vedk., lader
M. sig ikke ordne ind under. De enkelte Arter
er enten skarpt adskilte indbyrdes, ell. de kan
være forbundne ved Overgangsformer, der er
simple Blandinger af Yderledene. I Reglen
inddeles M. paa lgn. Maade, som man i
Kemien inddeler de uorganiske Stoffer i Alm.; de
vigtigste Mineralgrupper bliver da:
Grundstoffer, Svovlforbindelser, Ilter, Hydroxyder,
Haloidsalte, Karbonater, Sulfater, Fosfater og
Silikater, hvor den sidstnævnte Gruppe er langt
den talrigste. — I Nomenklaturen følges den
Regel, at hver Art af M. betegnes med eet
Navn; de fleste Mineralnavne har Endelsen
-it (af gr. og lat. -ites), og ny Mineralnavne
dannes oftest ved at føje denne Endelse til
Navnet paa en Person, en Lokalitet ell. til det
gr. Navn paa en hos M. iøjnefaldende
Egenskab (f. Eks. Bröggerit, Långbanit, Melanit);
bl. ældre Navne med anden Endelse findes især
mange gl. Bjergmandsbetegnelser (Kvarts,
Feldspat, Blende o. s. v.). Se ogsaa
Mineralogi.
(N. V. U.). O. B. B.

Mineralfarver, d. s. s. Jordfarver.

Mineralfile ell. Smergelfile, fileformede
Sliberedskaber, som faas ved at sammensmelte
og presse 1 Del Skellak med c. 3 Dele ikke for
fin enskornet Smergel. M. anvendes tør, fugtet
med Vand ell. Olie, og erstatter de sædvanlige
Smergelskiver, File og Slibestene ved Arbejde
i Metal og Glas. Naar M. er blevne sløve, gøres
de paa ny brugbare ved Omsmeltning.
(F. W). D. H. B.

Mineralgange, se Gang, S. 409.

Mineralgarvning, se Læder.

Mineralgrønt Betegnelse for Bjerggrønt,
Scheeles Grønt og
Schweinfurtergrønt.
R. K.

Mineralgult, d. s. s. Turners Gult og
Kasseler Gult, se Blyoxyklorid.

Mineralhvidt, d. s. s. Permanenthvidt, se
Baryumsulfat.

Mineralier, d. s. s. Mineraler.

Mineralkermes, d. s. s. Kermes
minerale
.

Minerallak, se Pink colour.

Mineralogi, Videnskaben om Mineralerne
ell. de uorganiske Naturprodukters
Naturhistorie, har til Maal at skaffe fuldstændigt
Kendskab til de enkelte Mineraler, deres
Egenskaber, deres Optræden og Rolle i Naturen,
deres Tilblivelse og Undergang. I Forbindelse
med de øvrige Grene af Naturhistorien danner
den et nødvendigt Grundlag for Geologien,
medens den selv som sine vigtigste Hjælpemidler
gør Brug af Kemiens og Fysikkens Erfaringer.
M.’s Historie gaar for saa vidt langt tilbage i
Tiden, som allerede Oldtidens Videnskabsmænd
efter Evne gjorde Optegnelser om Mineralerne,
og det ikke alene om de faa, der saaledes som
Guld og Diamant umiddelbart havde Bet. for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free