- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
76

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mineralogi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Menneskene, men ogsaa om andre. Saaledes
Aristoteles, Theofrast og fremfor alle Plinius
den Ældre, som omkom ved Vesuvs Udbrud
Aar 79 e. Kr. Den sidstnævnte samlede
Datidens Erfaringer om Stenene i sin Historia
naturalis
; heri beskrives og benævnes et stort
Antal Mineraler. Enkelte af disse Mineralnavne
anvendes endnu den Dag i Dag, men de
fleste Beskrivelser er saa ufuldkomne, at man
ikke med Sikkerhed kan afgøre, hvilke
Mineraler de angaar. Først ved Naturvidenskabens
Opblomstring efter Middelalderen
begyndte M. for Alvor at finde Dyrkere. Allerede
1546 finder vi i Agricola’s Værk De natura
fossilium
Mineralbeskrivelser, der støttes paa
gode og delvis selvstændige Iagttagelser (fra
Bjergværkerne i Erzgebirge), og en systematisk
Inddeling, som først efter Kemiens store
Fremskridt henimod 200 Aar senere kunde
erstattes af en væsentlig bedre. 17. Aarh.
berigede M. med to Erfaringer af største Bet.,
nemlig Erasmus Bartholin’s Opdagelse af
Dobbeltbrydningen hos Kalkspat og Niels
Steensen
’s (Steno’s) af Loven om de
konstante Kantvinkler hos Krystallerne (1069). I
18. Aarh. og særlig i dettes sidste Halvdel
træder M. ind i de rastløs fremadskridende
Naturvidenskabers Tal. Svenske Forskere træder her
i første Række. Linné udgav 1735 et
Mineralsystem, for hvilket han lagde Krystalformernes
Udseende til Grund — et ganske mislykket
Forsøg, som dog fik Værdi ved at henlede
Romé de l’Isle’s Opmærksomhed paa
Krystalformerne. Langt vigtigere, ja epokegørende for
M. var Arbejder af J. G. Wallerius
(»Mineralogia«, Sthlm 1747) og især af A. v.
Cronstedt
(»Försök till Mineralogi«, 1758); disse
rettede Opmærksomheden paa det allervæsentligste
hos Mineralerne, deres kem. Sammentsætning,
og opklarede denne for en stor Mængde Mineraler.
Cronstedt indførte tillige Blæserøret
(som i øvrigt allerede var anvendt af
E. Bartholin). A. G. Werner i Tyskland
fremmede i Aarh.’s sidste Halvdel i høj Grad
Kendskabet til Mineralerne, især deres ydre
Egenskaber, og uddannede en stor Del af de
Forskere, som i det flg. Aarh. stod i første
Række. Endelig bragte 18. Aarh. i sine sidste
Decennier ved Franskmændene Romé de
l’Isle
og den store Haüy Opdagelsen af
Krystallografiens Grundlove, et epokegørende
nyt Hjælpemiddel for M., som straks af Haüy
blev anvendt til mægtige Fremskridt i vort
Kendskab til Mineralverdenen. Ved 18. Aarh.’s
Beg. gav de forskelligartede ny indførte
Metoder Anledning til Divergenser m. H. t.,
hvilke Egenskaber hos Mineralerne man skulde
tillægge Hovedbetydningen for Systematikken.
Den »naturhistoriske« Retning satte de ydre,
iøjnefaldende Kendetegn i første Række; bl.
denne Retnings for Videnskabens Udvikling
frugtbareste Tilhængere nævner vi Tyskerne
Mohs (d. 1839) og Breithaupt (d. 1873). I
Modsætning til denne Retning stod den kem., som
lagde Hovedvægten paa den kem. Sammensætning;
den repræsenteredes især af Berzelius,
som 1815 opstillede et rent kem. Mineralsystem.
Hans Metoder og Mineralanalyser betød for M.
et overordentligt Fremskridt; hans Arbejder
fortsattes i samme Retning af H. Rose og R.
Bunsen. Aarh.’s største Fremskridt for M. var
Mitscherlich’s Opdagelse af Isomorfien (1819),
der viste Vejen til at finde Sammenhæng
mellem Mineralernes kem. og krystallografiske
Egenskaber. Selve Kendskabet til de sidstnævnte
udvikledes efter Haüy især af Tyskerne C.
S. Weiss, C. F. Naumann, G. v. Rath og
Englænderen W. H. Miller (1801—80). De
krystallografiske Metoders Bet. tiltog, i en
overordentlig Grad henimod Aarh.’s Midte, efter at
Brewster, Sénarmont, Haidinger, Des Cloizeaux o. fl.
havde draget Mineralernes optiske og øvrige
fysiske Egenskaber med ind i Undersøgelserne.
Yderligere udvidedes disse Metoders
Rækkeevne og Bet. for M., efter at Englænderen
Sorby (1858) havde bragt Mikroskopet i
systematisk Anvendelse i M. — Noget senere end
Undersøgelserne over Mineralernes
Beskaffenhed og Egenskaber i uforandret Tilstand
traadte Undersøgelserne over deres Tilblivelse og
Omdannelser i Forgrunden. Herved fulgte man
dels den kemisk-analytiske Vej (Tyskerne
Bischof, Blum, Scheerer, Roth; Danskeren
Forchhammer), dels den eksperimentelt-syntetiske
(Franskmændene Sénarmont, Daubrée,
Fouqué o. fl.). — I Aarh.’s sidste Del er ad
alle de efterhaanden udviklede Veje vort
Kendskab til Mineralerne vokset enormt; bl. de
talrige Forskere, som har staaet ell. staar i første
Række, skal vi nævne i Rusland v. Kokscharov
(d. 1893), i Tyskland og Østerrig Bauer, Becke,
Groth, Klein, Tschermak, i Norge Brøgger, i
Frankrig Michel Levy, Lacroix, i Nordamerika
Dana, Penfield o. s. v. I det sidste Tiaar
arbejdes der inden for M. mere og mere paa at
udrede Krystallernes Finbygning ved Hjælp af
Røntgenstraaler, efter at de grundlæggende
Undersøgelser af M. v. Laue, W. H. og W. L.
Bragg og P. Debye har muliggjort disse
Arbejder. Disse Forhold hører dog nærmere
hjemme under Krystallografien.

Fremstillingen af M. efter Nutidens
Standpunkt sker i Reglen under Benyttelse af et
Mineralsystem, der slutter sig nær til det gl.
Berzelius’ske, idet Mineralernes kem.
Sammensætning danner Grundlaget for det; dog
lægger man tillige den største Vægt paa
Isomorfi-Forholdene og samler de Mineralarter i
Grupper, som viser Analogier baade i kem.
Sammensætning og i krystallografiske Egenskaber.
Til den systematiske Fremstilling af de enkelte
Mineralers Egenskaber og Naturhistorie i det
hele knyttes i de fleste sammenfattende
Fremstillinger af M. indledende Kapitler om de
forsk. fys. og kem. Undersøgelsesmetoder,
endvidere alm. Oversigter over Mineralernes
Forekomst- og Udbredelsesforhold og over deres
Dannelse og Omdannelse. (Litt.: Større
Haandbøger: E. S. Dana, Dana’s System of
Mineralogy
[6. Udg., New York 1892, med
Appendices 1899, 1909 og 1915]; C. Hintze,
»Handbuch der Mineralogie« [Leipzig, under
Udgivelse fra 1889]; Des Cloizeaux,
Manuel de Minéralogie [Paris 1874—93]; A. de
Lapparent
, Cours de Minéralogie [Paris
1884]. Mindre Haand- og Lærebøger: C. F.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free