- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
79

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mineralvande

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Apollinaris, hvilken sidste dog til Forsendelse
ved Kunst forsynes med et yderligere
Indhold af Kulsyre, ligesom Tilfældet er med
Harzer Sauerbrunnen o. a. Apollinaris indeholder
i øvrigt saa meget surt Natriumkarbonat,
at den maaske snarere burde henregnes
til næste Gruppe. 2) Alkaliske M.,
Natrokrener, kan deles saaledes, a) Alkaliske
Surbrønde
, som foruden rigelig Kulsyre
navnlig indeholder surt Natriumkarbonat,
f. Eks. Vichy, Fachingen, Neuenahr, Bilin,
Giesshübl, Krondorf, Mont Dore, Néris, Borszek,
Rodna; b) Alkalisk-muriatiske M.
indeholder foruden de to nævnte Bestanddele
hovedsagelig Kogsalt; hertil hører Kilderne ved
Ems, Selters, Gleichenberg, Radein,
Szczawnica, Czigelka, Weilbach, Luhatschowitz,
Krankenheil o. a. c) Alkalisk salinske eller
Glaubersaltvande indeholder tillige
Natriumsulfat (Glaubersalt), f. Eks. Karlsbad,
Marienbad, Franzensbad, Elster, Rohitsch,
Tarasp o. a. De alkaliske M. benyttes
overvejende til Drikkekure. 3) Bittervande,
Pikrokrener, indeholder hovedsagelig
Magniumsulfat (Bittersalt) o. a. Magniumsalte,
undertiden ogsaa Natriumsulfat, og er fattige
paa Kulsyre, som man ofte tilsætter ad kunstig
Vej for at forbedre Smagen. Særlig rig paa
saadanne Kilder er Böhmen, f. Eks. Püllna,
Saidschütz og Sedlitz, og Ungarn, navnlig i
Nærheden af Buda-Pest, f. Eks. Hunyady Janos,
Franz Josef, Rakoczy, Alap o. a. Et ringere
Indhold af Salte findes i Friedrichshallervand,
Rehme og Kissingen, hvilken sidstnævnte med
lige Ret kan sættes i den flg. Gruppe.
Bittervandene virker afførende. 4)
Kogsaltvande, Halokrener ell. Halotermer,
indeholder som Hovedbestanddele foruden
Natriumklorid (Kogsalt), Kalcium- og
Magniumklorid, enkelte Sulfater, Jodider og Bromider.
Kulsyremængden er meget vekslende, nogle
indeholder Svovlbrinte, andre Kvælstof, Argon
og Kulbrinter. Kogsaltvande, som indeholder
mellem 2 og 27 % Kogsalt, kaldes i Tyskland
Sooler og benyttes dels til Badning, dels, naar
Indholdet af Kogsalt er tilstrækkelig stort, til
Indvinding af dette. Ved de jod- og
bromholdige Vande benyttes den efter Kogsaltets
Udkrystallisering tiloversblevne Moderlud, som
indeholder alle Jodider og Bromider, til
Badning. Af Kilder, som indeholder mindre end
1,5 % Kogsalt, og som benyttes til Drikning,
kan nævnes Baden-Baden, Wiesbaden (og
Kissingen); af »Sooler« kan nævnes Homburg,
Nauheim, Neuhaus, Pyrmont og Also-Sebes.
Jod- og bromhoidige er Goczalkowitz,
Königsdorf-Jastrzemb, Krankenheil, Sulza, Hall,
Bassen, Ivonicz, Lippik, Zaizon og Wildegg.
Varme Sooler findes i Kissingen, Nauheim, Rehme
og Soden. Særlig stærke, kolde Sooler findes i
Cichocinek, Rheinfelden og Inowrazlaw med
31—37 % Kogsalt. 5). Jernvande,
Siderokrener, indeholder Ferrooxyd, opløst,
oftest som surt Karbonat, sjældnere som
Sulfat. Kilderne er oftest kolde, indeholder
megen Kulsyre og bruges baade til Drikning og
Badning; for at have Bet. maa Jernmængden
udgøre mindst 1/200 af samtlige faste Stoffer.
Den righoldigste Kilde er Karlstad i Sverige
med et Indhold af 0,012 % Ferrokarbonat,
endvidere kan nævnes Porla, Medevi, Fulseboda,
Sæby, Silkeborg, Rippoldsau, Cudowa, Reinerz,
Pyrawarth, Bartfeld, Elster, Flinsberg,
Freienwalde, Königswart, Liebensten, Imnau,
Langenau, Schwalbach og Spaa. Ferrosulfat findes i
Kilderne ved Ronneby, Alexisbad, Muskau,
Ratzes, Roncegno o. a. 6) Kalkvande med
et stort Indhold af Kalciumsalte og Kulsyre
bruges baade til Drikning og Badning. Nogle
som Wildungen, Pyrmont, Driburg, Antogast
og Contrexéville er tillige jernholdige. 7)
Svovlvande indeholder Svovlforbindelser
saasom Svovlbrinte, Kulstofoxysulfid og
opløselige Metalsulfider. Man skelner mellem de
kolde og klare Thiokrener og de varme
Thiotermer, der har udskilt frit Svovl og
derfor har et mælkeagtigt Udseende. Sulfider
findes i Kilderne ved Aachen, Höhenstadt,
Landeck, Meinberg, Baden ved Wien, Mehadia,
Waresdin-Teplitz, Yverdun, Staben, Barèges,
Eaux-Chaudes, Bagnères de Luchon, Amélie les
Bains, Aix, Eaux-Bonnes o. fl. Svovlbrinte og
Kulstofoxysulfid (opstaaet ved Indvirkning af
Kulsyre paa Svovlbrinte) findes bl. a. sammen
med Gips, Kogsalt og Natriumsulfat i Kilderne
ved Eilsen, Hechingen, Kreuth, Langenbrücken,
Sebastiansweiler, Tennstädt, Weilbach,
Trenczin-Teplitz, Wipfeld, Lubien, Grosswardein,
Harkany, Pistyan. — En vis Bet. har maaske
ogsaa de naturlige M.’s Indhold af radioaktive
Stoffer.

Kunstige M. adskiller sig hovedsagelig fra
de naturlige ved et større Indhold af Kulsyre,
der bevirker en bedre og mere forfriskende
Smag og en større Holdbarhed. De opløselige
faste Stoffer tilsættes i de Mængder, som en
Analyse af det paagældende naturlige M.
angiver, idet man intet Hensyn tager til et ringe
Indhold af organiske Stoffer, som uden at have
nogen terapeutisk Bet. vilde forringe
Holdbarheden. Til kunstige M. henregnes ogsaa de
saakaldte Luksusvande, som, uden at noget
bestemt Forbillede følges, fremstilles nærmest i
Overensstemmelse med Kulsyrevandene af de
alkaliske Surbrønde, f. Eks. det alm. Sodavand,
der indeholder c. 100—200 g vandfrit
Natriumkarbonat og c. 25 g Kogsalt pr hl.
Fabrikationen deler sig i Fremstillingen af
Kulsyren, Tilberedningen af Saltopløsningen,
dennes Imprægnering med Kulsyre og det færdige
Vands Aftapning paa Forsendelsesbeholderne.
Oftest benyttes den i Handelen gaaende
komprimerede Kulsyre, der fremstilles ved
Brænding af Koks ell. Kalksten (se Kulsyre).
Saltopløsningen tilberedes i indvendig fortinnede
Beholdere, der er forsynede med Omrører og
oftest indrettede til at kunne holdes afkølede
med Is. I disse indpumpes noget Kulsyre,
hvorefter en Ventil aabnes, saaledes at Kulsyren
igen undslipper og tager den i Vandet og i
Beholderens tomme Rum værende atmosfæriske
Luft med sig. Da den atmosfæriske Luft
bevirker, dels at Vandet ikke kan optage
tilstrækkelig Kulsyre, dels at denne, naar
Forsendelsesbeholderen aabnes, undslipper pludselig
under stærk Opbrusning, maa man sørge for at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free