- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
80

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mineralvande - Mineralvoks - Mineredderkopper - minerede Rum

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bortskaffe den fuldstændig, naar man vil
fremstille et kulsyrerigt Vand, der efter Flaskens
Aabning vedbliver at holde fast paa Kulsyren
og kun lader denne langsomt undslippe, naar
Flasken staar rolig hen. I dette Øjemed
foretages den nævnte Udblæsning bedst fl. Gange,
hvorefter den egl. Imprægnering finder Sted
under stadig Omrøring. Man bruger ogsaa
taarnagtige Beholdere, i hvilke Saltopløsningen
regner ned fra oven, meden Kulsyre presses
ind fra neden. Det Tryk, der herved
anvendes, varierer fra 2—4 Atmosfærer for
Flaskevand og til 4—5 Atmosfærer for Sifonvand.
Til Aftapningen paa Flasker og Sifons haves
særlige Apparater, der tillader, at man
forsigtig kan lade Luften slippe ud af Beholderne,
samtidig med, at Vandet strømmer ind, saa at
det kun er en ubetydelig Del af Kulsyren, der
slipper bort. Særlige Vanskeligheder frembyder
Fremstillingen af Jernvande, idet et selv meget
ringe Indhold af atmosfærisk Luft vil bevirke,
at Jernet oxyderes og udskilles som et brunt
Bundfald, hvorfor Jernsaltet først maa
tilsættes, efter at Blandingsbeholderen er gjort
fuldstændig luftfri. Det samme gælder ved Vande,
der indeholder Manganosalte. Til
Mineralvandsfabrikationen er ofte knyttet
Fabrikationen af Bruslimonader. Disse fremstilles
af en med Tilsætning af Citronsyre kogt Sirup
af hvidt Sukker, hvortil er sat Frugtsaft eller
oftere en Blanding af Frugtætere og en ell.
anden Farve, og af hvilken en ringe Mængde
kommes i Flaskerne, som derpaa fyldes
med kulsyreholdigt Vand. I de senere Aar
fremstilles ogsaa megen musserende Vin, som
ofte gaar under Navn af Champagne, paa den
Maade, at Moselvin, sjældnere Rhinskvin med
Tilsætning af Sukker og ofte en ringe Mængde
Frugtæter, imprægneres med Kulsyre i
Beholdere som de, der anvendes ved
Mineralvandsfabrikationen. (Litt.: Analyser af M. hos
Raspe, »Heilquelleanalysen für normale
Verhältnisse und zur Mineralwasserfabrikation«
samt hos Hirsch, »Die Fabrikation der
künstlichen Mineralwässer«.
K. M.

Brugen af M. som Helbredelsesmiddel var
allerede alm. i Oldtiden, og Virkningen tilskreves
dengang og i Middelalderen overnaturlige
Kræfter (»hellige Kilder«). Nutildags mener
man, at det navnlig er Vandets kem.
Sammensætning, der betinger Virkningen, muligvis
ogsaa de opløste Stoffers Tilstandsform, Vandets
osmotiske Tryk, Indhold af Radiumemanation
o. a. Forhold, som forklarer, at de kunstige M.
ikke har de samme Virkninger som de
naturlige. Ved Mineralvandskure ved selve
Badestederne spiller mange andre Forhold ind.

M. bruges dels som Drikkekure, dels til Bade.
Ved indvendig Brug er Virkningen noget
forsk. efter Vandets Sammensætning. De
indifferente Vande virker væsentlig som
varmt Vand, forøger Urinudskillelsen og i
mindre Grad Stofskiftet. De kulsyreholdige
Vande
virker tillige stimulerende paa
Mave og Tarm, benyttes derfor ved
Fordøjelsessygdomme, samt ved urinsur Diatese, Gigt
og Nyresygdomme. Kogsaltvandene
virker stærkt urindrivende og tillige inciterende
paa Mavesaftsekretionen, bruges derfor
særlig ved Mavesygdomme med nedsat Mavesaft
samt ved Gigt og urinsur Diatese. De
alkaliske Vande
virker hemmende paa
Mavesaften, urinsyreopløsende og slimopløsende,
benyttes ved Mavekatarr, ved Slimhindelidelser og
Nyresygdomme. De alkalisk-mineralske
Vande
bruges særlig ved Slimhindekatarrer.
Alkalisk-salinske Vande virker
hemmende paa Mavesaften og stimulerende paa
Tarmbevægelserne, tillige stofskifteforøgende
og urinsyreopløsende. De benyttes
meget ved Mavelidelser med forøget Mavesyre,
ved Obstipation, Tarmkatarr, Leverlidelser,
Galdestenssygdom, ogsaa ved Fedme og
Sukkersyge. Bittervandene er endnu
stærkere afførende, bruges ved Obstipation og
Tarmkatarr. Jernvandene (Staalvande)
menes at virke stimulerende paa
Stofskiftet og paa Bloddannelsen, ligesom
Arsenvandene, benyttes ved Blegsot,
Blodsygdomme, Følgelidelser efter Malaria og ved
Skrofulose. Svovlvandenes Virkning er ikke
meget kendt, de benyttedes tidligere en Del
ved Hudsygdomime, Syfilis, kronisk
Metalforgiftning og Gigt. Kalkvandene virker
saftforøgende, syremættende og urinsyredrivende,
anvendes særlig ved Nyre- og Blæresygdomme.

I øvrigt maa bemærkes, at alle M. er meget
kombinerede i deres Sammensætning, saa at
Virkningen ikke kan bedømmes alene efter
Indholdet af et enkelt Salt. (Nærmere, særlig
ang. M.’s Anvendelse til Bade, se Bad, S. 486).
E. F.

Mineralvoks, se Ozokerit.

Mineredderkopper (Cteniza).
tunnelgravende Slægt af Fugleedderkoppernes Familie,
se i øvrigt Fugleedderkopper.
C. W.-L.

minerede Rum anvendes i stor
Udstrækning særlig i Beg. af Verdenskrigen til
Dækning for Mandskab, der var fremme i
Kampzonen, for saa vidt de her værende Jordbunds-
og Vandstandsforhold tillod Anlæg af
saadanne Rum. M. R. bygges efter samme Principper
som Mineveje (s. d.) med alm. Beklædning eller
Fagbeklædning, saaledes at Indgangene, af
hvilke der mindst skal være to til hvert Rum,
byggedes som hældende (45°) Helgange,
udstyrede med Trin, medens selve Rummet, der laa
mellem de to Indgange og vinkelret paa disse,
og som sjældent gjordes større end til 1
Deling, i Reglen var 1,20 X 1,80 m (tysk) eller
1,95 X 2,00 m (fransk) i Lysning og c. 10 m
langt. Et saadant Rum kunde ved samtidig
uafbrudt Minearbejde i begge Indgange
færdigbygges i Løbet af 10 Døgn. Hvor fl. Rum laa
ved Siden af hinanden, sattes de ofte i
indbyrdes Forbindelse, hvorved man opnaaede at faa
fl. Adgange.

Efter Jordartens Beskaffenhed regnede man,
at 5—6 m Dybde gav Skudsikkerhed, d. v. s.
Beskyttelse mod Projektiler af indtil 15 cm
Diameter, medens 10—12 m Dybde gav
Bombesikkerhed, d. v. s. Beskyttelse mod Projektiler
af indtil 21 cm Diameter og mod enkelte
Træffere af endnu større Diameter.

Imidlertid dannede Indgangene, selv om man
søgte at beskytte dem med en Betonkappe,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free