- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
81

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - minerede Rum - minerogene - Minersville - Minerva - Minerva - Minerva

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

altid et saarbart Punkt, og da den dybe
Beliggenhed med de vanskelige Adgangsforhold
bevirkede, at det tog alt for lang Tid for
Besætningen at komme ud af Rummet, saaledes at
den ikke sjældent blev taget til Fange, blev
man senere meget mere forsigtig med at
anvende saadanne Rum. I de længst tilbage
liggende Dele af Kampzonen og f. Eks. i Bagsiden
af stejle Skraaninger ell. Skrænter, hvor
Indgangene kan gøres vandrette, vil M. R. dog
altid kunne anvendes.
Sch. P.

minerogene kaldes saadanne Bjergarter,
som er dannede ad uorganisk Vej, i
Modsætning til de organogene, som skylder Dyr
ell. Planter deres Tilblivelse.
(N. V. U.). O. B. B.

Minersville [↱ma^inəzvi£], By i Staten
Pennsylvania, U. S. A., ved Schuylkill River;
Kulgruber; (1910) 7240 Indb.
N. H. J.

Minerva, en italisk Gudinde, der som
Haandværkets og Kunstflidens Beskytterinde svarede
til og senere helt identificeredes med
Grækernes Athena. Hendes Dyrkelse synes at
være af gl, italisk Oprindelse. Tidlig indførtes
den i Rom, hvor M. naaede den største
Anseelse, stærkest udtrykt ved, at hun dyrkedes
i det kapitolinske Tempel sammen med
Juppiter og Juno. I hele den ældre Tid, lige til
Kejsertiden, tænkte man sig, at M.
udelukkende, ell. dog væsentlig, beskyttede fredelige
Idrætter, enhver god Syssel, navnlig
Kunstfærdighed og Haandværk. Kvinderne dyrkede
Gudinden som Opfinder af de kvindelige
Idrætter, Spinding og Vævning. Kunstnere og
Digtere, Talere og Videnskabsmænd saa i M. deres
særlige Beskytter. Lærergerningen stod under
hendes særlige Varetægt, og paa hendes
Festdag havde Børnene Ferie, medens Lærerne
modtog deres Lønning. Som Lægekunstens
Guddom kaldes hun M. medica. Fremdeles regnede
mange Haandværkerlav M. for deres særlige
Værneguddom, saaledes Snedkere og Tømrere,
Skomagere, Farvere og Valkere; alt Fremskridt
og enhver ny Opfindelse i Faget tilskreves
hendes Gunst.

M.’s vigtigste Fest hed Quinquatrus og
fejredes 19. Marts, hvilken Dag regnedes for
Gudindens Fødselsdag (opr. vistnok Stiftelsesdagen
for hendes Tempel paa Aventinerbjerget), og
fire Dage derefter. Den havde Karakter af en
stor Folkefest, hvori navnlig Haandværkslavene
deltog. Den første Dag ofredes der ublodige
Ofre (Kager af Korn, Olie og Honning), og der
herskede Vaabenhvile. Med særlig Glans
fejredes Quinquatrus-Festen under Domitian, der
mente at staa under Gudindens særlige
Beskyttelse og endogsaa vilde kaldes hendes Søn.
Fremdeles holdtes 19. Juni en mindre Fest,
ligeledes kaldt Quinquatrus, af Fløjtespillerlavet,
der bl. a. anstillede store Maskeoptog
rundt omkring i Byen. Fløjtespillernes
Virksomhed havde i Rom et halvt offentligt Præg;
den var nødvendig ved alle Fester af helt ell.
delvis religiøs Karakter, Ofringer, Lege, samt
Bryllup og Begravelse; Lavets Fest sluttede
derfor med et stort Gilde paa offentlig
Bekostning i den kapitolinske Juppiter’s Tempel.

I den store Quinquatrus-Fest indførtes senere
ogsaa Gladiatorkampe. Formentlig staar
allerede dette i Forbindelse med, at man i Rom
havde begyndt at identificere M. med
Grækernes Pallas Athene, saaledes at ogsaa denne
Gudindes krigerske Egenskaber overførtes paa
M. For M. som Sejrsgudinde byggede Pompejus
Aar 61 et Tempel paa Mars-Marken. Augustus
mente kort før Slaget ved Philippi at være
bleven advaret af hende mod en Livsfare og
byggede senere ligeledes et Tempel. Fremdeles
bragtes Gudinden i senere Tid ligesom i Hellas
i en vis Forbindelse med Neptunus.

Ved Slutn. af Republikkens Tid opkom et
Sagn om, at Romerne skulde eje det gl.,
højhellige Træbillede af Athena, Palladiet, der
fordum havde været opstillet i Tempelet paa
Trojas Borg. Opr. havde Diomedes røvet det, men
havde senere udleveret det til Nautes, Æneas’
Ledsager. Det opbevaredes i Vesta’s Tempel.
Herom fortaltes, at det under en Brand var
blevet reddet af Ypperstepræsten L. Metellus,
der blev blind, da han havde set, hvad intet
Menneske maatte se. — Der fandtes i Oldtiden
i og uden for Rom en Mængde Templer og
Billeder af M. Blandt de til vor Tid bevarede
billedlige Fremstillinger, som dog viser Gudinden
identisk med Athena, maa særlig nævnes den
alm. bekendte Statue, Pallas Giustiniani (i
Vatikanet), der viser Gudinden i folderig
Klædedragt, med Hjelm og Spyd; fremdeles en Statue
i Villa Albani (Rom) og den saakaldte Athena
Velletri i Louvre.
H. A. K.

Minerva, dansk Maanedsskrift, udgivet af
Pram og Rahbek i Forening 1785—89,
derpaa af Rahbek alene indtil Udgangen af 1807.
M. er et af de danske Tidsskrifter, der
uomtvistelig har paa virket sin Samtid stærkt. Med
Undtagelse af Teatret behandlede det alle
mulige Emner, religiøse, økonomiske, politiske,
indeholdt talrige skønlitterære Bidrag, og
Tallet paa dets Medarbejdere var legio. Det var
de unge Redaktørers Hensigt at grunde et
Organ, »som alle Mennesker maatte have«, og de
opnaaede da ogsaa, at M. gennem en lang
Aarrække »blev læst af hele Verden«. I M. —
skriver R. Nyerup — »har næsten alle
bogskrivende Mennesker haft Del, og de har hver
nedlagt sit Kontingent til Massen af de Ideer,
som har sysselsat alle tænkende Hoveder i
tvende Kongeriger. M. har desuden været et
Depot, hvori alle Landets Embedsmænd fra
Tid til anden har nedlagt de Planer,
hvorved de har grundet Statens Held og Hæder,
hvad enten det gjaldt om at reformere
Skolevæsenet og at oplive Industrien ell. at løse de
Baand, som hildede Bondens, Pressens og
Skribentens Fjed«. For den, der studerer
Danmarks indre Historie i Slutn. af 18. Aarh., er
M. et virkeligt Skatkammer.
J. Cl.

Minerva er Titelen paa en »Jahrbuch der
gelehrten Welt«, der siden 1892 aarlig
udkommer paa Karl Trübner’s Forlag i Strasbourg
(efter 1920 i Berlin) og er en Art international
Vejviser for den akademiske Verden, idet den
giver Oplysninger om alle Univ., videnskabelige
Institutter, Museer, Biblioteker m. m., dels
om deres Indretning, dels om det til dem
knyttede Personale. Tillige er der 1911 udg. 1. Del
af en »Handbuch«, der indeholder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free