- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
82

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Minerva - Minervas Ugle - Minervino Murge - Minespil - Minetræ - Minette - Mineveje

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Universiteternes Historie. M. nyder megen Anseelse
for sin Paalidelighed.
C. S. P.

Minervas Ugle, se Ugler.

Minervino Murge [miner↱vino-↱murdзe], By
i det sydlige Italien, Prov. Bari, ligger 35 km
SV. f. Barletta og har et gl. Kastel og Bymure,
Indvinding af Olie, Stenbrud, Kalkbrænderi
samt (1911) 19340 Indb.
C. A.

Minespil (Mimik). De fleste Følelser af
Lyst ell. Ulyst, ligesom Sindsbevægelserne (Sorg
og Glæde, Haab og Frygt, Vrede o. s. v.) giver
sig et synligt Udtryk gennem Muskel- og
Blodkarsystemet, særlig let gennem Ansigtets og
Øjnenes Muskler, og derved, at Blodkarrene i
Ansigtet, især paa Kinderne, trækker sig
sammen (»Blegnen«) ell. udvides (»Rødmen«). Prof.
Carl Lange saa i disse Forandringer i
Blodkarrene ikke en Følge af Sindsbevægelserne,
men fremsatte den Hypotese, at Sindsbevægelserne
overhovedet først kommer til Veje derved,
at Legemets Blodkar udvides ell. sammentrækkes
paa bestemt Maade. Sikkert er det, at
saa godt som alle vore Muskler kan komme i
Virksomhed ell. antage en forandret Spænding
(Tonus) under Sindsbevægelsernes Indflydelse,
og dette gælder ikke blot de vilkaarlige
(»tværstribede«), men ogsaa de uvilkaarlige (»glatte«)
Muskler. De vilkaarlige Muskler kan dels
komme i jævn ell. stødvis Sammentrækning (f. Eks.
Smil og Latter, Rynken af Øjenbrynene), dels
faa en forøget Spænding (et af Glæde »opklaret«
Ansigt, en af Smerte »fortrukken« Mund) ell.
tværtimod blive slappe og ubevægelige (»stivnet
af Sorg«). Dette gælder ikke blot Ansigtets
Muskler, men hele Legemets; saaledes deltager
Aandedrætsmusklerne (f. Eks. ved Latteren,
ved den sorgfuldes »dybe Suk«), og Kroppens
og Lemmernes Muskler (den glades »oprejste
Gang«, den sorgfuldes »slæbende Trin« og
»bøjede Nakke«, den venskabelig hilsendes
»aabne Arme«, ikke at tale om Frygten, der faar
os til at »fare sammen«). Af de glatte Muskler
er det som omtalt særlig de Muskler, der
udvider og sammentrækker Blodkarrene, der
spiller en Rolle. Hjertets Muskulatur »slaar
hurtigere« af Glæde, »banker« af Frygt. Halsen
»snører sig sammen« af spændt Forventning.
Tarmens og Blærens Muskler træder i Virksomhed,
der kan stige til ufrivillige Udtømmelser,
navnlig ved pinlig Forventning ell. Angest.
Ved særlig stærke Sindsbevægelser kan
Hjertets og Blodkarrenes Virksomhed forandres saa
stærkt, at der kommer Svimmelhed, Sortnen
for Øjnene, Besvimelse, ganske som ved en
virkelig Hjerte- ell. Karlidelse. De Gifte, der
udvider ell. sammentrækker vore Blodkar og
ansporer ell. slapper vore Muskler paa
tilsvarende Maade som Sindsbevægelserne,
frembringer selv disse Sindsbevægelser, saaledes
Alkoholen, der i eet Stadium af sin Indvirkning
faar Ansigtet til at blusse, forøger Virketrangen
og Talelysten (ogsaa en Muskelvirksomhed)
og samtidig med den glades M. ogsaa fremkalder
den tilsvarende Stemning — medens den
paa et andet Stadium slapper Muskulaturen og
giver sit Offer baade Sorgens Udtryk og dens
Stemning. — I M. hos civiliserede Mennesker,
og navnlig som det efterhaanden uddannes ved
Skuespilkunstens Hjælp, findes naturligvis
mange konventionelle Momenter; Mennesker
paa forsk. Dannelsestrin og af forsk. Nationalitet
udtrykker jo deres Følelser ved noget forsk.
Gebærder, hvilket navnlig er fremtrædende
for de med Armene og Kroppen udførte
Bevægelser, foruden at der jo som bekendt er en
uhyre Forskel paa Styrken af de ved
Sindsbevægelserne fremkaldte Bevægelser (Sydboens
»Ildfuldhed«, Nordboens »Flegma«). Men
Grundelementerne i Sindsbevægelsernes legemlige
Udtryk er dog, som navnlig Darwin har
fremhævet, ens for alle Menneskeracer, ja man
finder endog tydelige Lighedspunkter med den
Maade, hvorpaa Dyrenes Sindstilstand giver sig
Udslag, saaledes Sammenfaren ved Skræk,
forøget Muskelspænding af Vrede ell. Glæde og
det modsatte ved Sorg ell. Skamfuldhed
(Hunden, der logrer og springer af Glæde, hænger
med Hovedet og Halen af Skam).
S. B.

Minetræ kaldes det Træ, som ved
Bjergværksdriften bruges til at afstive Minegangene;
da Erfaring har vist, at almindeligvis næsten
intet Træ kan staa sig ret længe, bruger man
oftest tarveligt Træ med smaa Dimensioner
(Pitprops) til M.; Gran og Fyr er de hyppigst
brugte Træarter, og det samlede Forbrug er
overordentlig stort.
C. V. P.

Minette kaldes en mørk porfyrisk
Eruptivbjergart, der i en graasort, tæt ell. finkornet
Grundmasse indeholder talrige iøjnefaldende
Glimmertavler af sortbrunt ell. sort Farve;
ogsaa Hornblende kan findes som store
Krystaller. Selve Grundmassen viser sig ved
mikroskopisk Undersøgelse overvejende at bestaa af
Feldspat (Ortoklas) med noget Biotit og
Hornblende ell. Augit. Efter sin kem. Sammensætning
hører M. til Syenitrækken; den optræder
i Gange af oftest kun faa m’s Tykkelse, i de
fleste Tilfælde i genetisk Forbindelse med
Granitmassiver. Minettegange findes i talrig
Mængde i Vogeserne (især i Breusch-Dalen),
endvidere i Schwarzwald, i Erzgebirge, i det
nordlige England (saakaldt Glimmertrap) o. a. St.
(N. V. U.). O. B. B.

Mineveje er enten en vandret ell. hældende
Minegang ell. en lodret Minebrønd. M.
maa, naar de udføres i Jord, i Alm. forsynes
med Beklædning, efterhaanden som de graves
ud. Beklædningen er som oftest af Træ og
dannes enten af den alm. Beklædning,
ogsaa kaldet holl. Beklædning, eller af
Fagbeklædning. Den alm. Beklædning
bestaar af c. 20 cm brede, 4—6 cm tykke
Rammer, der stilles Side om Side, og som hver
især dannes af et Fodstykke, to
Sidestykker og et Hovedstykke, der let
kan samles, idet Fod- og Hovedstykke er
forsynet med Udsnit, der svarer til Tapper paa
Sidestykkerne, medens det ene Udsnit paa
Fodstykket er saa stort, at der i dette, efter at
Rammen er opstillet, kan neddrives en Kile.
Fagbeklædningen bestaar af Tømmerrammer,
dannede af 10 X 10 cm Tømmer og samlede ved
simple Tømmerforbindelser. Mellem Rammerne,
der staar med c 1 m Mellemrum, og Jorden
inddrives i Gangene paa Sider og Loft, i
Brøndene paa alle 4 Sider, 15 cm brede og 3—4 cm

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free