- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
87

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Miniatur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tid betegner et stort Fremskridt: nu kommer
de store, dekorerede Bogstaver til at indeholde
Figurfremstillinger, histoires, som man kalder
dem i Middelalderen. I den romanske Periode møder
man større Stræben efter Virkelighedsgengivelse;
just i dette Tidsrum er M. stærkt
anvendt. Men den gotiske Tid er M.’s
Glansperiode i Frankrig, omtr. fra Ludvig den
Helliges Regering at regne. Man vover sig til
Fremstilling af det nøgne Legeme, med bedre Held
til Portræt og Landskab, vinder forbavsende
Frihed og Smag i Kompositionen og Herredømme
over de tekniske Midler. Nærmest er denne
Kunst beslægtet med den nederlandske, og den
naar sit Højdepunkt midt i 15. Aarh., med Jean
Fouquet. En hel Skole (den pragtfuldt illustrerede
Oversættelse af Martinus Polonus’ Krønike
i Kgl. Bibl. i Kbhvn. [Thott 4330, 2°] hører herhen)
sluttede sig om ham, og Konger og Fyrster
— som Kong Karl V, Hertugen af Berry,
Hertugerne af Anjou — beskyttede disse
udmærkede Kunstnere, lod Pragtstykker af
Bønnebøger o. l. udføre af dem, ja (som Kong
René af Sicilien) gav sig endog i Lære hos dem.
Efter Renaissancen produceres endnu mange
Arbejder, men deres Værd er i det hele ikke
saa stort som i forrige Tidsrum, thi det egentlige
Maleri (Vægmaleriet og Staffelibillederne) tager
nu Luven fra M.; dertil kommer Bogtrykkerkunstens
sejrende Fremgang. Italien kom
forholdsvis sent med. Ornamenteringen i
Haandskrifterne er længe temmelig ensformig,
efter Højrenaissaneens Begyndelse vel rig nok,
men ganske antik-arkitektonisk. Den egl.
Billedudsmykning tager et stort Opsving fra 15.
Aarh.’s Slutn.: Kunstnere med blendende
Talent og højt udviklet Formevne, som Liberale
da Verona, Giulio Clovio, Lorenzo Rosselli og
en Mængde anonyme, frembringe herlige
Missaler, Breviarer samt illustrerede Haandskrifter
af Oldtidens og den italienske Renaissances
Forfattere, hvori de store samtidige Kunstskolers
mægtige formelle Fortrin træder klart
frem (Eksempler paa ital. M. i et Eks. af
Juvenals Satirer i Kgl. Bibl. i Kbhvn [Gl. kgl.
Saml. 2030, 4°] og et Eks. af Dante’s
Commedia divina smst [Thott 411, 2°]).
Spanierne spiller ikke saa stor en Rolle i M.’s
Historie; man kender i alt Fald ikke meget til
sp. M. fra den ældre Middelalder; siden hen
(endogsaa saa langt ned i Tiden som 17. Aarh.)
frembringes gode Arbejder i Spanien under
Paavirkning af nederlandsk Kunst. — Foruden
hos de europæiske Nationer er Miniaturmaleriet
især blevet dyrket af Araberne, og en
pragtfuld Ornamentering smykker navnlig
mangt et Koranhaandskrift; men Kunstens
Udfoldelse er dér bl. a. stadig bleven hemmet ved
det muhammedanske Forbud mod Fremstilling
af levende Væsener.

Fra 17. Aarh. og navnlig i 18. Aarh. trives
en ny Art Miniaturmaleri, der især har sit
Hjemsted i Frankrig, og fornemmelig kaster
sig over Portrætter, oftest malede paa Elfenben
ell. Pergament, til at forvares i Kapsler,
anbringes paa Daaser ell. bæres om Halsen som
Gave fra en kær ell. allernaadigst Haand. En
Mængde Kunstnere, deriblandt ypperlige, har
dyrket denne indbringende Kunst. I England
har 19. Aarh. endnu frembragt mange
Miniaturmalerier. Nu findes Kunsten i det Hele ikke
meget anvendt. (Litt.: A. de Bastard,
Peintures et ornements de manuscrits [Paris
1832—48]; J. O. Westwood, Palæographia sacra
pictoria
[London 1843—45]; Samme,
Illustrations of the Bible, copied from select mss. of
the Middle Ages
[London 1846]; H. N.
Humphreys
og O. Jones, The illuminated books
of the Middle Ages
[London 1847—50. Fol.];
Tymms og Wyatt, The art of illuminating
as practised in Europe
[London 1860]; Le Livre
d’heures d’Anne de Bretagne
[Paris 1861];
Breviario Grimani, ved Zanotto [Venedig 1862];
L. Lott, »Sammlung der schönsten M. des
Mittelalters« [Wien 1863 ff.]; Évangiles des
dimanches et fêtes
[3 Bd, Paris 1864]; J.
Foucquet
, Heures de maistre Ét. Chevalier [2
Bd, Paris 1866]; Westwood, Fac-Similes of
the M. and ornaments of Anglo Saxon and Irish
manuscripts
[London 1868]; Shaw, The art of
illuminating as practised during the Middle
Ages
[2. Opl., London 1869]; Salazaro,
L’arte della m. nel secolo XIV [Neapel 1872];
H. James, Facsimiles of national manuscripts
of Ireland
[2 Bd, London 1874—78]; »Das
Psalterium aureum von St Gallen« [St Gallen 1878];
Herrade de Landsberg, Hortus
deliciarum
[Strasbourg 1879—99; Haandskriftet
brændte 1870]; Springer, »Die
Psalter-Illustrationen im frühen Mittelalter« [Leipzig 1880];
O. v. Gebhardt, The m. of the Ashburnham
Pentateuch
[London 1883]; H. Bordier,
Description des peintures et autres ornements
contenus dans les manucrits grecs de la
Bibliothèque Nationale
[Paris 1883]; A. Lecoy
de la Marche
, Les manucrits et la m.
[Paris 1884]; L. Delisle, Les Livres d’heures du
duc de Berry
[Paris 1884]; Kondakoff,
Histoire de l’art byzantin considéré
principalement dans les m.
[2 Bd, Paris 1886—91]; J. W.
Bradley
, A dictionary of miniaturists (etc.)
[3 Bd, London 1887—89]; Le m. nei codici
Cassinesi
[Montecassino 1887]; Propert, History
of m.-art
[Lond. 1887]; A. v.
Oechelhaeuser
, »Die M. der Univ.-Bibliothek zu
Heidelberg« [2 Bd, Heidelberg 1887—95]; L.
Delisle
, L’évangéliaire de St-Varo d’Arras et et la
calligraphie franco-saxonne du IX siècle
[Paris
1888]; Chr. Bruun, »De illuminerede
Haandskrifter i det store kgl. Bibliotek«
[»Aarsberetninger og Meddelelser fra det store kgl. Bibliotek«,
III, Kbhvn 1890]; Louise v. Kohl,
»Kunstvolle M. u. Initialen aus Handschriften des 4.
bis 16. Jahrh.« [2. Opl., München 1892];
Beissel, »Vatikanische M.« [Freiburg in Br. 1893];
G. F. Warner, M. a. borders from the Book
of Hours of Bona Sforza
[London 1894]; E. M.
Thompson
, English illuminated manuscripts
[London 1895]; L. Beltrami, Il Libro d’ore
Borromeo
[Milano 1896]; A. Hauhoff, »Eine
thüringisch-sächsische Malerschule des 13. Jhr.«
[Strasbourg 1897]; J. J. Foster, British M.
painters and their works
[London 1898]; G. F.
Warner
, Illuminated Manuscripts in the
British Museum
[London 1899—1903]; G.
Swarzenski
, »Die Regensburger Buchmalerei des X

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free