Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Minkowski, Hermann - Minn. - Minne - Minne - Minne, George - Minneapolis - Minnesangere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Besvarelse af en af Pariser-Akademiet stillet
Prisopgave om et Tals Fremstilling ved en Sum
af 5 Kvadrater og vandt derved Akademiets
Grand Prix des Sciences Mathématiques. M.’s
Besvarelse gik langt ud over, hvad Opgaven
fordrede, og han ledtes derved ind paa en
Behandling af de aritmetiske Former, særlig de
kvadratiske, som gav de rigeste og mest
mangeartede Resultater. Disse findes væsentlig
i hans »Geometri der Zahlen«, som han ikke
naaede at faa fuldført; Titlen peger hen paa
den udstrakte Brug, som M. i sine Arbejder
gjorde af geometriske Betragtninger. Af andre
betydelige Ydelser indenfor Talteorien kan
nævnes et Kriterium paa, om et forelagt Tal er
algebraisk. I sine rent geometriske Undersøgelser
støtter M. sin Behandling af Længder og
Fladeindhold paa Rumfanget som det
elementæreste Begreb. Han har ogsaa beskæftiget sig
med Hydrodynamik, og det af Lorentz og
Einstein opstillede Relativitetsprincip har
inciteret ham til dybtgaaende Undersøgelser.
Hans Afhandlinger er samlede i to Bd af D. Hilbert
(1911).
Chr. C.
Minn., Forkortelse for Minnesota (U. S. A.).
Minne (norsk), se Minde.
Minne, Eidsvoll Herred, Akerhus Fylke, ved
Sydenden af Mjøsen. Her er Jernbanestation og
nogle Fabrikker. Eidsvoll—Hamar-Banen gaar
her paa en længere Jernbro over Vormen, som
danner Mjøsens Afløb.
M. H.
Minne [min], George, belg. Billedhugger,
f. 1867 i Gent. M. gik i kortere Tid paa Kunstakademiet
i Bryssel (under van der Stappen), men
trak sig derefter tilbage til Landsbyen Laethem
St Martin. Herfra udsendte han bizarre
Arbejder, der ret kunstlet søger tilbage til
ubehjælpsomt primitive stive Former. For
Digteren G. Rodenbach har han udført et
Mindesmærke i Gent (1899). Andre Værker: Kvinde i
Bad, Barn, Pine, Brønd med fem knæbøjende
Skikkelser, Taleren (Mus. i Hagen, der ogsaa
ejer en Kvindebuste i Kalksten), det (ikke
opsatte) Valderske Monument (to nøgne Mænd i
en synkende Baad) m. v. Ogsaa
Bogillustrationer.
A. Hk.
Minneapolis [mi↱njäpə£is] (af Siouxordet
minne ɔ: Vand og det gr. polis ɔ: By), den
største By i Staten Minnesota, U. S. A.,
liggende paa begge Sider af den her 360 m brede
Mississippi, som indeslutter Nicollet Island. M.
er Knudepunkt for talrige Jernbaner. 1860
havde M. 2665 Indb., 1900 202700 og talte 1920
380582 Indb., hvoriblandt mange Skandinaver.
Byen ligger paa et Plateau ved St.
Anthonyfaldet umiddelbart over for St Paul, med
hvilken den faktisk udgør een Dobbeltby. Arealet,
som M. optager, er 130 km2, men deraf er de
10 km2 Parker. Af disse maa særlig nævnes
Lorring Park med en Statue af Ole Bull,
Riverside Park og Minnehaha Park med
Minnehahafaldet (15 m), som Minnehaha Creek danner
lige før den falder ud i Mississippi, og som
særlig er bekendt gennem Longfellow’s
Hiavatha. Umiddelbart ved Faldet ligger Minnesota
Soldier’s Home. M.’s Gadenet er som andre
amer. Byer meget regelmæssigt. Gaderne er
meget brede og ofte træbeplantede. Af
fremtrædende Bygninger maa nævnes det 1902
opførte Court House and City Hall, New York
Life Insurance Building, N. W. National Bank,
Handelskammeret, Tømmerbørsen og
Universitetet (University of Minnesota). Univ. stiftedes
1868 og har (1922) 1250 Prof. og 8943 Studenter.
Universitetsbiblioteket har (1922) c. 300000 Bd.
Der findes talrige Kirker, og en stor Del af disse
er skandinaviske. Bl. de største Kirker er First
Unitarian Church og Westminster Presbyterian
Church. Byen er Sæde for en protestantisk
episkopal Biskop. Foruden de mange
skandinaviske Kirker er der et sv. Hospital, ligesom der
ogsaa udgives talrige skandinaviske
Tidsskrifter samt et dansk-norsk Dagblad, »M. daglige
Tidende«, der stiftedes 1851 som Ugeblad.
Mississippi krydses her af 17 Broer, hvoraf
de 8 er Jernbanebroer. Byen danner, sammen
med St Paul et af de vigtigste Trafikcentrer i
U. S. A. som Mellemled mellem Kanada og de
sydlige Stater. Af største Bet. for M. er dens
Beliggenhed ved St Anthony Faldene; ɔ: den
øvre Ende af Skibsfarten paa Mississippi.
Faldet har, som Drivkraft, i meget stor Grad
bidraget til Opkomst af Industrien; dette i
Forbindelse med Byens Beliggenhed i Nærheden af
de mægtige hvedeproducerende Omraader og
de udstrakte Skove mod N. har her skabt Stedet
med Verdens største Mølleindustri og
Tømmerhandel. De mægtige Møller (c. 25), hvoraf de
største daglig producerer op imod 1,5 Mill. kg
Mel, samt Savværkerne hører til Byens
interessanteste Seværdigheder. 1911 udførtes 1367 Mill.
kg Mel fra M. S. A. modtog Byen 50 Mill. hl
Korn, hvoraf 35 Mill. hl Hvede, og er saaledes
Verdens største primære Hvedemarked. Bl. de
øvrige Industrigrene fremhæves Bryggeri,
Maskinfabrikation og Bygning af Jernbanevogne.
Stedet, hvor M. ligger, besøgtes første Gang
saa vidt vides af Jesuiten Louis Hennepin, som
gav Vandfaldet Navnet St Anthony. Den østlige
Bred blev efter Frihedskrigen Unionens
Ejendom, medens den derimod først 1803
erhvervede sig den vestlige Bred som tidligere
tilhørte Franskmændene og Spanierne. 1822
byggedes et Savværk og senere en Mølle efter at
der først var anlagt et Fort, hvorefter den
østlige Bred efterhaanden bebyggedes. 1850
anlagdes den første Nybygd paa den vestlige
Bred. St Anthony, paa Østbredden, blev By
1860, og M. paa Vestbredden 1867. 1872
forenedes de to Byer.
N. H. J.
Minnesangere (tysk Minnesänger ell.
-singer) betegner en Rk. lyriske Digtere i Tysklands
Middelalder (12.—14. Aarh.), nær beslægtede
med de fr. Troubadourer, idet Ordets første
Del »Minne« betyder Kærlighed ell. Elskov.
Digterne var saa godt som alle ædelbaarne, og
denne Elskovsdigtning udgør derfor en Del, vel
den betydningsfuldeste, af den saakaldte
»höfische Dichtung«, til hvilken ogsaa hører de
saakaldte »Leiche« og »Sprüche« (korte
didaktiske eller epigrammatiske Vers). Til Trods
for den Indflydelse, de fr. Troubadourer og
Trouvèrer, saavel som de provençalske
Elskovshoffer maa have udøvet, kan den tyske
Kvindedyrkelse, som er en Forudsætning for denne
poetiske Retning, sikrest forklares som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
