Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mirabeau, Gabriel Honoré de Riquetti, Greve af - Mirabeau, Victor de Riquetti, Marquis de - Mirabel - mirabile dictu - Mirabilis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans Anseelse. Derefter rettede han under
Debatten før Valgene til Rigsstænderne voldsomme
Angreb paa Adelen; selv valgtes han af
Tredjestand i Aix. Da Rigsstænderne aabnedes 1789,
begyndte han sin Le journal des etats généraux,
der i den flg. Tid fortsattes under skiftende
Navne. Han viste sig hurtig som en
fremragende Taler. Den Vilkaarlighed, han selv havde
været udsat for, havde skabt en dyb Uvilje hos
ham mod de Privilegerede og den hele gl.
Statsordning. Hans voldsomme Udtryk og hele
energiske Tale rev Forsamlingen med, og han var
snart dens ledende Mand. 23. Juni, da
Tredjestands Repræsentanter trodsede Kongens Bud
om at skilles, var det under hans Ledelse. »Gaa
og sig eders Herre«, skal han have tilraabt den
kgl. Udsending, »at vi er her i Kraft af Folkets
Vilje, og at man kun vil kunne drive os bort
ved Bajonetternes Magt«. Udraabet er citeret i
forsk. Form, men at han har sagt noget
saadant, er sikkert. 13. Juli døde saa M.’s Fader,
hvem han oftere havde forsonet sig med, men
aldrig varig, og han hindredes derved i at
deltage i Stormen paa Bastillen Dagen efter. Han
var heller ikke til Stede i Nationalforsamlingen,
da denne Natten mellem 4. og 5. Aug.
erklærede alle Privilegier ophævede, og han udtalte
sig siden ret spottende om Beslutningen.
Derimod var han Medlem af og Ordfører for det
Udvalg, der udarbejdede Erklæringen om
Menneskerettighederne. Under Forhandlingerne om
den ny Forfatning optraadte han som bestemt
Tilhænger af et parlamentarisk, konstitutionelt
Monarki, hvor Folkerepræsentationens Rettigheder
sikredes, uden at Kongemagten svækkedes
alt for stærkt. Saaledes forsvarede han forgæves
det absolutte Veto. I Forsamlingen begyndte
man snart at frygte ham, og delvis som Følge
deraf vedtoges det, at Medlemmerne ikke skulde
kunne vælges til den kommende lovgivende
Forsamling; M. bekæmpede stærkt denne lidet
fornuftige Bestemmelse. Allerede i Slutn. af 1789
var han imidlertid traadt i Forbindelse med
Grev de la Marck og gennem ham med
Kongefamilien, og Forbindelsen blev siden stedse
fastere. Han mødtes personlig med Marie
Antoinette, og han modtog anselige Pengebeløb, som
hans Gæld og hans kostbare Liv gjorde
uundværlige for ham. Han beskyldtes da ogsaa fl.
Gange af Revolutionsmændene for Forræderi, og
hans Popularitet formindskedes efterhaanden.
Alligevel øvede hans Veltalenhed stadig en stor
Indflydelse baade i Nationalforsamlingen og
over for Folkeskarerne, og Hoffet satte stedse
mere sin Lid til ham. Selv blev han mere og
mere Talsmand for kraftig Optræden til
Hævdelse af Ordenen. Han havde imidlertid længe
været sygelig, og det Liv, han førte, nedbrød
stedse mere hans Kræfter, saa han døde kun 44
Aar gl. Bevægelsen var stor ved Efterretningen
derom, og han blev begravet i Panthéon. Senere,
da man havde faaet Klarhed over hans
Forbindelse med Hoffet, fjernedes hans Lig derfra
1793 for at give Plads for Marat’s. Af M. haves
foruden de omtalte Værker og en Række
Pjecer: Lettres originales de M., écrites au donjon
de Vincennes 1778—80 (det er Breve til Mme
Monnier, udg. i 4 Bd 1792 af Manuel), Lettres
amicales du comte de M. à Mauvillon (1794),
Lettres de M. à Chamfort (Aar V), Lettres
inédites de M. (1806) og Correspondance entre le
comte de M. et le comte de La Marck (udg.
1851). (Litt.: Cabanis, Journal de la
maladie et de la mort de H. G. Riquetti M. [Paris
1791]; Penchet, Mémoires sur M. et son
époque [1824]; L. de Montigny, Mémoires
biographiques, politiques et littéraires de M.
[8 Bd, 1833—35]; V. Hugo, Étude sur M.
[1834]; Louis og Charles de Loménie,
Les M. [5 Bd, 1878—79]; Aulard i Les
Orateurs de l’assemblée constituante [1882]; A.
Sorel, M. [i Essais d’histoire et de critique,
1883]; A. Stern, »Das Leben M.’s« [1889]; E.
Rousse, M. [1891]; A. Mézières, Vie de
M. [1895]; Erdmannsdörffer, M. [1900];
Cottin, Sophie de Monnier et M. [1903];
Warwick, M. and the French revolution
[1905]).
P. M.
Mirabeau [mira↱bo], Victor de
Riquetti, Marquis de, fr. økonomisk Forf., som
foreg.’s Fader kaldt M. den Ældre, f. 3. Oktbr.
1715, d. 13. Juli 1789. M. var i sin Ungdom
Militær, arvede 1737 Slægtens gl. Stamgods og kom
herved til at interessere sig for Landbrug og
økonomiske Spørgsmaal, hvorfor han afbrød sin
milit. Løbebane og kastede sig over Studier.
Som økonomisk Forf. nød M. i Samtiden et Ry,
der næppe blev overstraalet. Allerede den
anononyme Mémoire sur l’utilité des États
provinciaux (1755), et Indlæg for en friere,
decentraliseret Forfatning med provinsielle
Repræsentativforsamlinger, vakte Opmærksomhed. Med eet
Slag berømt blev han imidlertid ved sit
Hovedværk L’ami des hommes ou traité de la
population (1755, talrige Udgaver, den nyeste ved
Rouxel, Paris 1883), der skaffede ham Tilnavnet
»Menneskevennen«. M. fremhæver her Bet. af
en stærk Befolkningstilvækst og af Landbrugets
Ophjælp. M. traadte i Forbindelse med Quesnay
og blev dennes trofaste Tilhænger og en
utrættelig Agitator for hans Lære; bl. Fysiokraterne
indtager han derfor en af de mere fremskudte
Pladser. M.’s næste Bog, om Skattereformspørgsmaalet,
Théorie de l’Impôt (1760), er
ganske indblæst af det ny Systems Aand; dristig
brændemærker M. her den herskende Praksis
med Skatternes Bortforpagtning og foreslaar i
St. en eneste direkte Skat paa Jordejendommenes
Nettoafkastning. — Fysiokraternes Yndlingsutopi.
En populær Udredning af de ny økonomiske
Teorier gav M. i Philosophie rurale ou
Économie générale et politique de l’agriculture
(1763), hvori Quesnay’s Medarbejderskab
hyppig er mærkbart. Et interessant Bidrag til et af
Samtidens mest brændende Spørgsmaal er hans
Lettres sur le commerce des grains (1768), der
tog til Orde for Kornhandelens Frigivelse.
(K. V. H.) Sv. N.
Mirabel, se Prunus.
mirabile dictu (lat.), forunderligt at sige;
m. visu, forunderligt at se.
H. H. R.
Mirabilis L., Slægt af Nuctaginaceæ, Urter
med knoldformede Rødder, modsatte Blade
med linie-, æg- ell. hjertedannet Plade og
talrige Blomster, der sidder enkeltvis ell. i
Kvaster i Bladenes Hjørner. 1—10 Blomster er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>