- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
106

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mirakel - Miramare - Miramichi - Miramon, Miguel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Og ganske vist faar ogsaa de nærmeste Vidner,
særlig Apostlene, Magt til at bekræfte deres
Vidnesbyrd gennem »kraftige Gerninger«, men
efterhaanden som Virkningen af Ordet i
Kirkesamfundets Udvidelse viste sig, maatte denne
Brug falde bort af sig selv som overflødig.

Medens den kat. Kirke har lært M.’s
Fortsættelse gennem hele Historien og ogsaa i vore
Dage har gjort en meget fantastisk Anvendelse
af denne Tro, saa er Protestantismen i det
hele gaaet ud fra, at deri undergørende Tid
er foreløbig afsluttet med den første
grundlæggende Periode. Kirkelæren har for øvrigt
paa væsentlig ens Maade inden for de to
Konfessioner bestemt M.’s Begreb. Efter
Skolastikkens Definition hører der til et M. egl. to
Akter, en Ophævelse af Naturlovene og en
Genindsættelse af dem. Den væsentlige Virkning af
M. blev sat i den Beviskraft, som man mente
forbunden dermed. Fra den nyere Tænknings
Beg. er der imidlertid rettet skarpe Angreb
paa hele Underforestillingen. Spinoza er en af
de første og mest fremtrædende Angribere.
Siden følger Tænkere som Lessing og Strauss i
hans Spor, og hele Aandsretninger som
Rationalismen har vendt deres Vaaben herimod. I
filos. Henseende gjorde man gældende, at M.
sætter en dobbelt Modsigelse, dels i Guds
Væsen, for saa vidt som han for at gennemføre sin
Vilje kommer til at forstyrre den Lovmæssighed,
som han selv har sat, og dels i Naturens
Væsen, for saa vidt denne maa tabe al Realitet,
naar den paa et hvilket som helst Tidspunkt,
af rent ydre Grunde, kan blive sat ud af Kraft.
Og hertil slutter sig hist. Indvendinger.
Hvor kan man nogen Sinde være sikker paa,
at Undere er skete, som der berettes? Man
henviser til Beretningernes Troværdighed.
Men vil ikke en hvilken som helst naturlig
Forklaring, hvor usandsynlig den end i sig selv kan
synes at være. dog være mere sandsynlig end
Antagelsen af en overnaturlig Indgriben?
Paa Grundlag af saadanne Indvendinger har man
meget alm. i nyere Tid brudt med Undertroen.
Der er dog forsk. Ting at tage i Betragtning.
Det maa først undersøges, fra hvilke filos.
Forudsætninger der gaas ud; at M. er afvist ud
fra et panteistisk og materialistisk Standpunkt,
er selvfølgeligt. Men Udgangspunktet ved
Bedømmelsen maa tages i et forudsætningsløst,
eksakt videnskabeligt Standpunkt. Naar der
herudfra spørges, om Underet er muligt, vil
Svaret sikkert lyde paa, at den abstrakte
Mulighed ikke kan benægtes. Det næste
Spørgsmaal bliver da om M.’s Virkelighed.
Her maa der skelnes mellem aandelige og fys. M.
Ved det første forstaas den aandelige Indvirkning
fra Guds Side paa Menneskesjælen. Denne er
givet med det teistiske Religionsbegreb. Hertil
maa da slutte sig en videre Undersøgelse af,
hvorvidt fys. M. behøves som Støtte for det
indre, aandelige Liv. Det er i nøje Sammenhæng
med den kristne Religion, at en saadan
Undersøgelse alene kan foretages. Det maa
først indrømmes, at som egl. Bevis for
Aabenbaringen kan M. ikke hævde sin Bet.
Og dernæst kan det vist heller ikke bestrides,
at Forsynsstyrelsen maa kunne tænkes som
fuldstændig uden egl. Undere; der vil hertil i ethvert
Fald kun kræves Mirabilia ɔ: vidunderlige
Begivenheder, som dog tilsteder en naturlig
Forklaring. Det vilde jo være at begrænse Guds
Magt, naar man vilde paastaa, at han ikke
kunde hjælpe uden ved at gaa udover Naturordenen.
Men endnu kan M. have en Begrundelse,
nemlig den, at der kun gennem en overnaturlig
Historie kan gives et fuldkomment Billede af
den overnaturlige Gud. At Historien har sit
Midtpunkt, der ogsaa er udmærket i fys.
Henseende, er en Tanke, som ikke er uden religiøs
Mening. Naar der endelig spørges om,
hvorledes det mirakuløse nærmere skal tænkes i
Forhold til Naturen, da er vel alle nyere
Teologer enige om, at der ikke maa tænkes paa
nogen Ophævelse af Naturloven, men kun paa
en Samvirken med denne. Derimod er der
forsk. Meninger om, hvorvidt der i det
paagældende Tilfælde skal tænkes indført en helt
ny Kausalitet, ell. den underfulde Begivenhed
kan tænkes som en særegen Anvendelse af
forhaandenværende, naturlige Kræfter, en
Anvendelse, der imidlertid kun staar til Guds
Raadighed. (Litt.: Richard Rothe, »Zur
Dogmatik, art. Offenbarung«; F. C. Krarup, »Om
Undergavens Stilling i den kristne Kirke«
[1888]; A. Schack, »Om Underets Forhold til
det normale Trosliv« [1888]; F. C. Krarup,
»Hvori er Underkraften begrundet?« [1889];
samme, »Religionsfilosofi« [1905 og 1921];
samme, »Kampen om Kristendommen« [1922])
F. C. K.

Miramare, Lystslot 8 km NV. f. Triest,
med hvilken det staar i Sporvogns- og
Dampskibsforbindelse, ligger paa en i Adriaterhavet
fremspringende Klippe, er bygget af Kalksten
i normannisk Stil 1854—56 og har en prægtig
Park og fl. Samlinger. M. tilhørte tidligere
Ærkehertug Maximillian, der her 10. April 1864
modtog Meksikos Kejserkrone, men kom senere
i Kejseren af Østerrigs Besiddelse.
N. H. J.

Miramichi [mirəmi↱∫i.], Flod i Dominion of
Canada, Prov. New Brunswick, strømmer i
østlig og nordlig Retning forbi Byerne Chatham
og Newcastle og udmunder i den fiskerige
M.-Bugt, der afsættes af St-Lawrence-Bugten. M.
har en Længde af 350 km, hvoraf c. 80 km er
sejlbare.
N. H. J.

Miramon [-↱mån], Miguel, meksikansk
General og Præsident, f. 1832, skudt i Queretaro
1867. Allerede 1847 tjente han med megen
Udmærkelse i Krigen mod Nordamerika, blev 1858
General og Fører for det klerikale Partis Hær
og valgtes Aaret efter til Præsident, hvilken
Stilling det dog kun lykkedes ham at hævde i
kort Tid, idet han i Decbr 1860 ved Calpulalpani
sloges af de Liberale under Ortega. M.
flygtede til Europa og søgte at bevæge
Stormagterne til Indgriben, og han vendte tilbage i
Kejser Maximilians Følge. Han var en Tid
Gesandt i Berlin og kom hjem 1866 og stillede sig
til Kejserens Raadighed. Han fik Befalingen
over Tropperne, men maatte p. Gr. a. Oberst
Lopez’ Forræderi 15. Maj 1867 overgive
Queretaro til Oprørerne. M. stilledes tillige med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free