- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
107

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Miramon, Miguel - Miranda, Francesco - Miranda, Casa - Miranda de Ebro - Mirande - Mirandola - Miranha - Mirano - Mirat - Mirbanessens - Mirbeau, Octave - Mirbel, Charles Francois Brisseau-

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kejser Maximilian og General Mejia for en
Krigsret, der dømte dem alle til Døden.
(B. P. B.). E. C.

Miranda, Francesco, f. i Caracas 1750,
d. 1816 i Cadiz. Efter at have tjent i den sp.
Hær, deltog han i den nordamerikanske
Frihedskrig (1779—81). Efter sin Hjemkomst
derfra søgte han at virke for Venezuelas
Befrielse, men maatte flygte til Europa. Her blev han
fr. Officer, avancerede til General og kæmpede
tappert under Dumouriez, men fængsledes. Han
undslap til England og søgte stadig at faa
Magterne til at interessere sig for Koloniernes
Løsrivelse fra Spanien. 1806 og 1811 gjorde han
forgæves Forsøg paa at frigøre Venezuela og
virkede sammen med Bolivar. Det lykkedes at
faa organiseret en Republik, men Opstanden,
der hemmedes af det voldsomme Jordskælv
1812, dæmpedes imidlertid, og M. kapitulerede
paa Betingelse af, at han maatte drage frit
bort. Dette Løfte holdt imidlertid Spanierne
ikke. M. førtes til Cadix, hvor han døde i
Fængsel.
(B. P. B.). E. C.

Miranda, Casa, se Nilsson, Kr.

Miranda de Ebro [-ðæ-↱æwrå], By i det
nordlige Spanien, Prov. Burgos, ligger ved
Ebro, 71 km NØ. f. Burgos og har et Fort samt
(1920) 7000 Indb.
C. A.

Mirande [mi↱rã.d], By i det sydvestlige
Frankrig, Dept Gers, ligger ved Baïse og
Sydbanen, har en Kirke fra 14. Aarh., Rester af
Fæstningsanlæg, et Collège, et Bibliotek og et
Museum. Garveri og Handel med Uld, Fjerkræ
og Brændevin (Armagnac). (1911) 3424 Indb.
N. H. J.

Mirandola, By i det nordlige Italien. Prov.
Modena, ligger 30 km NNØ. f. Modena. (1911)
16550 Indb. M. har en smuk Domkirke, et gl.
Slot, Hospital med Kirke, tekn. Skole og driver
Risavl, Silke- og Linnedvæverier samt nogen
Handel. M. var opr. et Grevskab i Fam. Pico’s
Besiddelse, ophøjedes 1619 til Hertugdømme og
overdroges 1710 som ledigt Rigslen til Hertugen
af Modena.
C. A.

Miranha [mi↱răn], sprogligt isoleret
Indianerstamme ved øvre Yapure i Vestbrasilien og
Ecuador, hvor den tidligere var den mægtigste
Stamme. M. lever af Jagt og Røveri og anses af
de omboende agerdyrkende Stammer for
Menneskeædere. Deres Kultur staar gennemgaaende
paa et lavt Trin; dog forfærdiger de gode
Hængekøjer og sliber Økser af Sten.
(C. Fr.). N. H. J.

Mirano, By i det nordlige Italien, Provins
Venezia, ligger ved Musone og har Vinavl,
Vinhandel samt (1911) 11350 Indb.
C. A.

Mirat (eng. Meerut, Mirut), By i det
nordlige Forindien, United Prov., ligger paa Sletten
mellem Ganges og Djamna 265 m o. H. og har
(1921) 122567 Indb., hvoraf (1911) 58918 Hinduer,
49647 Muhammedanere, 4596 Kristne. Byen har
fl. Pragtbygninger fra den muhammedanske Tid,
en anglikansk og en rom-kat. Kirke, Garnison
og en livlig Handel. M. er bleven ødelagt 1017
af Mahmud af Ghazni, 1399 af Timur Lenk.
M. V.

Mirbanessens, se Nitrobenzol.

Mirbeau [mir↱bo], Octave, fr. Forf., f. 16.
Febr. 1848 i Trévières d. 16. Febr. 1917, traadte
1872 ind i Redaktionen af Bonapartist-Organet
L’ordre, blev 1875 Underpræfekt i St.-Girons,
men tog Afsked efter Republikanernes
Valgsejr 1877 og levede siden som Forf., vittig og
bidende Kronikør, radikal Kunstkritiker. Sit
Medarbejderskab ved Figaro maatte han 1882
opgive, fordi en Kronik mod Skuespillerstanden
vakte Forargelse og Protest og skaffede M. en
Duel med Sangeren Gaillard. 1883 grundlagde
han sit eget Ugeblad Les grimaces, der heftig
angreb Opportunisterne og skaffede ham en
Duel med den Deputerede Étienne. 1884 drog
han ud paa lange Rejser. Aaret efter udsendte
han sin første Roman Jean Marcelline, der kun
vakte ringe Opsigt, hvorimod hans Lettres de
ma chaumière
(1886, ill. Udg. 1894) ligesom de
senere Contes de la chaumière gjorde Lykke ved
stemningsfulde, tungsindige Natur- og
Landlivsbilleder fra hans Hjemstavn i Normandiet. Han
udgav fremdeles Romanerne Le calvaire (1886,
ill. af Jeanniot 1901), L’abbé Jules (1888, »Abbed
Julius«, overs. af P. Grove 1919), La famille
Carmettes
(1888), Sébastien Roch (1890), der er
en besk Satire mod Jesuitskolerne, samt
Teaterstykkerne Les mauvais bergers (5 Akter 1897),
der behandler Strejkeproblemet tragisk, og
L’épidémie (1 Akt). Megen Opsigt vakte Le
jardin des supplices
(1899), der med voldsomme og
hidsige Farver udmaler blodige og grusomme
Mordinstinkter og Vellystfornemmelser paa
Baggrund af et raffineret stærkt og glødende kin.
Natursceneri. Lige saa eksotisk barbarisk denne
Skildring er af Rovdyr- og Bøddellyster i
Menneskenaturen, lige saa dristig er Emnet og
Analysen i Le journal d’une femme de chambre
(1900), der hensynsløst afslører alle Arter af
kynisk, pervers ell. raffineret Erotik, Les vingt
et un jours d’un neurasthénique
(1902) og Dingo
(1913). 1903 gjorde det mesterlige Karakterstykke
Les affaires sont les affaires stor Lykke; i
Løbet af kort Tid vandt det europ. Ry.
Hovedrollen den kloge og brutale Parvenu Lechat i
»Forretning er Forretning« er i Danmark spillet
af Olaf Poulsen og Henrik Malberg. Farces et
moralités
(1904) indeholder skarpe og livfulde
Smaastykker. Med Thadée Natanson forfattede
han det sociale Drama Le foyer (1906), der
hudfletter »Filantropien« i de højere
Samfundslag. I sin Kunstkritik har M. været en
Forkæmper for Impressionisterne og bl. a. for
Billedhuggeren Rodin, der har udført en mærkelig og
levende Buste af M., ligesom han først i
Frankrig slog til Lyd for Maeterlinck og Rodenbach.
I 1890’ernes Beg. nærmede han sig til
Anarkisterne, skrev i Révolte og En dehors, men trak
sig tilbage efter Mordet paa Carnot 1894. 1887
ægtede han Skuespillerinden Alice Regnault, der
1886 havde udg. Romanen Mlle Pomme. (Litt.:
E. Pilon o. fl. i Les célébrités d’aujourd’hui
(1903); G. Larroumet, Études de critique
dramatique
(1906).
S. Ms.

Mirbel [mir↱bæl], Charles François
Brisseau
-, fr. Botaniker, (1776—1854)
helligede sig opr. til Malerkunsten, men lededes af
Desfontaines ind paa botaniske Studier. 1808
blev han Medlem af Instituttet og kort derpaa
Prof. ved Paris’ Univ. 1829 blev han Prof. ved
Musée d’histoire naturelle. M. er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free