Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mirbel, Charles Francois Brisseau- - Mîrchond - Mirditter - Mire - Mirecourt - Mirecourt, Eugène de - Mirepoix - Mirfield - Mirgorod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Planteanatomiens Grundlægger i Frankrig; hans Skr.,
hvoraf kan nævnes: Traité d’anatomie et de
physiologie végétale (2 Bd, 1813), Exposition de la
théorie de l’organisation végétale (1809),
Éléments de physiologie végétale et de botanique
(1815; 3 Bd med 72 Tavler), gav Anledning til
adskillig Polemik, og især havde han en
Modstander i Tyskeren Treviranus; Angrebene paa
ham tog stærkt paa hans Sind, og allerede
længe før sin Død blev han derved apatisk og
syg og ligefrem hindret i sine Studier og
tjenstlige Funktioner. En australsk Bælgplanteslægt
er af Smith kaldt Mirbelia efter ham.
(V. A. P.) A. M.
Mîrchond [↱mi.rkond), egl. Muhammed ibn
Khavandchâh ibn Mahmûd, pers.
Historieskriver, f. 1433 ell. 1434, d. 1498. Hans 7 Bd stærke
Værk. Rauzat-us-Safâ (ɔ: »Renhedens Have«)
omfatter Verdens — og naturligvis særlig
Persiens — Historie fra Skabelsen ned til
Forfatterens egen Tid og betragtes i Orienten som et
Mønsterværk. Det er i Virkeligheden et i skruet
Kunstprosa skrevet, ukritisk Arbejde, hvis
Værdi for europ. Forskere er bleven forringet i
samme Grad som M.’s Kilder er bleven gjort
tilgængelige. M. dedicerede Bogen til sin
Velynder, Emir Ali Shîr Navâi, Førsteminister hos
Sultan Husain af Herat; sin endelige Skikkelse
fik den dog først gennem M.’s Sønnesøn, den
ligeledes berømte Historieskriver Chondemîr.
Enkelte Dele deraf foreligger i europ. Udgaver
og Overs.
A. C.
Mirditter, Mirediter, stor albanisk
Folkestamme, efter Traditionen opr. Bulgarer, men
nu alle albaniserede. M., hvis Antal angives til
omtr. 32000, bebor det nordlige Albanien fra
Drin’s mellemste Løb til Kysten. De ernærer sig
væsentlig som Kvægavlere, men driver dog
ogsaa noget Agerbrug. De styres af egne,
temmelig uafhængige Fyrster (Vojvoda). Af Karakter
er M. tapre og dristige, men tillige røveriske,
fanatiske og hævngerrige; de har spillet en
vigtig Rolle i Albaniens Historie. M. er alle
Katolikker, men har trods dette kæmpet paa
Tyrkernes Side baade paa Morea og Krim. (Litt.:
S. Gopčevic, »Oberalbanien« [Leipzig 1881]).
(C. Fr.). N. H. J.
Mire er et Redskab, der bruges ved
Afsætning til Jordarbejder, Rørlægning o. l. Ved
Miring bringes 3 ell. fl. Punkter til at ligge i
samme med et vist Fald bestemte rette Linje.
Et Sæt Mirer bestaar af 3 Mirer, 1 Dobbelt- og
2 Enkeltmirer. Hver M. bestaar af en
rektangulær Jernplade anbragt paa en Jernstang.
Af Enkeltmirernes Plader er den ene malet
hvid, den anden rød (sort), medens
Dobbeltmirens dobbelt saa høje Plade er delt i to
Felter, hvoraf den nederste er rød (sort), det
øverste hvid. Højden af Enkeltmirerne og
Dobbeltmiren regnet til Skillelinjen mellem Felterne er
den samme, som Regel 1 m (se Fig.). Miring
anvendes, hvor direkte Sigtning er vanskelig ell.
umulig, hvor det gælder om at faa Overfladen
af fl. Pløkke til at ligge i samme rette Linje,
ell. om at give Bunden af en Grøft et bestemt
Fald. Ved Miringen forskydes Sigtelinjen saa
højt, at Sigtet bliver frit. Anvendelsen fremgaar
af Fig., hvor A’ B’ C’ er parallel med A B C.
Ved Miring til Grøftegravning anbringes
Dobbeltmiren og den ene Enkeltmire fast paa hver
sin Mireplanke, der lægges paa tværs af Grøften
i Jordoverfladen for hver Ende af den
Strækning, hvor Miringen skal finde St. De faste
Mirers Højde gøres saa stor, at de bestemmer
en Linje parallel med Grøftens Bund. Den
tredje M. fastgøres paa en Lægte e. l. saaledes,
at den faar samme Højde som de faste M.,
regnet fra Bunden af Grøften. Den saaledes
bestemte »Vandremire« skal, naar dens Overkant
holdes i Sigtelinjen, hvile paa Bunden af den
færdige Grøft.
H. V. N.
Mirecourt [mir↱ku.r], By i det østlige
Frankrig, i Dept Vosges, ligger ved Moselles Biflod
Madon og er Knudepunkt paa Østbanen. (1911)
5967 Indb. Af fremragende Bygninger findes en
Kirke i gotisk Stil fra 14. Aarh., et Raadhus og
en Torvehal, der opførtes 1617. Byen er
Hovedstad i et Arrondissement af s. N. og Sædet for
en Handelsret, et Agerbrugskammer, et Collège,
et Lærerseminarium og en Landboskole og har
et større Bibliotek. Industrien er efter Byens
Størrelse stor og mangesidig; der laves
Kniplinger og Broderier, fabrikeres Staalvarer,
Musikinstrumenter og Papir.
N. H. J.
Mirecourt [mir↱ku.r], Eugène de, egl.
Jacquot, fr. Forf. (1812—80). Efter en Tid
lang at have været Lærer begyndte han at
skrive Noveller i Aviserne og vakte 1845
Sensation ved at afsløre Alex. Dumas’
Romanfabrikation i Maison Alexandre Dumas et Comp.,
fabrique de romans, der skaffede ham en
Presseproces. Efter nogle lidet betydelige Romaner,
Les confessions de Marion de Lorme (1851—52)
og Les mémoires de Ninon de Lenclos (1854),
nedlagde han en ny Skandalerigdom i hundrede
Smaabind lette og løse, giftige og indiskrete
Biografier og Karakteristikker: Contemporains
(1853—58), nybearbejdede under Titelen
Histoire contemporaine (4 Bd, 1866—67). Herved
paadrog han sig talrige Angreb og Processer. Sidst
i 1860’erne trak han sig tilbage til et Kloster,
lod sig præstevie og gik som Missionær til
Haïti, hvor han døde.
S. Ms.
Mirepoix [mir↱pwɑ], By i det sydlige
Frankrig, i Dept Ariège, ligger ved Hers. (1911) 3558
Indb.; 1317—1801 var Byen Sædet for en Biskop,
og den tidligere Katedral med et højt got. Taarn
er Byens mest fremtrædende Bygning.
Mindesmærke for Marskal Clausel, som er født i
Byen. Tilvirkning af Kurve.
N. H. J.
Mirfield [↱mə.fi.£d]. By i Nordengland, i
Yorkshire (West Riding), ligger ved Calder oven
for Dewsbury, driver betydelig Fabrikation af
Sengetæpper og Bomuldsvarer. 14000 Indb.
Mirgorod [mirga↱råt], Kredsby i det
sydvestlige Rusland, Ukraine, Guv. Poltava, ligger
ved Chorol 79 km NV. f. Poltava. 10000 Indb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
