- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
110

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mischmisch - Misdannelse - Misdannelser - Misdemeanour - Misdroy - mise en pages - mise en scene - Misenum - miserabel - misera contribuens plebs - Misère - Miserere - Miserere - Misericordia - Misericordias Domini - Misfoster

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Mischmisch (arab.), Abrikos, er særlig
Betegnelsen for de tørrede Abrikoser, der er et
af Byen Damaskus’ vigtigste Produkter.
J. Ø.

Misdannelse (lægev.), se Misfoster.

Misdannelser (Monstrositeter)
kaldes i Plantepatologien saadanne Vækstanomalier,
der i høj Grad fjerner sig fra det normale,
m. H. t. Organers ell. Organdeles Form,
Størrelse, Farve, Konsistens, Tal- og Stillingsforhold,
indbyrdes Forhold (fri eller sammenvoksne) o. s. v.;
M. udmærker sig ofte ved en fremtrædende
Mangel paa Harmoni i deres Udvikling
og har tit højst besynderlige Former.
Aarsagerne til M. er forsk.: Angreb af snyltende
Dyr ell. Planter, kem. ell. mek. Paavirkninger m. m.
I mange Tilfælde opstaar M. uden paaviselige
ydre Aarsager; de er da i Reglen arvelige;
Begrebet M. bruges hyppig alene om disse
sidste Former; Læren om dem kaldes Teratologi.
Adskillige M. har betydelig Kulturværdi
(Blomkaal, Hængetræer, fyldte Blomster,
Fasciationer o. a.). Se i øvrigt Galle og
Plantesygdomme.
(F. K. R.). C. F.

Misdemeanour [misdi↱mi.nə], i eng. Strafferet
Betegnelse for en Forbrydelse, der hist. ikke
er betragtet som hørende til de groveste
(se Feloni).
E. T.

Misdroy [mes↱drå^y], meget besøgt preuss.
Østersøbad paa Øen Wollin (Prov. Preussen);
der er Dampskibsforbindelse med Stettin.
E. F.

mise en pages [↱mi.z-ã-↱pa.з], fr. eng.
companionship, tysk Packetsatz, et Arbejdssystem,
der opstod i Frankrig i Halvtredserne i sidste
Aarh., og nu er alm. i Bogtrykkerier, som
udfører større Bogarbejder. Et Hold Sættere
leverer den glatte Sats i Stykker (Paquets) paa
50 Linier, Formanden i Holdet, »Ombrækkeren«
ell. metteur en pages, inddeler Satsen i lige
store Sider og tilføjer Sidetal, Rubrikker,
Illustrationer, Noter o. s. v. Fordelene ved
Systemet ligger ikke i, at Satsfremstillingen bliver
billigere, men i, at Satsarrangementets
Ensartethed gennemføres i hele Arbejdet, letter
Regnskabs-Oversigten o. a. m.
E. S-r.

mise en scene [↱mi.z-ã-↱sæ.n] (fr.).
Iscenesættelse. Iværksættelse og Gennemførelse af en
Handling. M. e. s. fra Førsteopførelsen af et
Skuespil, undertiden udarbejdet af Forf. selv,
kan i vore Dage købes af de Teatre, der senere
agter at opføre det paagældende Arbejde.
R. N.

Misenum, Forbjerg i Campanien i Oldtiden
(nu Capo Miseno). Augustus lod her anlægge en
god Havn, der blev en af den rom. Flaades
Hovedstationer. Der opstod da ogsaa ved
Forbjerget en By, hvoraf der endnu ses nogle
Ruiner.
H. H. R.

miserabel (fr.). ynkelig, elendig, bedrøvelig.

misera contribuens plebs (lat.), »det
stakkels skatteydende Folk«, Citat efter den ung.
Jurist Verbōczi (1514).
H. H. R.

Misère [mi↱sæ.rə. fransk mi↱zæ.r], Ulykke,
Elendighed, Jammerlighed; i Kortspil et Spil,
hvor man søger at undgaa at faa Stik.

Miserere (lat.: »Forbarm dig«), en Bøn i
den kat. Messe, som anvendes ved Bodsfester
ell. Passionsfester. Teksten er Salme 51, og den
egl. Melodi henhører under de saakaldte
gregorianske Melodier, men i øvrigt har adskillige
af de store kat. Komponister skrevet Melodi til
den. Navnlig Allegri’s Komposition er berømt.
A. Th. J.

Miserere, se Ileus.

Misericordia (lat.). Barmhjertighed.

Misericordias Domini (lat.: »Herrens
Naadegerninger«), anden Søndag efter Paaske. Navnet
er taget fra Begyndelsesordene af Dagens
Introitus: Salme 89, 2.
A. Th. J.

Misfoster (teratum, mónstrum) kaldes i
daglig Tale ethvert Foster eller Barn med medfødt
abnorm Bygning af Legemet eller enkelte Dele
af dette. I Teratologien, Læren om M.,
skelner man mellem Dobbelt-M., hvor to
Fosterlegemer er mere ell. mindre
sammensmeltede med hinanden, og Enkelt-M., hvor
visse Dele af et enkelt Foster er forkert
bygget eller formet. Som Misdannelse
betegnes ofte de mindre betydelige medfødte
Afvigelser fra den normale Legemsbygning.

Dobbelt-M. opstaar, naar der paa en og
samme Æggeblomme (se Æg og Foster)
udvikler sig to delvis sammenflydende
Fosteranlæg, hvilke da saa godt som altid, p. Gr. a.
den fælles Oprindelse, er af samme Køn,
hyppigst Hunkøn. I Reglen udvikler to saadanne
Fosteranlæg sig ikke lige stærkt; ofte tager det
ene i den Grad Magten fra det andet, at dette
sidste ved Fødslen kun danner som et Slags
Tilhæng til det andet, normalt udviklede Foster;
i disse Tilfælde kaldes det mindst udviklede
Foster en »Parasit«; den hyppigste Form af
Parasitdannelsen er, at der paa Bugen af det i
øvrigt normale Foster findes et Par ganske
smaa, ufuldstændig udviklede Underekstremiteter
hæftede til Bughuden; sjældnere findes en
hel lille Krop uden Hoved. Parasitten kan
ogsaa findes fasthæftet i Egnen om Krydsbenet,
sjældnere til Ganen (Epignathus), saa at
en Sæk, indeholdende mere ell. mindre
udviklede Legemsdele, fylder Barnets Mund. Stundom
ligger Parasitten som en Svulst under Barnets
Hud (foetus in foeto), i Reglen i Krydsegnen,
sjældnere inde i Underlivshulen. Hvis derimod
de to Fostre naar en nogenlunde ens Udvikling,
opstaar de egl. Dobbelt-M. De to Fosterlegemer
kan være sammenvoksede ved Hovedenden,
paa Midten eller ved den nederste Ende af
Kroppen. I første Tilfælde opstaar enten et
Dobbeltansigt (Diprosopus), idet den i
øvrigt normale Fosterkrop viser en mere ell.
mindre fuldstændig Fordobling af Ansigtet (med
2, 3 ell. 4 Øjne), ell. der findes paa en enkelt
Krop to helt adskilte Hoveder (Dobbelthoved,
Dicefalus), og hele Overkroppen er
da gerne fordoblet et Stykke ned. Naar de to
Fosterlegemer er sammenvoksede opadtil, kan
enten kun Partiet fra Underlivet nedefter være
tvedelt (med 3 ell. 4 Ben, Dipygus), ell. der
findes to helt adskilte Kroppe, som kun er
sammenvoksede ved Hovederne (Syncefalus),
stundom saaledes, at der er to fuldstændig
udviklede Ansigter, eet til hver sin Side
(Janushovedet, janiceps), ell. endelig saaledes, at
der kun findes en Sammenvoksning i Isseregionen,
saa at to i øvrigt normale Legemer ligger
i Forlængelsen af hinanden, kun forbundne
ved Issen (Kraniopagus). I den tredie

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free