- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
112

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mishandling - Mishawaka - Mischna - Misilmeri - Misiónes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dens Omfang, Gentagelse e. l. M. har saaledes
ingen bestemt kriminalistisk Bet., men omtales
i dansk Strl. § 202, som sætter Straf af Fængsel
ell. Forbedringshusstraf indtil 2 Aar for den,
der mishandler sin Ægtefælle, med hvem han
lever i Samliv, om end M. ikke efterlader Saar
ell. anden Skade; paa samme Maade straffes M.
af egne ell. andres til Vedk.’s Omsorg betroede
Børn. Hensigten med at begrænse Straffen i de
nævnte Tilfælde til M. er, at det let vilde føre
til for stærk Indgriben i Familielivets Intimiteter,
om enhver Voldshandling skulde kunne
medføre Straf, medens der dog paa den anden
Side maa skabes Værn mod Misbrug af
Familielivet til brutal Behandling af svage og
værgeløse Personer. Hvorvidt Voldshandlingen i det
enkelte Tilfælde skal betegnes som M. ell. ej,
afhænger af Domstolenes Skøn. Uden for Strl.’s
§ 202 straffes M. efter sin konkrete Beskaffenhed
som alm. Legemsbeskadigelse. M. omtales
endvidere i dansk Strl. § 297, (Dyrplageri),
samt i § 243 (Røveri), hvor betydelig M. er et
kvalificeret Moment ved Røveri.
A. Gl.

Mishawaka [mi∫ä↱wå.ka] By i Staten Indiana,
U. S. A., ved St. Joseph River. Fabrikation
af Møbler og Agerbrugsredskaber. (1910)
11886 Indb.
N. H. J.

Mischna [↱mi∫↱na] (hebr.), den ældste Del af
Talmud. Ordet M. betyder Gentagelse, Belæring,
men anvendtes særlig om det Stof, der
overleveredes gennem mundtlig Tradition. Efter
Lovens Afslutning dannedes der bestandig nye
Skikke og Bestemmelser, der overleveredes
mundtligt. Derved fik den mundtlige Overlevering
saa stor Bet., at den sidestilledes med den
skriftlige og ligesom denne førtes tilbage til
Mose, fra hvem den da havde forplantet sig op
gennem Tiderne, idet det skulde være forbudt
at nedskrive den. Den mundtlige Traditions Stof
faldt i to Dele: Halaka, som indeholder Lovstof,
og Haggada, moralsk-religiøs Belæring i friere
Former. Efterhaanden opstod der Samlinger
væsentlig af det halakiske Stof, ordnet efter
visse Synspunkter. Saadanne Samlinger kaldtes
M., et Ord der ogsaa anvendtes om den enkelte
Læresætning. Den ældste Samling foretoges af
Rabbi Aqība (d. 132 e. Kr.), derpaa af
Rabbi Me’ir (d. omkr. 150 e. Kr.). Deres
Samlinger ligger til Grund for den, der
foranstaltedes af Rabbi Jehuda ha-Nasi (omkr.
200), der simpelt hen kaldes »Rabbi«, ell. »vor
Rabbi«. Hans Arbejde er Resultatet af de foreg.
Læreres Værk; disse Lærere fra Mishnatiden
kaldes Tannaiter. Jehuda ha-Nasi’s M., som
efter ham endnu har faaet enkelte Tilføjelser,
er den M. som har vundet alm. Anerkendelse.
Udtalelser af Tannaiter, som ikke er optaget,
findes dels spredt i den senere Talmud, dels i
særlige Samlinger (Tosefta). M. er delt i 6
Rækker, sedārīm (af sing. sēdær), der hver
bestaar af 7—12 Traktater af ulige Længde, i alt
63; en Traktat kaldes massækæt, Væv. De 6
Rækkers Indhold er: 1) »Sæd«, 11 Traktater om
Agerbrug, Tiende o. l., 2) »Fest«, 12 Traktater
om Sabbat og Fester, 3) »Kvinder«, 7 Traktater
om Ægteskab o. l., 4) »Beskadigelser«, 10
Traktater om Civil- og Strafferet, herunder dog
ogsaa pirqē abōt, »Fædrenes Sentenser«, de ældre
Læreres Livsvisdom, 5) »Helligdomme«, 11
Traktater om Ofre o. l., 6) »Renhed«, 12 Traktater
med Renhedsbestemmelser. — M. er skrevet
paa Nyhebræisk, væsentlig samme Sprog som i
Sirachs Bog, Hebræisk med en Del Aramaismer
i Bygningen og Laaneord fra Aramæisk, Græsk
og Latin. Den foreligger i 3 Recensioner, dels i
den babylonske, dels i den palæstinensiske
Talmud, dels som selvstændig Samling. En
selvstændig Udgave tryktes første Gang i Neapel
1492 med Maimonides’ Kommentar; med lat.
Overs. udgaves den af Guil. Surenhusius i 6
Foliobind, Amsterdam 1698—1703. Udgave i 6
Kvartbind, Berlin 1832—34. En Udgave med tysk
Overs. er paabegyndt af Holzmann og Beer.
Enkelte Traktater er udg. af Strack, et Udvalg
er oversat paa Tysk i P. Fiebig, »Ausgewählte
Mischnatraktate«, paa Engelsk i Joseph Barclay,
The Talmud, London 1878.
J. P.

Misilmeri [mizil↱mæri], By paa Sicilien,
Prov. Palermo, ligger 11 km SØ. f. Palermo og
har Vinavl, Indvinding af Olie samt (1911) 12050
Indb. Her sejrede Normannerne under Roger
1068 over Saracenerne.
C. A.

Misiónes [mi↱siånæs] Territorium i Argentina,
mod NØ., grænser til Paraguay, Brasilien og
Prov. Corrientes, indesluttes næsten helt af
Parana og Uruguay og deres Bifloder, omfatter 27222
km2 og har efter Folketællingen 1914 53563
Indb.; efter Beregning 1921 62159 Indb.; c. 1000
Europæere. Største Delen af den flade Slette
dækkes af tætte Skove, der er rige paa
værdifulde Træsorter, saasom Ceder, Palisander,
Rosentræ og forsk. Farvetræer, og yde Yerba maté
og Garvebark. Man har opdaget Kobber- og
Kvægsølvlejer; men det er dog Agerbrug og
Kvægavl, der skaffer Befolkningen Underhold.
Foruden Majs og Sukkerrør dyrkes Tobak,
Maniok og Oranger. Husdyrene er Heste,
Hornkvæg og Faar. Hovedstaden Posadas ligger
ved Parana og har 3000 Indb. — Navnet M.
stammer fra Jesuitternes Kolonier, der
grundlagdes her i Beg. af 17. Aarh. Disse M. omfatter
33 Byer med tilsammen 100000 Indb. Af disse
hører Yapayu med 8000 Indb. til Corrientes,
medens Corpus havde 4600 Indb. og Santa Aña
4350 Indb. Af Jesuiterkolonierne laa de 15, M.
occidentales
, mellem Parana og Uruguay og
hører for største Delen til Terr. M., de 7, M.
orientales
, laa ved Østsiden af Uruguay, og de
11, M. del Paraguay, paa Nordsiden af Parana i
det nuv. Paraguay. Kolonierne anlagdes af 12000
nydøbte, men blev af indvandrede Portugisere
1631 fordrevne fra øvre Parana, da Spanien
1750 afstod »Jesuitternes Rige« til Portugal. Men
de 100000 Guarani, der levede i Fred og
Velstand, gjorde væbnet Modstand mod
Portugiserne. Kort efter (1765) fordrev Spanien imidlertid
Jesuitterne fra deres sydamerikanske Besiddelser,
og Kolonierne overgaves til Franciskanermunke
og havesyge Embedsmænd og kom i
Forfald. M. occidentales ødelagdes 1817—19 paa
barbarisk Vis af Portugiserne, og under
Borgerkrigene svandt den sidste Rest af Velstand. Men
endnu vidner Ruiner af Kirker og verdslige
Bygninger om den fordums Velstand. (Litt.:
Martin de Moyssy, Mémoire historique
sur la décadence et la ruine des missions des

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free