- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
113

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Misiónes - Misivria - Miskal - Miskolcz - Miskow, Sextus - Misligholdelse - Misogam - Misogyn - Misol - Misologi - Misopogon - Mispeltræ - Mispickel - Misraim - Misrata - Miss - Miss - Missa - Missal - Missale - Missi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

jésuites etc. [Paris 1865]; Ramon Lista, El
Territorio de las M.
[Buenos Aires 1883];
Niederlein, »Die erste deutsch-argentinische
Landprüfungs-Expedition« [Berlin 1883]).
N. H. J.

Misivria, Mesembrija, forfalden Plads i
Bulgarien ligger ved Sortehavet ikke langt fra
Forbjerget Emine og er Sæde for en gr.
Metropolit. M. har ca. 3000 overvejende gr.
Indbyggere, der lever af Fiskeri og Vinavl.
N. H. J.

Miskal, Vægt, i Bagdad = 5,0498, i Basra
(Guld- og Sølvvægt) = 4,6655, i Mokka (Guld-
og Sølvvægt) = 4,6663, i Persien = 4,6, i
Ægypten = 4,6326 g.
H. J. N.

Miskolcz [↱mi∫kolts], By i det nordl. Ungarn,
Hovedstad i Komitatet Bersod, vigtigt
Jernbaneknudepunkt, ligger i en Dal omkr. Bækken
Szinva. (1920) 57384 Indb., hvoraf 20 % er Jøder.
Højere protestantisk Gymnasium og lavere kat.;
desuden Handelsskole og Musikskole. M. er
Sædet for en reformert Biskop; der findes
baade rom. og gr. kat., samt lutheranske og
reformerte Kirker. Betydelig Handel med Vin, Korn
og Kvæg; store Markeder. Fabrikation af
Porcelæn og Stentøj.
N. H. J.

Miskow [↱miskå^u]. Sextus, dansk Musiker,
f. 3. Febr. 1857 i Nyborg. Efter at have gennemgaaet
Konservatoriet i Kbhvn debuterede han
1879 paa det kgl. Teater som Jakob i Méhul’s
»Josef og hans Brødre«. 1885—86 opholdt han
sig i Wien for at studere Sangkunst og har
efter sin Hjemkomst virket som Sanglærer i
Kbhvn. Stiftede Kbhvn’s Arbejder-Sangkor 1915;
Musikanmelder ved »Berl. Tid.« 1903—14. Som
Komponist er han optraadt med en Række
Romancer, hvoraf fl. har vundet Udbredelse.
Desuden mærkes en Suite for Piano og Violin, Kor
a capella, Sangkredsen »Spanske Nætter«,
Fantasistykker for Klarinet, Musik til Eventyrkomedierne
»Snehvide« (sammen med Chr. Danning),
»Fyrtøjet«, »Den skønne Marseillianerinde« og
fl. Teaterstykker.
A. H.

Misligholdelse, se Kontraktsbrud.

Misogam (gr.), Ægteskabshader.

Misogyn (gr.), Kvindehader; Misogyni,
Had til ell. Modvillie for Kvinder.

Misol (Meisol), en af de holl. Papua-Øer,
NV. f. Ny-Guinea, omgiven af Koralrev,
bjergfuld, bedækket med yppig Vegetation og 1740
km2 stor.
M. V.

Misologi (gr.), Had til Fornuften; Modvillie
for at lade Fornuften komme til Orde (særlig
i religiøse Spørgsmaal). Misolog er den, der
nærer M.; jfr Obskurant.

Misopogon (gr.), »Skæghaderen«, Titel paa
et Skr. af Kejser Julian.
H. H. R.

Mispeltræ, se Mespilus.

Mispickel, d. s. s. Arsenkis.

Misraim [mitsra↱jim], i Bibelen Navn paa
Ægypten, egentlig en Totalsform, maaske
fremkommet ved, at man i Oldtiden plejede
at antage, at Ægypten bestod af to Dele,
Øvre- og Nedreægypten. Ordet M.
kendtes ikke af Ægypterne selv, men brugtes
om Ægypten af alle semitiske Folk, dog med
nogen Forskellighed i Udtalen hos hvert af
Folkene. Hos Babylonierne synes Ordet at have
lydt Misr, hos Assyrerne Musr, hos Araberne
Masr, der den Dag i Dag er det arab. Navn
saavel paa Ægypten som paa dets Hovedstad
Kairo. M. opføres i den saakaldte Folketavle i
1. Moseb. (Kap. 10) som en mytisk Stamfader
til de gl. Ægyptere.
V. S.

Misrata (Mesurata), Havnestad i den
ital. Koloni Libya (Tripolis), 190 km Ø. f.
Hovedstaden, SV. f. Kap M., med Fyrtaarn, har
c. 10000 Indb., der forfærdiger smukke Tæpper
og Sække af Gede- og Kamelhaar og driver
livlig Handel.
C. A.

Miss (eng.), »Frøken«, bruges paa Engelsk,
fulgt af Efternavnet, i Tiltale (ligesom ogsaa i
Omtale) til enhver Kvinde, der ikke har
indgaaet Ægteskab og ikke har Ret til Titelen
Lady. Den ældste Datter i en Familie kaldes
M. fulgt umiddelbart af Familienavnet (Miss Cox
o. s. v.), hvorimod alle yngre Søstre kaldes M.
fulgt af Fornavnet (Miss Maud Cox o. s. v.), i
Reglen dog blot ved Fornavnet uden Efternavn.
Er Talen om fl. ugifte Søstre, vil Efternavnet
regelmæssig faa Flertalsmærke, f. Eks. the M.
Smith’s
; i daglig Tale bruger man dog mere
Formen the Misses S. M. er opr. en Afkortning
af Mistres, der udtalt misses bruges om gifte
Kvinder.
V. S.

Miss., Forkortelse af Mississippi
(Staten). U. S. A.

Missa, se Messe.

Missal, gl typografisk Betegnelse for en
bestemt Skriftstil (Munkeskrift) og samtidig paa
en vis Skriftstørrelse. Ved Begrebet M. som
Skriftstil (fr. lettres de forme, eng. old black
letters
) forstod man i Bogtrykkerkunstens
ældste Periode de høje og spidse Skriftformer, som
først brugtes af Gutenberg, Fust og Schöffer i
»Eyn manung der christenheit wider die
durken« og den 36- og den 42-linede Bibel. Ved
Begrebet M. som Skriftstørrelse (fr. Gros Canon
ell. corps 48, eng. Fourline-Pica) forstod man
senere den Skriftstørrelse, som brugtes i
Messebøgerne (Missales).
E. S-r.

Missale (lat.), en Betegnelse for de samlede
Forskrifter ang. Gudstjenesten. Mest kendt er
M. Romanum, det rom.-kat. M., der blev
fastslaaet 1570 efter Tridentinerkoncilet.
A. Th. J.

Missi (lat.), Udsendinge, kaldtes i Karolingerriget
en særlig Klasse af rejsende Embedsmænd,
hvis Hverv det var dels at føre Tilsyn med de
lokale Øvrigheder, dels at supplere disses
Forvaltning og Retspleje, hvor den paa Grund af
Begrænsninger i deres Beføjelser ikke strakte
til. Navnlig udøvede M. i et vist Omfang den
kgl. Domsmyndighed. Instituttet havde haft
Forløbere allerede i Merovingertiden, men det var
først Karl den Store, der gav det en fast Organisation.
Riget blev nu inddelt i bestemte Rejsedistrikter
(missatica), der regelmæssig berejstes
af M., ofte samtidig en gejstlig og en verdslig,
dog saaledes, at Personerne jævnlig vekslede og i
Reglen fik en særskilt Udnævnelse for hver
Rejse. Under Karl den Store var M. et af de
vigtigste Organer, hvorigennem den stærke
Kongemagt gjorde sig gældende, men efter Karl’s Død
kom Instituttet hurtig i Forfald, bl. a. ved at
den M. tilkommende Myndighed varigt blev
overdraget lokale Magthavere. Rester af det
holder sig dog Karolingertiden ud, enkelte St.
endog længere.
P. J. J.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free