Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Missionsvidenskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig jo heller ikke afholde fra at føre Skildringen
lige ned til Nutiden, og paa den anden Side
kan Statistikkens tørre Tal kun give den
Belæring, som de formaar, naar de belyses ud fra
den hist. Udvikling. Missionshistorien bør
derfor fremstilles saaledes, at den har indoptaget
det fornødne geografiske og statistiske Stof; i
saa Tilfælde behøves der ingen særlig
»Missionsgeografi« eller »Missionsstatistik«. En
fyldestgørende Fremstilling af Missionshistorien
maa ogsaa skildre den Religion, der hersker
paa vedkommende Missionsmark, og dens
Forhold til Kristendommen. Derimod er der ingen
Grund til at opstille Missionsapologetik
(d. v. s. et for Missionen beregnet Forsvar for
Kristendommen over for de ikke-kristne
Religioner) som et selvstændigt Fag inden for
M., saaledes som Warneck og Richter vil.
Foruden Missionshistorien, der giver en rent
hist. Skildring af Missionen, saaledes som den
har været og er nu, omfatter M. ogsaa den
systematiske Missionslære ell.
Missionsteori, der skildrer Missionens
Principper og Metode og viser, hvorledes Missionen
bør være — altsaa en anvendt M., paa samme
Maade, som man ogsaa ellers anvender
Videnskaben ikke blot til at beskrive, men ogsaa til
at regulere Praksis. Denne »Missionsteori« ell.
»Missionslære« har man ogsaa kaldet
»Evangelistik«, et Navn, som dog baade er for vidt og
for snævert, for vidt, fordi ikke enhver
Evangelist er Missionær, og for snævert, fordi en
Missionær ogsaa er andet og mere end en
Evangelist.
De vigtigste sammenfattende
missionsvidenskabelige Fremstillinger.
En Fremstilling af Missionens
hele Historie gennem alle Tider foreligger
endnu ikke. Den oldkristelige Mission er skildret i
Adolf Harnack’s berømte »Die Mission
und Ausbreitung des Christentums in den ersten
drei Jahrhunderten« (1902, 3. Udg. 1915, I—II),
hvortil kommer de mange Værker om Paulus
og Aposteltidens Historie (især Carl Weizsäcker,
»Das apostolische Zeitalter der
christliichen Kirche« [1886], 3. Udg. 1902). Den
middelalderlige Mission er skildret af G. F.
Maclear, A History of Christian Missions
during the Middle Ages (1863), og C. H.
Robinson, The Conversion of Europe (1917).
Dertil kommer de mange Fremstillinger af de
enkelte europ. Landes ældste Kirkehistorie, der jo
faktisk er Missionshistorie, f. Eks. Mesterværker
som A. D. Jørgensen’s »Den nordiske
Kirkes Grundlæggelse og første Udvikling«
(1874—78) og A. Hauck’s »Kirchengeschichte
Deutschlands« (de 4 første Bd, 3.—4 Udg.
1904—13) samt Biografier af de enkelte middelalderlige
Missionærer. — En videnskabelig Fremstilling
af den katolske Missions Historie
foreligger ikke. De ældre Skr af Henrion:
Histoire générale des Missions Catholiques
depuis le 13. siècle jusqu’à nos jours (1846, I—II)
og H. Hahn, »Geschichte der kath. Missionen
seit Jesus Christus bis auf die neueste Zeit«
(1857—63, I—V) er stofrige, men ukritiske og
retoriske. Meget bedre er de korte Oversigter
af F. Schwager, »Die kath. Heidenmission
der Gegenwart« (1907—09, I—IV) og H.
Krose, »Kath. Missionsstatistik« (1908), jfr ogsaa
Karl Streit, »Kath. Missionsatlas« (1906);
»Atlas Hierarchicus« (1913). I de sidste Aar er
der fremkommet adskillige værdifulde katolske
Enkeltfremstillinger, bl. a. som Afh. i det af
Prof. Schmidlin udgivne »Zeitschrift für
Missionswissenschaft« (1911 ff.).
Den protestantiske Missions Historie
er behandlet af Julius Wiggers:
»Geschichte der evang. Mission« (1845—46, I—II)
og især af Gustav Warneck (s. d.):
»Abriss einer Gesch. der prot. Missionen« (1882, 10.
Udg. 1913). 1874—1910 ledede Warneck med stor
Dygtighed Udgivelsen af »Allgemeine
Missions-Zeitschrift«. Mere end nogen anden Enkeltmand
kan Warneck betegnes som den
protestantiske M.’s Fader. Warneck’s Ven og
Medudgiver af Tidsskriftet, R. Grundemann (s. d.)
udgav bl. a. »Allgemeiner Missions-Atlas« (1867—71,
I—IV); »Neuer Missions-Alias« (1896, 2.
Udg. 1903); »Kleine Missions-Geographie und
»Statistik« (1901).
Af eng. Litteratur maa især fremhæves W.
Brown: The History of Christian Missions (3.
Udg. 1864, I—III) og C. H. Robinson:
History of Christian Missions (1915) — desuden
mange værdifulde Biografier af enkelte
Missionærer samt Afh. i Church Missionary
lntelligencer (fra 1907 under Titelen Church
Missionary Review); The East and the West (1903 ff.);
International Review of Missions (1912 ff.). Et
stort og værdifuldt Materiale er samlet i
Edinburgh-Konferencens 9 Binds Værk (World
Missionary Conference, 1910, I—IX), hvortil slutter
sig Statistical Atlas of Christian Missions (1910).
— Af dansk Litteratur maa nævnes
Christian Kalkar (s. d.): »Den christlige
Mission blandt Hedningerne« (1879, I—II) og Jens
Vahl (s. d.): »Missionsatlas med tilhørende
Forklaring« (1883—86, I—IV) — foruden Henry
Ussing’s populære »Evangeliets Sejrsgang ud
over Jorden« (1902, 2. Udg. 1908) samt Afh. af
forsk. i »Nordisk Missions-Tidsskrift« (fra 1890
udgivet af Vahl, fra 1899 af Vilh. Sørensen
(s. d.) og F. Munck, fra 1912 af Munck).
Missionsteoretiske Spørgsmaal blev
allerede i 16. og 17. Aarh. behandlede inden for
den katolske Litteratur, især af den sp.
Jesuit Joseph Acosta (De procuranda
Indorum salute, 1588) og den belgiske Karmeliter
Thomas a Jesu (De procuranda salute
omnium gentium, 1613). Den nyeste katolske
Fremstilling skyldes Prof. J. Schmidin
(»Kath. Missionslehre«, 1919); paa mange
Punkter er den afhængig af Warneck.
Ogsaa inden for Protestantismen gav den
ældre Mission, især i Holland, Anledning til
Fremkomsten af missionsteoretiske Skrifter,
saaledes Justus Heurnius (s. d.): De
legatione Evangelica ad Indos capessenda (1618)
og Johannes Hoornbeek (Prof. i
Leiden): De Conversione Indorum et Gentilium
(1669). I nyere Tid har Ehrenfeuchter
(Prof. i Göttingen) udgivet den første
videnskabelige Fremstilling af Missionslæren (»Die
praktische Theologie«, I, 1859, S. 207—460). Den
mest indgaaende og værdifulde Fremstilling er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
