Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mississippi - Mississippi-Selskabet - Missive - Missolonghi - Missoula - Missouri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gr. a. Mangelen paa Kul og Jern er den
ubetydelig, saaledes at M. m. H. t. Værdien af
Fabrikationsvarer først kommer som Nr 39
blandt U. S. A. Hovedhandelen gaar over New
Orleans og Mobile, da M. mangler gode Havne.
Af Indb. er 52,2 % Negre; der var 367 Kinesere
og 1105 Indianere. Fødte udenfor U. S. A. var
kun 8019. hvoriblandt 929 Tyskere, 1841
Italienere, 590 Englændere og 412 Irer. Omtrent
Halvdelen af Indb. er Baptister og en Trediedel
Metodister; Resten er mest rom.-kat. og
presbyterianske. 1921 fandtes der 6403 Skoler med
9573 Lærere og 303921 Elever. For den højere
Uddannelse har M. 20 Universiteter og
Colleges; University of M. i Oxford (s. d.)
grundlagdes 1848. I de senere Aar har Oprettelsen af
Landbrugsskoler for baade Hvide og Negre
haft særlig stor Betydning. Efter Forfatningen
af 1870 er den lovgivende Magt hos et Senat
paa 45 og et Repræsentanternes Hus paa 133
Medlemmer, begge, ligesom Guvernøren og de
øverste Embedsmænd, valgt paa 4 Aar. Til
Kongressen i Washington sender M. 2 Senatorer og
8 Repræsentanter. Hovedstad er Jackson ved
Pearl River.
Historie. I Aaret 1682 tog La Salle i
Kongen af Frankrigs Navn M. i Besiddelse. 1763
afstodes det med Undtagelse af de S. f. 31°
liggende Landsstrækninger til England.
Senere kom det til Unionen, som 1811 ogsaa
erhvervede de S. f. 31° liggende spanske Besiddelser.
1817 deltes det i 2 Dele, den østlige, Alabama,
og den vestlige, M. 10. Decbr 1817 optoges M.
som Stat i Unionen. I Borgerkrigen stod den
paa Sydstaternes Side. 23. Febr 1870 blev den
igen optagen som Stat i Unionen. (Litt.:
Louvre og Mac Candle, History of M.
[Jackson 1891]; Encyclopædia of M. History
[1907]).
N. H. J.
Mississippi-Selskabet er den alm.
Betegnelse for det af John Law i Frankrig i 1717
grundede, priviligerede »Handelskompagni«,
hvis opr. Navn var Compagnie d’occident
(Vestkompagniet). Efter at dette Svindelselskab
havde opslugt de virkelige Handelskompagnier, de
ostindiske, kin. og afrikanske i 1719 antog det
Navnet: »det indiske Kompagni«, som dannede
Grundlaget for John Laws enestaaende
Finanssvindel, der førte til Frankrigs Statsbankerot i
1720, efter at Kompagniet i Febr s. A. havde
overtaget selve Statsbanken og dermed
Seddelemissionsretten. Se Law, J.
Ch. V. N.
Missive (lat.), Sendebrev. Anvendt paa
ældre Tiders Kongebreve betegnede det den
Kategori af disse, som var rettet til en enkelt ell. fl.
bestemte Personer, de saakaldte »lukkede«
Breve, der begyndte med Ordene »vor Gunst
tilforn«, og som dannede Modsætningen til de
»aabne« Breve, der begyndte med »gøre alle
vitterligt« og var rettet til alle Undersaatter.
Taget i denne Bet. er M. omtr. identisk med
Nutidens Reskripter og Resolutioner.
(Ludv. H.). P. J. J.
Missolonghi, se Mesolongion.
Missoula [mi↱su.£a], By i Staten Montana.
U. S. A. ved Hellgate ell. Missoula River, over
hvilken der fører en Hængebro, ikke langt fra
dens Forening med Bitter Root River. M. er
Baneknudepunkt paa den nordre Pacifikbane,
der her har et stort Sygehus, samt paa Banen
Chicago—Milwaukee—Puget Sound. I M. findes
Statens Universitet (grundl. 1895) som 1922
havde 75 Lærere og 1205 Studenter. M. har
(1920) 12668 Indb. I Nærheden findes Fort M.
N. H. J.
Missouri [mi↱su.ri], den største Biflod til
Mississippi i Nordamerika, opstaar i Montana
af 3 Bjergstrømme Jefferson, Madison og
Gallatin, der alle udspringer i Rocky Mountains og
de to sidstnævnte i Yellowstone Nationalpark.
Fra Foreningspunktet Three forks (1220 m o.
H.) ndf. Gallatin antager Floden Navnet M.,
strømmer først mod N. gennem en Bjergdal og
gennembryder med nordøstlig Retning
Bjergene i den saakaldte Gate of the Rocky
Mountains, en 130 m bred og 360 m høj Cañon,
Strømmen har gravet sig i Granitfjeldet. Et
Stykke ndf. dette Sted danner M. paa en
Strækning af c. 30 km talrige Vandfald, hvoriblandt
et enkelt med et lodret Fald paa 26 m og en
Bredde paa 320 m. Ved Fort Benton er Floden
naaet ned paa en Højde af 800 m, og efter at
have optaget Marias River fra N. mister den
snart Karakteren af en Bjergstrøm med klart
Vand og stridt Løb. M. bliver herfra nogenlunde
sejlbar. Idet den med østlig Retning
strømmer gennem en tør, ufrugtbar Steppe,
hvis røde, mesozoiske Sandsten er saa gennemfuret
af Vandet og forvitret af Vejrliget, at den
minder om gl. Murrester, begynder M. at
optage den Mængde Mudder, den fører med sig
ud i Mississippi. Paa denne Strækning optager
den N. fra Milk River, Poplar River og Big
Muddy Creek, S. fra Yellowstone River,
hvorefter Coteau du M. tvinger den mod SØ. under
talrige Slyngninger, skønt den paa denne
Strækning har høje Bredder. Efter at have optaget
Little M., Cheyenne River, White River og
Niobrara River fra V. og Big Sioux fra N.
træder den atter ind i ny Naturomgivelser, idet
den passerer Skove, der breder sig vidt til
begge Sider og ikke alene paa dens fugtige
Bredder som i Prærien. Paa denne sidste
Strækning af sit Løb optager den V. fra Platte,
Kansas og Osage, hvorefter den falder i
Mississippi 32 km oven for St Louis. M.’s hele Længde
regnet fra den længste Kildeflods Udspring er
4983 km, og den danner Afløb for et Areal paa
1341600 km2. M. har en Flodseng, der er alt
for stor til den Vandmængde, Floden fører;
neden for Yellowstone har den en Bredde paa
1200 m, og den naar inden Udløbet 1800 m.
Da M. væsentligst næres af Tilløbene fra Rocky
Mountains, faar den en kortere Højvandstid om
Sommeren, naar Sneen smelter paa
Højbjergene, hvorimod dens ringe Dybde den øvrige
Del af Aaret lægger Skibsfarten Hindringer i
Vejen. Hertil kommer, at Floden har talrige
Sandbanker og Smaaøer, at det opdyrkelige
Land langs Floden er yderst smalt, og at
Jernbanerne har overtaget Trafikken. Under
Højvande gaar dog Dampskibsfarten til
Vandfaldene, og den øvrige Del af Aaret undtagen om
Vinteren, naar Isen forhindrer det, til Udløbet
af Yellowstone. Allerede 1819 sejlede en
Damper op ad M. fra St Louis til Council Bluffs, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
