- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
120

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Missouri - Missouri - Missouri-Kompromis - Missouri-Synoden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

efter at Pelshandelen 1830 havde begyndt at
benytte Dampere paa Floden, voksede dens
Bet. saa meget, at der 1858 var 60 Dampere
som gjorde regelmæssige Ture paa den. Men
1859 aabnedes Banen Hannibal—St Joseph, og
dette ødelagde ganske Sejladsen paa M., der
omtr. var ophørt 1880. 1890—94 dannedes dog
et Selskab, der havde 4 Dampere i Fart mellem
St Louis og Kansas City, og 1906 dannedes
et andet Aktieselskab. M.’s Oprindelse fra
Rocky Mountains erfarede man 1804 og 1805
gennem Lewis og Clarke; men det er dog først
efter 1870, at dens øvre Løb er blevet
grundigere undersøgt ved General Washburn’s og
fleres Ekspeditioner. 1884 nedsattes en
Kommission, som skulde regulere og rense Floden,
men 1902 opløstes den, da de udførte Arbejder,
der havde kostet Forbundsregeringen 11,4 Mill.
Dollars, næsten ikke hjalp.
(H. P. S.). N. H. J.

Missouri [mi↱su.ri] (officiel Forkortelse Mo.),
en af de vestlige Stater i U. S. A., ligger
mellem 36° 30′—40° 30′ nordlig Bredde og
89° 2′—95 42′ vestlig Længde f. Grw. og begrænses
mod N. af Jowa, mod Ø. af Illinois, Kentucky og
Tennesee, mod S. af Arkansas og mod V. af
Indianerterritoriet, Kansas og Nebraska.
Fladeindholdet er 179791 km2, Indbyggerantallet
(1920) 3404055, 19 pr km2. M. H. t.
Overfladeforholdene falder Staten i to væsentlig forsk.
Dele, som adskilles af Floden Missouri, der
flyder igennem Staten i Retning fra VNV. til ØSØ.
Den Del, der ligger S. f. M., har indtil Osage
River i V. for det meste en bølgeformet
Overflade. SØ. f. Osage-Floden højner Landet sig,
idet de nordligere Udløbere af de sønderrevne,
skov- og metalrige Ozark-Mountains strækker
sig hen til M. De hæver sig til 600 m. V. f.
Osage begynder de store Prærier. N. f. M. er
Landet bølgeformet ell. fladt, gennemskaaret af
Floddale med udmærket Jord. Af Floder er der
mange. Mississippi danner Østgrænsen paa en
Strækning af 756 km. Af Missouris Løb tilhører
1120 km Staten. Dens Dal er 6—8 km bred og
indfattes af 30—100 m høje Vægge af Kalksten.
I Missouri falder fra SØ. Osage, som er sejlbar
for Baade c. 520 km, Gasconade, der er af
Vigtighed for Tømmerflaadningen fra Ozark
Mountains og La Mine. Francis flyder gennem
sumpede Lavninger, som er rige paa Søer og
udsatte for Oversvømmelser, ind i Staten
Arkansas og falder ud i Mississippi. Klimaet er
i det hele sundt undtagen i de sydøstlige Egne
og langs Mississippi, hvor der hersker Sumpfeber.
Det rummer dog stærke Modsætninger.
Om Vinteren er Missouri tilfrossen Uger, ja
Maaneder igennem, saa at belæssede Vogne kan
passere hen over den, medens Sommeren er hed.
I St Louis er Middeltemperaturen i Jan. ÷ 0,6°,
Juli 26,2°. Den koldeste og den varmeste
Temp., som overhovedet er maalt der, er
henholdsvis ÷ 30,0° og 41,7°. Den gennemsnitlige
aarlige Nedbør er over 94 cm. Agerdyrkning
er Hovednæringsvejen, og 79 % af Statens
Areal er Farmland. Foruden de alm. Kornsorter
dyrkes Bomuld, Hør, Tobak, Vin, det sidste
især af Tyskerne. Kvægavlen er betydelig,
m. H. t. Svineavl staar M. kun tilbage for Illinois
og Jowa. 1. Jan. 1921 var der i M. 4047000 Svin,
873000 Malkekøer samt 1659000 Stkr andet
Kvæg, 1388000 Faar og 1030000 Heste
Mineralrigdommen er meget stor. En rig Malmregion
strækker sig fra Francis-Flodens Kildeegn i
nordøstlig Retning til St Louis. I den ligger det
malmrige Iron Mountain og Pilot Knob.
Kullejerne indtager et Areal af c. 36000 km2; den
aarlige Produktion er 4—5 Mill. t. Desuden
vindes Zink, Bly og Kobber. M. er den eneste Stat
i U. S. A. som har Kobolt og Nikkel (i Blymalmen
ved Mine Lamotte) og producerer mest
Tungspat blandt Staterne. Industrien er
blomstrende. I 8592 industrielle Anlæg beskæftigedes
244039 Arbejdere (1919). Der findes især
Støberier og Maskinværksteder, Sav- og
Kornmøller, Jern- og Staalværker, Klæde-, Tobak-
og Cigarfabrikker. Af Befolkningen er (1920)
178241 Negre og 171 Indianere. Af de
indvandrede Hvide, som s. A. udgjorde 186026, er
55776 Tyskere, 15022 Irer, 10400 Englændere,
18769 Russere, 14609 Italienere og 4741
Svenskere. De mest betydelige Religionssamfund i
Staten er Katolikker, Baptister og Metodister.
Der findes mange Universiteter og højere
Skoler; vigtigst bl. disse er Statsuniversitetet i
Columbia. 1920 havde Folkeskolerne 21126 Lærere
og Lærerinder samt 672483 Elever. Af de offentlige
Institutioner kan nævnes 2 Sindssygeanstalter,
en Døvstummeanstalt, en Blindeanstalt, en
Straffeanstalt. Guvernøren vælges af Folket paa
2 Aar. Senatet tæller 34 Medlemmer, valgt for
4 Aar, og Repræsentanternes Hus 146
Medlemmer, valgt for 2 Aar. Til Kongressen i
Washington sendes 16 Repræsentanter og 2
Senatorer.

Historie. De første Nybyggere i M., der
regnedes med til det franske Louisiana, var
Franskmænd, som 1755 grundlagde St
Geneviève, 1764 St Louis. 1803 kom M. ved Købet af
Louisiana til Unionen. 2. Marts 1821 blev M.
optagen som Stat i Unionen efter de
Forhandlinger, der endte med det saakaldte
Missouri-Kompromis (s. d.). I Borgerkrigen stod mange
af Indbyggerne paa de Konfødereredes Side;
først 1864 blev de fordrevne af Unionstropperne.
(Litt.: Münch, »Der Staat M.« [Bremen
1875]; Houck, History of M. from the earliest
explorations to the admission of the State in
the Union 1821
[Chicago 1908]; Williams,
The State of M. [St Louis 1904]).
N. H. J.

Missouri-Kompromis [mi↱su.ri–↱mi] kaldes
den Overenskomst der 2. Marts 1820 blev sluttet
i Nordamerika mellem Tilhængere og Modstandere
af Negerslaveriet om Grænsen for dettes
Udstrækning. Der var paa den Tid lige mange
(11) Slavestater og slavefri Stater. Da Territoriet
Missouri 1818 søgte Optagelse i Unionen som
Stat vilde Unionskongressens Repræsentanthus
kun samtykke heri, saafremt Slaveriet
forbødes; men da Territoriet Main næste Aar
søgte Optagelse som slavefri Stat, enedes man
— for at opretholde Ligevægten — om at optage
begge, saaledes at Missouri blev Slavestat.
Samtidig fastsattes, at Slaveriets Nordgrænse for
Fremtiden skulde være 36° 30′. M.-K. fastholdtes
indtil 1854, da Nebraska-Billen vedtoges.
E. E.

Missouri-Synoden [mi↱su.ri-], et luthersk
Samfund, der har udskilt sig fra de lutherske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free