- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
121

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Missouri-Synoden - Missouri Valley - Mistassini - Mistbænk - Mistek - Misteldrossel - Mistelten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Landskirker, med Hovedkvarter i Missouri og
Ohio. M. er blevet dannet, fordi dens
Ophavsmænd ikke ansaa de tyske Landskirker
for ægte lutherske. 1838 udvandrede den
ivrige Lutheraner Pastor Stefan fra Sachsen
tillige med en lille Menighed, og de drog til
Nordamerika for der bedre at kunne hævde
deres Lutherdom. Stefan var en begavet og
beaandet Prædikant, men han faldt dybt i
sædelig Henseende, da Menigheden havde
naaet sit Bestemmelsessted, og en Tid saa det
ud, som om den helt skulde opløses. Men den
fik en ulastelig og endnu mere begavet Fører
i Prof. Walther, der 1847 fik 15 Præster
og 10 Menigheder til at slutte sig sammen til
en »Deutsch evangelisch-luth. Synode von
Missouri, Ohio und anderen Staaten«. Nogle af
M.’s Mænd drog til Tyskland og virkede for
den der, saaledes at der dannede sig fl.
Samfund i Tyskland med samme Program som
M. selv, nemlig at føre det »ægte« lutherske
frem paa ny. Statskirken blev hvast angrebet.
Men Missourierne i Tyskland spaltedes selv igen
i indbyrdes uenige Partier. Löhe var ivrig for
Dannelsen af M. i Amerika, og fl. betydelige
Mænd sluttede sig i øvrigt til den, saa at den
efterhaanden har naaet stor Udbredelse, men
Löhe trak sig dog senere tilbage. I St Louis
fik M. 1849 en Læreanstalt »Das Concordia-Seminar«,
til Uddannelsen af Præster. Paa den
rene lutherske Lære lægger M. overordentlig
megen Vægt, men man kan dog ikke
sige, at Missourierne har været helt ortodokse
i deres Forsøg paa at udforme de lutherske
Grundtanker, og deres ukærlige, næsten
fanatiske Optræden over for Moderkirken har ikke
bidraget til at vinde dem Sympati. M. tæller
3400 Menigheder med 3073 Præster. (Litt.:
Hochstetter, »Die Geschichte der
ev.-luth. M« [Dresden 1865]).
A. Th. J.

Missouri Valley [nisu.ri-↱vä£i]. By i
U. S. A., Stat Iowa, ligger 192 km V. f. Des
Moines. (1910) 3187 Indb. M. V. er
Jernvejsknudepunkt.
N. H. J.

Mistassini [mi↱stäsini]. Sø i den nordvestlige
Del af den kanadiske Provins Quebec, ligger
51° n. Br. 561 m o. H. og er 160 km lang og
20—24 km bred. M. er en Udvidelse af den i
Hudson-Bugten faldende Rupert-Flod. Den er
overordentlig fiskerig, og dens Bredder vrimler
af Vildt af talrige Arter.
N. H. J.

Mistbænk, se Varmebed.

Mistek [↱mestæk], By i Mähren,
Tschekkoslovakiet, ved den til Oder løbende
Ostrawitsa. 5000 Indbyggere. Brænderi, Klæde-,
Bomulds- og Lærredsvæveri, i Omegnen tillige
Jernværker.
N. H. J.

Misteldrossel, se Drossel, S. 438.

Mistelten (Viscum L.). Slægt af
Misteltenfamilien med meget regelmæssig gaffelformet
Forgrening og særkønnede Blomster. Blostret
er 3—4-delt; i Hanblomsterne er det
sammenvokset med de traadløse Støvdragere;
Knapperne har talrige Rum, der aabner sig paa
Indersiden ved Porer. Frugtknuden bærer et
stort Ar. Paa Bærrets Spids sidder Resterne
af Blostret; det indeholder 1—3 trinde Kim.
Et ikke ringe Antai Arter forekommer i det
tropiske Asien, Afrika og Australien. Den
eneste nordiske Art er V. album L. (se Fig. 1),
en stedsegrøn Busk, der i Diameter naar 1 m
ell. mere. Dens Grene er ligesom de modsatte,
lancetdannede og læderagtige Blade grønne.
Forbindelsen med Værtplanten (se Fig. 2) sker
derved, at M.’s Stamme har uddannet sig til
et Haustorie ell. en Sænker, der har
arbejdet sig ind i Veddet af Værtplantens Gren og
vinkelret paa denne. Fra Grunden af denne
primære Sænker udgaar talrige Strenge, der
arbejder sig frem i Barkens Blødbast
(vandret i Grenens Retning); Blødbasten opløses ved
kem. Virkning af Strengenes Spids. Fra
Barkstrengene udgaar atter (sekundære) Sænkere,
medens der paa deres Overside kan dannes
Knopper. Saavel den første som de senere
dannede Sænkere opsuger Næring fra
Værtplanten. M. er tvebo. Blomsterne sidder i
3-blomstrede Kvaster i Stænglens
Gaffeldelinger og er gulgrønne; de aabner sig i de
nordligere Lande i Apr.—Maj. Hunblomsterne er

Fig. 1. Mistelten. Den tykke Gren tilhører Værtplanten.
Fig. 1. Mistelten. Den tykke Gren tilhører Værtplanten.


Fig. 2. Mistelten, a Stammen af en ældre Plante; h<bdens Ved; i Del af Sænkeren; ff Barkstrenge, ved g<bmed 2 Knopper; ee sekundære Sænkere; cc Barken i<bGrenen af Værtplanten; bb Veddet af samme, der ved<bdd er skaaret halvvejs over paa tværs.
Fig. 2. Mistelten, a Stammen af en ældre Plante; h

dens Ved; i Del af Sænkeren; ff Barkstrenge, ved g

med 2 Knopper; ee sekundære Sænkere; cc Barken i

Grenen af Værtplanten; bb Veddet af samme, der ved

dd er skaaret halvvejs over paa tværs.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free