Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland / 122 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mistelten - Mistelten - Misteltenfamilien - Mister - Misterbianco - misterioso - Misti

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

større end Hanblomsterne. De kuglerunde Bær
(se Fig. 3) er af Størrelse som Ærter og
grønlig hvide. De føres om af Fuglene, idet de
p. Gr. a. deres meget klæbrige Indhold
overmaade let hænger fast ved Næb
og Fødder. Er et Bær afsat paa en Gren og
fastholdt af Slimen, vil Kimen vokse ud af
Bærrets Rest (se Fig. 4). Dens (hypokotyle)
Stængel er negativ heliotropisk, bøjer sig ind
mod Grenen og bliver, efter at have naaet
denne, pladeformet eller af Form som en
Hæfteskive; fra dennes Underside arbejder den
primære Sænker ell. det første Haustorie sig ind
i Veddet (se ovf.). M. snylter paa Grenene af
mange forsk. Træer, Pære- og Æbletræer, Poppel,
Lind, Naaletræer o. s. v.; Bladenes Form
varierer noget efter Arten af Værtplante. M. er
vidt udbredt i Europa; dens Nordgrænse er
59° 30′. I Danmark er den sjælden; den
forekommer enkelte Steder, især i de sydligere
Dele af Landet. Af Bærrene laves Fuglelim,
hvis Mængde og Godhed skal variere efter
Værtplanten. Meget tidlig har M.,
formodentlig p. Gr. a. sit afvigende Ydre og sin
ejendommelige Forekomst, fremkaldt overtroiske
Forestillinger og været Genstand for Kultus.
Den har spillet en Rolle baade i gr. og
nordiske religiøse Forestillinger; mest kendt er
den fra Myten om Balder’s Død (se i øvrigt
ndf.).
A. M.

Fig. 3. Gren af Mistelten med Bær.

Fig. 4. Misteltenens Spiring. A 2 Bær, fæstede paa en Lindegren og i Spiring; B Hæfteskiven er udviklet; C unge Planter i andet Aar; hs Hæfteskiven; c Stængel; v Slim.

Mistelten, i nord. Mytologi en spæd
Stængel, der ikke er blevet taget i Ed om at
skaane Balder og saa af Loke omdannes til
det Vaaben, hvormed den ellers usaarlige Gud
fældes. M. findes ogsaa som Sværdnavn;
formodentlig fra først af Navn paa det Sværd,
hvormed Balder fældes. Nordboerne synes ikke
at have kendt Mistel-Planten uden gennem
Sagnene. En væsentlig anden Opfattelse af M.,
nemlig som hellig Plante, findes hos Gallerne,
hvor en uskyldig hvidklædt Yngling skulde
skære M. i Midsommernatten med en
gylden Segl, og hos Englænderne, hvor den
ophængte M. endnu er alm. Juleskik.
(A. O.). G. K-n.

Misteltenfamilien (Loranthaceæ),
tokimbladede og frikronede Planter af Ordenen
Santalales, alle Halvsnyltere, der vokser oftest paa
Træer og er busk- ell. halvbuskagtige, sjældnere
urteagtige. Forbindelsen med Værtplanten
finder Sted ved Haustorier, der er udviklet
paa ret forsk. Maade inden for M. (se Mistelten);
hos nogle uddannes ejendommelige
Hæfterødder, der bærer Haustorierne. Som
Regel fremkalder Snylterne Opsvulmninger paa
de angrebne Steder. Blomsterne sidder
hyppigst i klaseformede Stande, sammensatte af
smaa Kvaster; de er regelmæssige og sær- ell.
tvekønnede. Blostret sidder paa en bægerformet
Blomsterbund, der i Hunblomsten vokser
sammen med Frugtknuden; det er snart
enkelt (oftest af 2—4 Blade), snart dobbelt
(af 4—6). Der er lige saa mange Støvdragere
som Blosterblade. Hos mange Arter af M.
sker Bestøvningen ved Vinden. Æggestol
og Æg udformes ikke tydeligt i Frugtknuden.
Den falske Frugt er oftest et enfrøet
Bær; Blomsterbundens Inderlag forslimer.
Om Frøenes Spiring, se Mistelten. —
M. tæller over 500 Arter, der især hører
hjemme i tropiske Egne, inden for hvilke de ved
Hjælp af Fuglene, der spreder Frugterne, har
faaet en vid Udbredelse; de optræder baade i
den gl. og den ny Verden. Den største Slægt
er Loranthus (s. d.). Økonomisk Bet. har M.
næsten ikke; fl. Arter har dog medicinsk
Anvendelse.
A. M.

Mister [↱mistə] (eng.) (afkortet Mr.), Titel,
der sættes foran Efternavnet og anvendes
(ligesom i Omtale) i Tiltale til enhver, der ikke
har Ret til en højere Titel, Lord ell. Sir, fulgt
af Fornavnet. M. bruges, fulgt af Efternavnet,
og uden at noget Fornavn anføres, om en
Families Overhoved, hvorimod de andre
Medlemmer kaldes Mr. fulgt af Fornavnet. Naar
Mr. N. er Overhovedet, kaldes hans Brødre:
Mr. John N., Mr. Henry N. o. s. v. Det maa
fremhæves, at, naar man i Udskrift ell.
Overskrift paa Breve til Gentlemen af Høflighed
anvender Esq. (der sættes efter Navnet), maa
Titlen Mr. paa ingen Maade sættes
foran Navnet. Sender man et Privatbrev
til Mr. John N., vil man skrive »John N. Esq.«;
er det et Forretningsbrev, derimod »Mr. John
N.«; det gaar til Forretningskontoret og
ekspederes der, hvorimod det første er et
Privatbrev, der sendes til Privatboligen. M. har sin
Oprindelse fra det lat. Magister ligesom Master.
V. S.

Misterbianco [mister↱b_iaŋko], By paa
Sicilien, Prov. Catania, ligger 6 km V. f. Catania,
ved den sydlige Fod af Ætna og har Vin-,
Olie- og Figenavl samt (1911) 10960 Indb.
C. A.

misterioso (ital.), musikalsk
Foredragsbetegnelse: hemmelighedsfuldt.
S. L.

Misti, Vulkan i den sydlige Del af den
sydamerikanske Republik Peru, i Dept Arequipa,
ligger i den vestlige Cordillerer-Kæde, 6100
m. Havard-Univ. oprettede 1893 en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>