- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
123

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Misti - Mistillidsvotum - Mistir - Mistra - Mistral - Mistral, Frédéric

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

meteorologisk Station paa Vulkanen. Denne Station er
liggende 5850 m o. H. ell. højere end nogen
anden Station af samme Slags; den tilses et
Par Gange om Maaneden af en af Laboratoriets
Tjenestemænd, som kontrollerer de
selvregistrerende Instrumenter.
N. H. J.

Mistillidsvotum, en Beslutning af et
Parlament ell. en af dets Afdelinger, hvorved der
udtales Mistillid til Regeringen. Dette vil kunne
ske dels direkte, nemlig igennem en saakaldt
motiveret Dagsorden, dels indirekte, derved, at
Regeringen bliver overstemt paa et
Spørgsmaal, der ikke er af blot underordnet
Betydning ell. som Regeringen udtrykkeligt har gjort
til et Kabinetsspørgsmaal. Et saadant M.
vedtaget af Parlamentet, naar det udgør eet
Kammer, ell. af det ledende af Kamrene, det
folkevalgte ell. af mest alm. Folkevalg fremgaaede
Kammer, Underhuset, Deputeretkammeret,
Folketinget, vil under parlamentarisk Styre
regelmæssigt medføre Ministeriets Afgang;
derimod har et M. vedtaget af Førstekammeret,
Overhuset, Senatet ell. Landstinget
regelmæssigt ikke denne Virkning. Dog har i Frankrig
Senatet gentagne Gange tvunget en Regering
til at gaa af, saaledes 1896 og 1912. I Alm. er
denne Virkning af et M. fra Folkekammerets
Side alene hjemlet gennem Praksis under
Efterligning af det engelske parlamentariske
Styre, men i den ny tyske Rigsforfatning af
1919, Art. 54, og i adskillige andre nyere
Forfatninger er denne Virkning af et M.
udtrykkeligt udtalt, saaledes at der endog undertiden
gives ret udførlige Regler ang. et sligt M.’s
Vedtagelse. Den preussiske Forfatning af 30.
Novbr 1920, Art. 57, udtaler saaledes, at
Landdagen ved en udtrykkelig Beslutning kan
udtale sin Mistillid til Statsministeriet ell. en
enkelt Statsminister, en saadan Beslutning er
dog ikke tilladelig, naar der foreligger et Krav
fra Folket ell. en Begæring fra Ministerpræsidenten
om Opløsning af Landdagen. Mindst 30
Deputerede skal have stillet Forslag om et M.,
og først Dagen efter dets Behandling maa der
stemmes derom, og mindst Halvdelen af
samtlige Landdagens Medlemmer maa stemme for
det.
K. B.

Mistir, se Monastir.

Mistra, Misitra, By i Sydgrækenland.
Nomos Lakonien, ligger paa Skraaningen af
Taygetos 4 km VSV. f. det gl. Sparta. Byen
havde i Beg. af 19. Aarh. 20000 Indb., men
har nu kun 6000. Oprindelsen til M. var et
Slot, som den fr. Hersker paa Morea,
Guillaume Villehardouin, 1248 anlagde paa et
Bjergfremspring, ved hvis Fod M. opbyggedes
af det gl. Spartas Ruiner. M. var den første
af de fr. Besiddelser der tilbageerobredes af
Grækerne. Fra 1647 var M. i Tyrkernes
Besiddelse med Afbrydelse fra 1687 til 1718, da
den hørte til Venezia. Byen spillede en
betydelig Rolle under alle de skiftende
Herskaber, indtil den 1825 ødelagdes af Ibrahim
Pasha. 1834 tænkte Regeringen paa at
genopbygge den, men foretrak at overflytte
Beboerne til Sparti, det gl. Sparta, som man vilde
rejse igen. Nu danner M. en højst malerisk
Samling Ruiner.
(H. P. S.). N. H. J.

Mistral er Navnet paa en kold og ofte
meget stærk Vind, der om Vinteren blæser fra
NV. udover den franske Middelhavskyst: den
er meget tør og kan lejlighedsvis have en saadan
Styrke, at den endog vælter Jernbanevogne,
men den naar ikke ret langt ud over
Havet. M. er en »endemisk« Vind, d. v. s. den
skylder de lokale Terrænforhold sin
Oprindelse, idet den betinges af den forholdsvis
varme Luft over Havet (Lyon Bugten) med lavt
Lufttryk, der saa at sige giver Afløb for den
koldere Luft med højere Lufttryk over
Frankrigs indre Højland. Naar disse Modsætninger
bliver særlig stærke ved Beliggenheden af en
Cyklon over Middelhavet ell. en Anticyklon
over Frankrig, er M. navnlig voldsom. —
Tilsvarende Vinde forekommer ogsaa andre
Steder, hvor Terrænforholdene giver Anledning
dertil (se Bora).
H.-P.

Mistral [mi↱stral], Fréderic,
provençalsk Digter, f. 8. Septbr 1830 tæt ved
Landsbyen Maillane, Ø. f. Rhône, mellem Avignon
og Tarascon, d. i Maillane 25. Marts 1914. Hans
Fader var en velhavende, værdig og anset
Storbonde, der 1829 i en fremrykket Alder
ægtede en ganske ung, meget smuk,
fantasifuld og livsglad Bondepige. Ved sit
ubundne Friluftsliv lærte han fra sin tidligste
Barndom at forstaa og elske sin Hjemstavns
Natur og Folkeliv, Sagn og Folkeviser.
Ordentlig Undervisning fik han
først, da han i 12—13 Aars Alderen kom
til Avignon, hvor han blev forberedt til
Studentereksamen, som han tog i Nîmes
1847; 1851 tog han juridisk Eksamen i Aix.
Han følte hverken Lyst til at blive Advokat
ell. Landmand, hans økonomiske Forhold
stillede ham ganske frit, og han valgte da at
følge sit Digterkald. Da Felibrebevægelsen
(s. d.) under Ledelse af Roumanille (s. d.) netop
i disse Aar tog Fart, sluttede M. sig med
Begejstring til den provençalske Digterkreds; han
var med til Digterkongresserne i Arles (1852)
og i Aix (1853). Han var med ved Felibrigens
egl. Stiftelse 1854, og han blev næsten straks
den egl. Leder af hele Bevægelsen, navnlig
efter at han 1859 havde udsendt sit første
Digt, Mirèio. Dette Værk er det moderne
Provences klassiske Epos, det skønneste
Kunstværk, som Felibrigen overhovedet har
frembragt, prisbelønnet af det fr. Akademi og
oversat paa en Mængde Sprog (paa Dansk af
Oskar V. Andersen, 1907). 1867 udsendte M. et
nyt Epos, Calendau, præget af mere myndig
Alvor og dybere Symbolik end Mirèio’s bløde

F. Mistral.
F. Mistral.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free