- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
125

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Misvækst - Mitani

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udstedtes Forbud mod Udførsel, sattes
Pristakster, gaves Understøttelser, paalagdes
Nødskat. En saadan mere fast Organisation mod
Hungersnøden tabte sig snart. Der findes
talrige Skildringer i Middelalderen (Annales
Fuldenses
etc.) af disse Nødstilstande, snart med
gruvækkende Tildragelser (Forældre slagter
deres Børn, Børn deres Forældre, Lig
opgraves; 1505 fritoges i Ungarn Forældre, der
havde spist deres Børn, for Straf), snart med
Eksempler paa sjælsstor Opofrelse. Man spiste
Bark, Jord blandet med Mel (Ungarn) o. l.
Fra Tyskland og tilstødende Egne findes mange
Data samlede i Fr. Curschmann’s Bog:
»Hungersnöte im Mittelalter . . . 8.—13. Jahrhund.«
(Leipzig 1900). Alm. Hungersnødtilstande
har iflg. denne Kilde vist sig bl. a.
1043—44, 1060, særlig mange i 12. Aarh.
(1099—1101, 1125—26, 1145—47, 1151, 1162, den
voldsomt hærgende 1196—97), endvidere 1217—18
m. m., Hungersnøden 1315—17 bredte sig over
hele det nuv. Tyskland til Alperne. Endnu fra
1772 berettes der om en Hungersnød i
Kursachsen, der krævede 150000 Ofre. Paa Island
træffes Hungersnøden lokalt ret hyppig i 17.
og 18. Aarh. Fra 19. Aarh. kan bl. a. anføres
Kartoffelsygdommen og M. i Irland 1847 (over
1 Mill. Mennesker siges at være døde under
denne Hungersnød og dens ledsagende Farsoter).
Nu om Stunder maa Hungersnødstilstande
væsentlig søges i Lande, der ligger uden
for det alm. økonomiske Verdenssamfund.
Der berettes ofte om Hungersnød i Kina
(en særlig ondartet 1877), ligeledes i Ostindien
(en Hungersnød her 1866 skal have paaført c. 7 1/2
Mill. Mennesker Døden), hvor der dog fra den
eng. Regerings Side gøres meget til Afværgelsen
af Nødstilstande gennem Forbedring af
Samfærdselsmidlerne og Jorddykningen
(Famine Commission’ens Virksomhed).
Hvor stor Rolle Hungersnøden dog endnu kan
spille i Forindien, ses bl. a. ogsaa af Data fra
Folketællingen 1901; den forholdsvis ringe Tilvækst
i Folketallet i Løbet af sidste Tiaar tilskrives
netop for en Del de i Perioden rundt omkring
optrædende M.- og Hungersnødsaar. Fra de
seneste Aar maa nævnes Misvæksten i
Rusland 1921—22, der foruden den ekstensive
Landbrugsøkonomi dog i nogen Grad maa
tilskrives Krigs- og Revolutionsaarenes
økonomiske Forstyrrelser. P. Gr. a. Ruslands
daarlige Kommunikationsmidler var Tilførslen af
Næringsmidler fra andre Lande yderst vanskelig,
og der omkom i Tusindvis af Mennesker.
(A. Hk.). Sv. N.

Mitani (Mittaniai) et Folk, der fordum
boede omkr. Eufrat, mest i det nordlige
Mesopotamien, og som i 2. Aartusinde f. Kr.
spillede en fremtrædende Rolle i det vestlige
Asiens Historie, men hvis Magt og Vælde
allerede synes at være brudt før 1300 f. Kr. Da M.
forsvandt saa tidlig fra den verdenshistoriske
Skueplads, kan det ikke undre os, at der ikke
er bevaret det mindste Minde om dette Folk
og Rige hos de klassiske Folk. I disses
Optegnelser findes der ikke engang nogen
Meddelelse om det Folk, der i 2. Aartusinde f. Kr.
var det mægtigste Folk i Lilleasien, og hvis
Herskere ofte strakte deres Herredømme over
større Dele af Nabolandene, nemlig det Folk,
som vi kalder Hethitterne, og hvis Hovedstad
laa ved Boghaz-køi i det nordlige Lilleasien.
Dette Folks Magt og Anseelse bevarede sig dog
Aarh. længere end M., og det boede nærmere
ved de klassiske Folk. M. omtales heller ikke
i det gl. Test., hvorimod Hethitterne her
nævnes oftere, i de ældre Bøger. Vore Dages
Videnskab havde derfor længe ingen Anelse om,
at der havde været et Folk og et Rige af
Navnet M., og man havde ingen Forestilling
om, at dette Folk igennem fl. Aarh. havde
spillet en ikke ringe Rolle i Datidens Historie.
Det var først Studiet af de i Tell-el-Amarna
i Ægypten fundne Lertavler, af hvilke man
lærte M. og dets Bet. at kende. Adskillige af
disse Tavler indeholdt officielle Skrivelser fra
Konger i M. til Ægyptens Konger, Amenofis
III og Amenofis IV, affattede paa Babylonsk,
Datidens diplomatiske Sprog, og udtrykt ved
babylonsk Kileskrift. Disse Skrivelser var
sendte til Ægypten i 15. og 14. Aarh. f. Kr.,
af tre Konger, Fader, Søn og Sønnesøn, der
alle tre beklædte Kongetronen i M. efter
hverandre. Deres Navne læses i Reglen Artatama,
Shuttarna og Tushratta. Den første gav sin
Datter til Ægtehustru for Kong Thotmes IV,
den anden sin Datter til Amenhotep (Amenofis)
III og den sidste sin Datter til Amenhotep
(Amenofis) IV. Alle tre fik et rigeligt Udstyr
med sig, om hvilket vi i Skrivelserne faar gode
Oplysninger. Man ser af disse Aktstykker, at
Kulturen havde naaet et højt Udviklingstrin
i M., ja at der i de højere Kredse i M.
herskede ligefrem Luksus. I Skrivelserne
meddeler Kongerne af M. mange Oplysninger om
Forholdet mellem M. og andre Riger, bl. a.
om en heldig Krig med Hethitterne. Imellem
Kongerne af M. og af Ægypten veksledes
stadig rige Gaver; men Kongerne af M. klager
stadig over, at Gaverne fra Ægypten ikke er
værdifulde nok; der er for lidt Guld, hvorfor
de sender Bud til Farao om mere. Disse
Forhold er for faa Aar siden udførlig behandlede
af Prof. I. Lieblein i Kria i hans nyeste
Behandling af Ægyptens Historie: Recherches
sur l’Histoire et la civilisation de l’ancienne
Égypte
I, S. 185—87 (Leipzig 1910). Selve
Aktstykkerne er ligeledes for nylig reviderede
efter Originalerne af afdøde Prof. Knudtzon i
Kria og udgivne i forbedrede Overs. (se I. A.
Knudtzon
, »Die El-Amarna-Tafeln«,
Leipzig 1907—09, et Bd af »Vorderasiatische
Bibliothek«). Foruden de paa Babylonsk affattede
Skrivelser i Kileskrift fra Kongerne i M. til
Ægyptens Konger haves der ogsaa (i Museet
i Berlin) en Tavle af meget stort Format, der
er beskrevet med en meget lang Tekst i
Kileskrift. De første Linier er affattede paa
Babylonsk, men hele Resten er skrevet paa et
ukendt Sprog, som fortsatte Undersøgelser har
vist at være Sproget i M. Da Skriften er den
assyrisk-babylonske, er det følgelig ikke
særdeles vanskeligt at læse Aktstykket, men man
mangler Midler til at tyde og oversætte det.
Hvad der allerede volder Vanskelighed, er
Inddelingen i Ord af den uden Adskillelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free