- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
127

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mitchell, Maria - Mitchell. Thomas Livingstone - Mitchells Kur - Mite - Mitella - Mitford, Mary Russell - Mitho - MIthra

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Mitchell [↱mit∫ə£], Maria, amer. Astronom,
(1818—89), var opr. Lærerinde, syslede ved
Siden heraf med Astronomi paa sin Fader
William M.’s (1793—1869) Privatobservatorium,
opdagede 1. Oktbr 1887 Kometen 1847 VI og
beregnede dens Bane. En Tid var M. ansat
ved Coast Survey og udførte Beregninger for
American Nautical Almanac, 1865—88 var hun
Prof. i Astronomi ved Vassar College i
Poughkeepsie Mass. og Direktrice for Observatoriet
smst. Hun er Amerikas første kvindelige
Astronom. M. har i Fagtidsskrifter publiceret
Observationer og Beregninger.
J. Fr. S.

Mitchell [↱mit∫ə£], Thomas Livingstone,
Sir, eng. Opdagelsesrejsende, (1792—1855),
deltog som eng. Officer i Krigene i Spanien 1808
med det spc. Hverv at forfærdige Planer over
Kamppladsene; man skylder ham fra denne Tid
et udmærket Panorama over Pyrenæernes
lavere Kæder. 1827 blev han sendt som Ingeniør til
Australien i hvis Indre han 1831—46 foretog 4
store Rejser, hvor han kortlagde fl. betydelige
Floder (Peel, Namoi, Gwyder, Darling, Glenelg,
Balonne, Warego o. a.); derimod mislykkedes
et Forsøg paa at trænge fra Sydney til
Carpentaria-Bugten. Han har offentliggjort Map of the
colony of New-South-Wales
(1837), Three
expeditions into the Interior of East Australia
(1838),
Journal of an expedition into the Interior of
tropical Australia
(1848), Australian geography
(1850).
C. A.

Mitchells Kur [↱mit∫ə£s-], se
Weir-Mitchell’s Kur under Fedningskure.

Mite [ma^it], eng. Troyvægt = 0,00324 g.

Mitella (lat.), Armklæde, er et Forbindingsstykke,
dannet af et stort, retvinklet, ligebenet
trekantet Tørklæde, der anlægges saaledes, at
Trekantens to spidse Hjørner hæftes sammen
om Rygsiden af Halsen saa højt, at Tørklædets
Højdelinie (fra den rette Vinkel mod den lange
Side) kommer til at ligge i Højde med Albuen.
Armen lægges saaledes i Tørklædet, at
Underarmen hviler i den dannede Fold. Det rette
Hjørne fæstes sammen om Albuens Bagside. M.
afgiver en god Hvile for den syge Arm og er
ved mange Læsioner af denne den eneste
nødvendige Bandage.
(E. A. T.). V. Sch.

Mitford [↱mitfəd], Mary Russell, eng.
Forfatterinde (1786—1855), optraadte først med
poetiske Fortællinger i Stil med Walter Scott’s,
men uden at gøre synderlig Lykke. Mere
bekendt blev hun ved sin dygtige Tragedie:
Julian (1823). Størst Bet. har dog hendes
ypperlige Skildringer af eng. Landliv i
Fortællingerne Our Village (1824—32) med
Fortsættelsen Belford Regis (1835), samt Country
Stories
(1837). Af betydelig Interesse er ogsaa
hendes Selvbiografi: Recollections of a Literary Life
(1852). (Litt.: L’Estrange, Life of Miss M.
R. M.
[3 Bd, London 1869] og Friendships of
M. R. M.
[Lond. 1882]).
(T. L.). I. O.

Mitho, se Mytho.

Mithra [-tra] (sanskr. Mitra, gr. Μιθρας,
nypersisk mihr), en indopersisk Gud, der dog
først gennem sin Udbredelse i Romerriget, i
Kejsertiden, er naaet til alm. Bet. og
Berømmelse. Allerede Gudens Navn (af mith, at
forenes, parres, slutte sig sammen, hvoraf
Sanskritordene mithás, sammen, mitram, en Ven
og det iraniske mithra, Troskab, Edspagt)
antyder, at vi her har en Pagtgud ell.
Forbundsgud for os, og denne Karakter har M. vistnok
haft allerede fra sin første Tid, da Indernes og
Persernes fælles Forfædre (de ariske Stammer)
vandrede sammen. Under de utrygge
Samfundsforhold i hine Tider har en Gud, hvis Kultus
tvang til at respektere en afsluttet Overenskomst,
været højst nødvendig, o. l. Guddomme
kan paavises hos de fleste primitive Folkefærd.
Tidlig er denne Pagtens Gud imidlertid sat i
Forbindelse med Solen, hvis ubrødelige
Regelmæssighed man beundrede og betragtede som
en Garanti for al Bestaaen og Troværdighed, og
saavel i Indernes Rigveda som i den iraniske
Avesta ser vi derfor M. optræde med alle
Solgudens Kendemærker, med Vogn og Heste,
omgiven af Lys og Glans, stigende op over
Bjergene. Men tillige er han paa dette Stadium en
vældig Krigsgud, der mønstrer Mændenes
Rækker og giver Sejren til dem, der anraaber ham
ivrigst — en Funktion, han maaske er beklædt
med, fordi han særlig synes at have været
Krigerkastens Gud. Medens M. er stærkt
tilbagetrædende i Veda (hvor kun een Hymne særlig
er viet ham, medens han ellers anraabes
sammen med Varuna, der ligesom han var en Gud
af Āditya-Slægten), har han en betydelig
Tumleplads i Avesta, Yasht X, hvor Sol- og
Krigsgudens Omhu for Ed og Troskab fremhæves
saa meget desto stærkere, som Sandhed og
Tilforladelighed just laa de gl. Persere særdeles
stærkt paa Sinde. Dog er det værd at mærke,
at M. ikke opr. har hørt til de Guddomme,
Avesta-Religionen ærede. I de opr., zarathustriske
Hymner (Gātha’erne, se Mazdaisme)
findes han ikke nævnt, og i de achæmenidiske
Indskrifter først fra Artaxerxes Mnemon’s Tid.
Det synes, som han først er kommen til ved
den Udvidelse af de tilbedte Væseners Kreds,
som Persiens store Krigertid med dens Forening
af mange Stammers og Fyrstehuses Kultus har
ført med sig. Men netop denne Rigets store
Udvidelse førte den pers. Gud videnom, og
navnlig i Armenien og Lilleasien, hvor mange
Navne minder om ham (Mithradates), nød han
i Aarhundreder en ivrig Kultus, hvorved han
ganske sikkert er smeltet sammen med lokale
Guddomme. Thi i Avesta hører man ikke det
mindste om de Skikke og Emblemer, hvormed
han her er bleven dyrket (Oksen og Skorpionen
samt forløsende Renselse i Okseblod, hvormed
man blev overstrømmet, idet Tyren slagtedes
paa et Stillads over de indviedes Hoveder). I
Kejsertiden, da de lilleasiatiske Mysterier vandt
alm. Indgang, holdt M., den fremmede Solgud
og Sonegud, Renhedens og Retfærdighedens
Vogter, nu som en ny Apollo sit Indtog i den
gr.-lat. Verden. Om den Udbredelse, M.-Dyrkelsen
fandt, vidner de talrige M.-Stene, der findes
spredt over det hele rom. Rige lige op i Gallien,
England, Rhin-Landene og Østerrig, hvor han
synes at være bleven dyrket med særlig Iver.
Han fremstilles paa disse som en skægløs
Yngling, klædt i pers. Dragt, men med frygisk Hue,
gennemborende en Tyr, der samtidig pines af
en Skorpion; i de lat. Indskrifter kaldes han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free