- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
129

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mithradates - Mithridat - Mithridates - Mithridatisme - Mitis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Værks. Først da Pompejus fik Anførselen over
Romerne (66), blev M.’s Magt for Alvor
knækket. Tigranes svigtede ham og satte endog en
Pris paa hans Hoved. Han trak sig da først
tilbage til Kolchis; men da Pompejus forfulgte
ham, maatte han flygte helt op til det
bosporanske Rige, hvor han havde indsat en af sine
Sønner til Regent. Han forsøgte endnu herfra
at fortsætte Kampen, men der rejste sig en
Opstand imod ham i Pantikapaion. Da endogsaa
hans Søn Farnakes tog Del i Opstanden,
saa M. ingen anden Udvej end at dræbe sig selv
(63). — M. var en ualmindelig kraftig
Personlighed. Fra Barndommen havde han hærdet sit
Legeme; det hed sig endog, at han systematisk
havde gjort sig uimodtageelig for enhver Slags
Gift. Han skal endvidere have kunnet tale alle
de 22 Sprog, som brugtes i hans Rige. Han var
paa een Gang en ægte orientalsk Sultannatur,
haard og grusom endog mod sin nærmeste
Slægt, og i Besiddelse af megen Sympati for gr.
Kultur og Aandsliv. Det var hans Plan at
oprette et stort gr.-orientalsk Rige, en
Verdensmagt, der vilde have været jævnbyrdig med
Romernes, hvorfor disse ogsaa havde al mulig
Grund til at betragte ham som deres farligste
Fjende. (Litt.: Th. Reinach, Mithridate
Eupator
[Paris 1890]).
H. H. R.

Mithridat [-tri-] kaldes efter dens Opfinder
Kong Mithridates en tidligere meget bekendt
Latværge af lgn. Sammensætning som Theriak.
E. K.

Mithridates [-tri-]. se Mithradates.

Mithridatisme [-tri-]. Betegnelse for den
Tilvænning, der indtræder overfor gentagen
Paavirkning af den samme Gift. Iflg. Plinius
vænnede Kong Mithridates, der frygtede
Snigmord, sig til at kunne taale en større Mængde
af de til Mord hyppigst anvendte Giftarter.
Ordet bruges ikke meget mere og forbeholdes
da Tilvænning, der ikke beror paa Antistoffers
Tilstedeværelse. Giftstoffer som Alkohol,
Nikotin, Morfin etc. frembringer ved gentagen Brug
M., en Tilvænning, der beror paa, at de
paagældende Stoffer efterhaanden destrueres ell.
udskilles fra Organismen lettere end første Gang
Organismen paavirkedes.
O. T.

Mitis er blødt Staal, fremstillet ved
Smeltning af smedeligt Jern i Digler (sjældnere i
Flammeovn) og med Mineralolie som Brændsel
og udstøbt til Smaagenstande under
Tilsætning af en ringe Mængde Aluminium som
Afiltningsmiddel. Ved Navnet M., af lat. mitis, mild,
blød, har man villet antyde, at det var det
bløde, smedelige Jern, som nu kunde støbes.
Den første Opfinder af M. er den sv. Ingeniør
Wittenström, som ved metallurgiske Arbejder i
Rusland kom ind paa Anvendelse af Aluminium
og flydende Brændsel. Hans Landsmænd T.
Nordenfelt i Sthlm og E. Nobel i Petrograd har
bidraget til at løse Mitisspørgsmaalet, og det første
fabriksmæssige Mitisstøberi satte i Gang 1880
i Sthlm af Faustman og Østberg. Senere
oprettedes lgn. Støberier i England, Frankrig,
Tyskland, Belgien og Nordamerika.
Mitisprocessen vakte med Rette en meget stor
Opmærksomhed, thi Produktet var godt. Særlig i de
Lande, hvis Jernindustri som Danmarks er
andenhaands, syntes den at maatte kunne faa
stor Bet. Imidlertid blev fra Beg. af dette
Aarhundrede Martinprocessen en stadig mere
paagaaende Konkurrent, idet man ogsaa ved
denne begyndte at tilsætte Aluminium og derved
blev i Stand til at fremstille selv meget smaat
Støbegods af blødt Staal, og naturligvis var
denne Smeltning i Martinovn billigere end
Smeltning i Digler. I Sverige har M.-Støbningen
været drevet med stor Fordel af A/B.
Carlsviks Gjuterier, men den standsede, da
Verdenskrigen hindrede Fremskaffelsen af
Digler og Brændselsolie, og Bolaget blev
opløst. Ogsaa i de andre Lande er Processen
formentlig opgivet, i alt Fald hører man
intet om den.

M. brugtes paa lgn. Maade som det billigere,
men mindre sejge, hammerbare Støbejern,
f. Eks. til Skruenøgler, Hestesko, Hanke, Dele af
Gyklestel, Beslag, Laasedele, Udrustningsgenstande
som Hesteskaanere, Ridestænger,
Trenser, Tailler, men M. har ogsaa med Held
været anvendt til Værktøj af haardt Staal som
Sakse, Hamre, Braadningsredskaber til Heste,
Murhamre, Væverskytter, Snittøjer og
Smaadrev.

M.-Ovnen er vist paa Tegningen. Den har 3
Skakter, hver til 2 Grafitdigler à 30 kg
Ladning; Fyret bestaar af fl., paa Fig. 4, Sæt
flade Jernskaale, stillede under hverandre.
Brændselet, en Mineralolie, flyder ved sit
naturlige Tryk fra en højere liggende Beholder
ned til den øverste Skaal i Fyret, derfra
gennem en Overløber ned i næste Skaal o. s. v.
Tilførslen reguleres, saa at nederste Skaal
aldrig flyder over. Brændselsforbrugets Vægt
er paa det nærmeste lig Jernets.
Lufttilgangen reguleres dels ved Aabningen m, dels ved
et Skorstensspjæld; dens Indgangsvej er vist
ved de udvendige Pile; i Rummet d lige bag
Fyret opnaas fuldstændig Forbrænding,
Flammen slaar ind i Smelterummet, som er
nærmest Fyret, gaar derfra over Broen ind i
første Forvarmerum, saa under Broen til andet
Forvarmerum og endelig ud i Skorstenen.
Hver Skakt er dækket med et ildfast Laag,
som fjernes, naar Diglen tages op; i Laaget
er der et med en Prop dækket Hul. Naar
Diglerne røgtes, lader man Flammen slaa
gennem Kanalen o. Diglerne kan bruges 3—6
Gange og stadig med fuld Ladning, da de ikke
som ved alm. Staalsmeltning faar Slaggelinie
indvendig; de angribes lidt udvendig fra, idet
Heden er saa stærk, at Grafitten fortæres lidt.
De er lukkede foroven, men har Hul i Laaget.
En Smeltning tager 3/4—1 Time, mere, jo
blødere Materialet er, haardt Staal smelter paa
35 Min. Tilsætningen af Ferroaluminium sker


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free