- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
130

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mitis - Mitisgrønt - Mltisproces - Mitisstøberi - Mitjakinskaja - Mitla - Mitra - Mitra - Mitrailleuse - Mitre, Bartolomeo

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

umiddelbart før Støbningen ved et Rør, som
stikkes gennem Ovnens Overdel og Diglens
Laag. Saa snart Smelterummet er tømt,
flyttes Diglerne fra første Forvarmerum derhen,
og dette Rum besættes atter fra andet
Forvarmerum, hvis dette bruges, ell. ogsaa
udvendig fra. I 12 Timer gøres 10—11
Smeltninger og kan altsaa udstøbes c. 600 kg pr Ovn.
De til M. benyttede Flammeovne ligner smaa
Martin-Ovne, men har ingen Regeneratorer.
Formmaterialet maa være meget ildfast, det
tørres ved 120—160°, er gjort bindende ved
Sukkeropløsning og maa, da det er meget tæt,
forsynes rigelig med Vindpiber, for at Luften
kan slippe ud. Det raa Støbegods ser
ejendommelig ud ved de mange Børster, som
dannes af det Metal, der er flydt ud i
Vindpiberne. Kulstøv, som i saa rigelig Mængde
forekommer i et alm. Støberi og gør det
malpropert, anvendes aldeles ikke ved
M.-Støbning. Støbes Smaating, spænder man en hel
Række Forme sammen, som man samler en
Filterpresse, og Indløbene lægges i
Samlingsplanerne. M. kan ogsaa støbes i Kokille.
Udstøbningen foregaar rolig, og uden at Gnister
kastes. Støbes ikke umiddelbart fra Diglen,
men fra Ske, maa denne holdes ophedet ved
Gasflamme før Brugen for ikke at afkøle
Metallet. Man kan regne 72 % færdigt Gods, 28
% Tab til Indløb o. s. v., som atter kan
omsmeltes. Til Materiale kan enhver Jernsort med
Kulindhold fra 0,1 til 1,0 % anvendes, i Sverige
anvendtes navnlig Affald af Lancashire-Jern.
Materialet forandrer kun i ringe Grad
sin kem. Sammensætning ved Smeltningen;
det forædles, ved at Slaggen flyder fra, men
hvad det har af Svovl og Fosfor, beholder det.
(F. W.). E. Su.

Mitisgrønt, se Kupriarsenit.

Mltisproces, se Mitis.

Mitisstøberi, se Mitis.

Mitjakinskaja, en af de ældste Kosakstanizer
i det sydlige Rusland, det Don’ske Distrikt,
ligger ved Donez og har et betydeligt
Kvægmarked samt 15000 Indb.
N. H. J.

Mitla ell. Miguitlan, egentlig Mictlan,
»Dødens By«, By i den meksikanske Stat
Oaksaca i Distriktet Tlacolula, ligger i den ene
Ende af en af Bjerge indesluttet, højtliggende
Dal, kendt for de betydelige Ruiner af den gl.
zapotekiske By Yoo-pa ell. Liao-ba ɔ:
»Hvilens Sted«. Ruinerne af de to Tempelpyramider
og fire større Bygninger blev først
beskrevne af Dupaix, Charnay og Baron Müller;
1865 indsendte Oberst Doutrelaine Planer og
Beskrivelser af de enkelte Bygninger til
Commission scientifique du Mexique, og den tyske
Arkitekt Mühlenfordt’s Atlas med Maal og
Tegninger opbevares af Instituto publico i
Oaksaca. (Litt.: Peñafiel, Monumentos del arte
mexicano antiguo
[med 318 Tavler, Berlin 1890]).
N. H. J.

Mitra, i den ind. Mytologi en Āditya, der
næsten udelukkende anraabtes sammen med
Varuṇa. Navnet betyder utvivlsomt »Ven«
(og opfattes saaledes i Ṛigveda), og M. var,
tillige med Varuṇa, en Vogter af Sandhed,
Troskab og Ret; Tilnavnet Yātayájjana
som er karakteristisk for M., synes ogsaa at
angaa Menneskenes Forhold til hverandre
indbyrdes; de kosmologiske Funktioner, som
han har tilfælles med Varuṇa (og i Realiteten
med de fleste andre Guder), ses for M.’s og
Varuṇa’s Vedk. fra et etisk Synspunkt, idet
disse to er Stiftere og Opretholdere af
»Loven« (Verdensordenen). M. er dog i det hele
taget kun en Pendant til Varuṇa, som er den
egl. Bærer af deres fælles Virksomhed.
Alligevel smelter han ikke sammen med Varuṇa,
men holder sig som selvstændig Individualitet
ved Siden af ham, og der er endog en vis
Modsætning mellem dem: den straffende Side
af Retfærdigheden er overvejende
karakteristisk for Varuṇa, og M. har i det hele en
lysere Karakter end denne; Varuṇa er mere
hemmelighedsfuld, noget uhyggelig, og det er
ham, hos hvem overmenneskelig Visdom ell.
Trolddom (māyā) er mest fremtrædende. En
videre Udvikling heraf er det vel, at i
Atharva-Veda M. sættes i Forhold til Morgenen,
Varuṇa til Aftenen, og at i Brāhmaṇa’erne
M. sættes i Forhold til Dagen, Varuṇa til
Natten, og at i Ritualet M. skal have et hvidt,
Varuṇa et sort Offerdyr. At M. som selvstændig
Gud ved Siden af Varuṇa gaar langt
tilbage, bekræftes af hans opr. utvivlsomme
Identitet med den avestiske Mithra (s. d. og
Amshaspand). I den senere indiske Litt.
er M., ligesom de andre Āditya’er, dels et af
de Væsener, som skiftes til en Maaned ad
Gangen (M. i Maj—Juni) at ledsage Solens
Vogn, dels et Synonym for Solen. (Litt.:
Hillebrandt, »Varuṇa und M.« [Berlin 1877];
A. A. Macdonell, Vedic Mythology
[Strasbourg 1897, i »Grundriss d. indo-arischen
Philologie«, III, 1]).
(S. S.). D. A.

Mitra (gr.) ell. Inful, Benævnelse paa de
rom.-kat. Ærkebiskoppers og Biskoppers
Hovedbedækning, en Del af deres Embedsdragt. Ogsaa
Paven bruger foruden en Tiara en M. De
gr.-kat. Bisper benytter derimod ikke M.
Tidspunktet for M.’s Indførelse som gejstligt
Hovedsmykke er ukendt, men den skal sikkert
være en Efterligning af den jød. Ypperstepræsts
Hovedbeklædning. M. bestaar af en
Ring ell. et stift Baand, som slutter fast om
Hovedet; fra Baandet hæver sig to trekantede,
spidst tilløbende Stykker op, som bøjer sig
mod hinanden. M. er beklædt med Tøj af
samme Farve som selve Bispedragten. Fra Ringen
hænger to Baand ned ad Ryggen.
A. Th. J.

Mitrailleuse [mitra↱jø.sə, fr. -↱jø.z], d. s. s.
Maskingevær.

Mitre [↱mitræ], Bartolomeo, Præsident
i Argentina 1862—68, f. 26. Juni 1821 i Buenos
Ayres, d. 19. Jan. 1906, maatte allerede 1836
flygte til Udlandet for Præsident Rosas’
Tyranni og tog i den flg. Tid virksom Del i de
indre Kampe i Uruguay, Bolivia og Chile,
baade som Journalist og som Officer. 1852
vendte han tilbage og førte Artilleriet i den
afgørende Kamp mod Rosas; blev derefter
Medlem af den lovgivende Forsamling i
Buenos Ayres, hævdede Statens Uafhængighed og
var Minister under Guvernør Alsina 1852—59,
samt blev dennes Efterfølger. Han sejrede 1861

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free