- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
131

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mitre, Bartolomeo - Mitrovica - Mitroviza - Mitrula - Mitscherlich, Eilhard - Mittag-Leffler, Magnus Gustaf

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

over General Urquiza og var 1862—68
Præsident i det genforenede Argentina; førte
1865—70 med Dygtighed dets Tropper Imod
Præsident Lopez i Paraguay. 1874 gjorde han et
frugtesløst Forsøg paa at genvinde Styrelsen
og maatte derefter en kort Tid forlade
Landet. Han virkede senere igen som Journalist,
skrev Levnedsskildringer af Belgrano (1880) og
San Martin (1884), som begge havde deltaget i
Frihedskampen mod Spanierne 1810—20, og
gav vigtige Bidrag til Argentinas Historie. 1892
var han igen paa Valg til Præsident, men blev
ikke valgt.
E. E.

Mitrovica [-↱vitsa], Mitrovitz, By i
Jugoslavien i Kroatien og Slavonien, ligger ved Sava,
38 km SV. f. Peterwardein. C. 11000 Indbyggere.
M. har Jernbanestation, Gymnasium og
Garnison, er Sæde for en Domstol og driver Vin-
og Silkeavl samt livlig Handel med Træ, Frugt
og Kvæg. M. er det gl. Sirmium, hvoraf der
endnu findes Ruiner. Indtil 1886 var M.
Hovedstad i et Militærdistrikt af s. N., der hørte
til det Peterwardein’ske Regiment.
N. H. J.

Mitroviza [-↱vitsa], Mitrovitza, By i
Jugoslavien, ligger ved Ibar, 45 km SØ. f.
Novibasar, i den nordlige Ende af Kossovo
Polje. M., der har c. 4000 Indbyggere,
er Endepunkt for en Jernbane fra
Saloniki, der oprindelig tænktes ført videre til
Serajevo; men da Østerrigerne havde
bemægtiget sig Bosnien, laa det ikke i Tyrkernes
Interesse at fuldføre Banen, der i høj Grad vilde
lette Østerrig Vejen til Saloniki. Befolkningen
bestaar af gr.-kat. Serber og Vlacher samt
Muhammedanere af slavisk Oprindelse.
N. H. J.

Mitrula Pers., Slægt af Skivesvampe (Fam.
Helvellaceæ), hvis Frugtlegeme er delt i en
traadformet, gold Stok og en kugle- ell.
kølleformet frugtbar Del; Frugtlegemet har lyse
(hvide-lila) Farver; Sporerne er 1-rummede,
farveløse. Alle Arter er Saprofytter, undtagen
maaske M. sclerotiorum Rostr., der er
forsynet med Sklerotier og som undertiden
findes paa Bælgplanter sammen med Sclerotinia
trifoliorum
(se Sclerotinia). Svampens
Livsløb er endnu kun mangelfuldt bekendt. Den
synes at være hyppigst paa Kællingtand.
(F. K. R.). C. F.

Mitscherlich [↱met∫ærleк], Eilhard, tysk
Kemiker, f. 7. Jan. 1794 i Oldenburg, d. 28.
Aug. 1863 i Berlin, studerede først Historie
og orientalske Sprog i Heidelberg og senere i
Paris og Göttingen; sidstnævnte Sted lagde han
sig ogsaa efter Naturvidenskaberne, og
efterhaanden vandt han en saa betydelig Interesse
for Kemien, at han væsentligst ofrede sig for
denne. 1818 kom han til Berlin, hvor han i
Botanikeren Link’s Laboratorium fik Tilladelse
til at sysle med kem. Arbejder; her udførte
han sine vigtige Undersøgelser over de
fosforsure og arsensure Salte og førtes derved til
Opdagelsen af Isomorfiens Lov.
Berzelius, som 1819 besøgte Berlin, lærte her M.
at kende og fik stor Interesse for ham p. Gr. a.
hans Undersøgelser over Isomorfien, som
Berzelius ansaa for at være af stor og
grundlæggende Bet. M. rejste Decbr 1819 til Sthlm
for at studere under Berzelius; her fortsatte
han sine Undersøgelser, indtil han Novbr 1821
vendte tilbage til Berlin; Aaret efter valgtes
han til Medlem af Berlin-Akademiet, hvorved
han fik Tjenestebolig og Laboratorium i
Akademiets Bygning; 1822 blev M. ansat som
ekstraordinær, 1825 som ordinær Prof. ved Univ.
i Berlin; han virkede i denne Stilling omtr. 40
Aar. Som Lærer nød han stor og fortjent
Anseelse; ved Siden af Lærervirksomheden
fortsatte han med Iver sine videnskabelige
Arbejder saavel over Isomorfien som paa andre
Omraader. Særlig skal nævnes hans Forsøg over
den kunstige Fremstilling af forsk. Mineraler.
M.’s Forskninger lader sig henføre til fire
Afdelinger: den første har et kemisk-optisk og
uorganisk Indhold, den anden omfatter vigtige
Opdagelser inden for den organiske Kemi, f.
Eks. Undersøgelser over Benzol, den tredie
Undersøgelse over Gær og Gærsvampe og
endelig den fjerde geognostiske Undersøgelser.
M.’s vigtigste videnskabelige Præstation er
Opdagelsen af Isomorfiens Lov; af stor Interesse
er ogsaa hans Undersøgelser over Mangansyre
og Manganoversyre, over Selensyre samt over
Benzol og dets Derivater. M. udgav 1829 sin
»Lehrbuch der Chemie«, der saavel i
Henseende til Form som Indhold udmærkede sig ved
Originalitet og vandt stor Udbredelse. Den
udkom i fl. Opl. M.’s Skr er udkomne samlede
under Titel: »Gesammelte Schriften von E. M.
Lebensbild, Briefwechsel und Abhandlungen«,
udg. af A. Mitscherlich (Berlin 1896).
(O. C.). R. K.

Mittag-Leffler [↱mitαg-], Magnus Gustaf,
svensk Matematiker, Broder til Forfatterinden
Anna Charlotte Edgren, f. i Sthlm 16. Marts
1846. Efter at have studeret ved Upsala Univ.
blev han 1872 Doktor og s. A. Docent ved
dette; 1873—76 var han paa Studierejse i
Tyskland og Frankrig. 1877 flyttede han til
Helsingfors, ved hvis Univ. han var blevet
ansat som Professor, men vendte 1881 tilbage
til Sverige for at overtage Professoratet i
Matematik ved Sthlm’s ny oprettede Højskole,
fra hvilken Stilling han trak sig tilbage ved 65 Aars
Alderen. Da M. fyldte 70 Aar, skænkede han sin
Videnskab en storstilet Gave, idet han oprettede
»Makarne M.-L.’s matematiske Stiftelse«.
Denne Institution, hvis Formaal er at opretholde
og udvikle den Stilling, som den rene
Matematik indtager i de nordiske Lande, har faaet
overdraget M.’s store Bogsamling, der er
anbragt i en biblioteksmæssigt indrettet Bygning
paa Djursholm ved Sthlm, samt Renterne af

M. G. Mittag-Leffler.
M. G. Mittag-Leffler.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:59:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/17/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free