- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
133

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mittermaier, Karl Joseph Anton - Mittler & Sohn, E. S. - Mittlers Grønt - Mittnacht, Hermann von - Mittu

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

alle civiliserede Lande omfattende. I Besiddelse
af hine Mænds intuitive Genialitet og juridiske
Skarpsind og Dybde var M. dog ikke. Hans
umaadelige Produktion bærer ikke Præget af
en streng Forskningsmetode, men tilstræber i
første Linie praktiske Maal. M. var hverken
betydelig som Erkendelsesteoretiker ell. Dogmatiker.
Med Mund og Pen kæmpede han for at
forbedre og højne Retstilstanden, for Reformer
paa Fængselsvæsenets Omraade, Nævningeinstitutionen
akcepterede han om end noget
vaklende, hans Skrift »Die Todesstrafe nach den
Ergebnissen der wissenschaftlichen Forschungen,
der Fortschritte der Gesetzgebung und der
Erfahrungen« (1862) blev et litterært Arsenal for
Modstanderne af denne Straf. I M.’s Humanitet
laa, som L. Goldschmidt har udtalt, hans
Storhed og Svaghed. Hans Blik for en frugtbar
Vekselvirkning mellem Teori og Praksis var
skarpt. Mere end nogen anden tysk samtidig
Retslærd granskede han Udlandets
Retsinstitutioner og Retsudvikling og gjorde dets
Litteratur og Praksis til Genstand for Studium, og
han havde klar Forstaaelse af Betydningen af
den sammenlignende Retsvidenskab; han var
en Formidler mellem den tyske Retsvidenskab
og den tyske Partikularlovgivning, ingen
original Aand, men en Vækker og Tilskynder. I
Strafferetten inddrog han Hjælpevidenskaber
som Psykiatri og Retsmedicin. M.’s utallige Skr
falder i 3 store Hoveddele: Privatret, Civilproces
og Strafferet. Af den første Gruppe skal
fremhæves hans »Lehrbuch des deutschen
Privatrechts« (1821), omarbejdet til »Grundsätze
des gemeinen deutschen Privatrechts mit
Einschluss des Handel-, Wechsel- und Seerechts«
(I—II, 1824, 7. Opl. 1847), paa Civilprocessens
Omraade »Der gemeine deutsche bürgerliche
Prozess« (1822) tillige med talrige Afhandlinger
i det af M. 1818 sammen med J. K. Gensler og
C. W. Schweitzer stiftede, endnu bestaaende
»Archiv für die civilistische Praxis«. I
Strafferetten skrev han Ȇber die Grundfehler der
Behandlung des Criminalrechts in Lehr- und
Strafgesetzbüchern« (1819), udgav 1836
Feuerbach’s »Lehrbuch« med omfangsrige
Anmærkninger (14. Udg. 1847), virkede fra 1817—33 som
Medredaktør «af »Neues Archiv des Criminalrechts«,
fra 1834—57 af dets Fortsættelse »Archiv
des Criminalrechts« o. s. v. Af M.’s straffeprocessuelle
Arbejder skal nævnes »Handbuch des
peinlichen Processes« (I—II 1810 og 1812), »Das
deutsche Strafverfahren« (I—II, 1827, 4. Opl. 1845—46),
»Die Lehre vom Beweise« (1834), »Die
Mündtlichkeit, das Anklageprinzip, die Oeffentlichkeit
und das Geschwornengericht« (1845) og
»Das englische, schottische und nordamerikanische
Strafverfahren« (1851). Sammen med K. E. Zachariae,
senere R. v. Mohl og L. A. Warnkönig
udgav M. 1828—53 »Kritische Zeitschrift
für Rechtswissenschaft und Gesetzgebung des
Auslandes«. Hans Begejstring for og Kendskab
til Italien gav sig litterært Udslag i Bogen
»Italienische Zustände« (1844). M.’s Skr blev i vidt
Omfang oversatte til fremmede Sprog. Ogsaa i
legislativ Syssel tog M. virksom Del; han var
sin Tids toneangivende Kriminalist og udøvede
stor Indflydelse paa den tyske Lovgivning. Som
Politiker spillede han en betydelig Rolle i Baden,
ledede 1848 som Præsident Forparlamentet i
Frankfurt og deltog som badisk delegeret i
Nationalforsamlingen, hvor han som tilhørende
venstre Centrum stemte mod Vaabenstilstanden
i Malmö, men for et preussisk Arvekejserdømme.
Begivenhederne i 1866 fyldte ham med Sorg.
For alle humane Fremskridt var han
altid livlig interesseret. (Litt.: L.
Goldschmidt
i »Archiv für die Civilistische
Praxis« I [Heidelberg 1867], S. 417—42, optrykt
i Forf.’s »Vermischte Schriften« I [Berlin 1901],
S. 651—73; K. og F. Mittermaier, »Bilder
aus dem Leben von K. J. A. M.« [Heidelberg
1886]; Johannes Leo, »Ein Brief F. X.
Gabelsberger’s an K. J. A. M. vom 20. Februar
1838« [Wolfenbüttel 1905]; Karl v.
Lilienthal
i »Heidelberger Professoren aus dem 19.
Jahrhundert« I [Heidelberg 1903], S. 223—36;
samme og W. Mittermaier i »Zeitschrift
für die gesamte Strafrechtswissenschaft«, XLIII
[Berlin 1922], S. 157—181]).
Fz. D.

Mittler & Sohn, E. S. [↱metlər-æt-↱zo.n],
Boghandel og Bogtrykkeri i Berlin, grundl. 1789
af Wilhelm Dieterici (1758—1837), 1828 forenet
med den af hans Svigersøn Siegfried Mittler
1816 grundlagte Sortimentsboghandel. 1848
optog M. sin Søn, Ernst Siegfried Wilhelm
Mittler (1820—83) som Deltager i Firmaet, der
samtidig ændredes til M. & S. Senere blev
Grundlæggerens Barnebarn, Historikeren Dr.
Theodor Toeche-Mittler Medindehaver, og 1896
optoges dennes Søn, Dr. Konrad Toeche-Mittler,
som nu er Firmaets Enechef, Forlagets
Hovedvirksomhed er Militærvidenskab. Det har
bl. a. udg. den store Generalstabs krigshistoriske
Værker, Moltke’s Skr og milit. Arbejder,
foruden Skr af Tidens betydeligste tyske
Militære.
J. L. L.

Mittlers Grønt [↱’metlərs-], se
Kromgrønt.

Mittnacht [↱metnaкt], Hermann von, tysk
Statsmand (1825—1909), indtraadte 1849 i den
württembergske Statstjeneste og blev 1865
Overtribunalraad (Højesteretsdommer). 1861
valgtes han til Landdagens andet Kammer og
støttede som konservativ Stortysker Regeringen;
blev 1867 selv Justitsminister og var 1868—70
i Toldparlamentet en af Lederne for de
sydtyske Partikularister. Efter Varnbüler’s
Afgang Aug. 1870 blev han Regeringens egl.
Leder og deltog senere i Forhandlingerne i
Versailles om det ny tyske Riges Oprettelse, ivrig
for at hævde Württembergs Særstilling. 1873
blev han tillige Udenrigs- og 1876 ogsaa af
Navn Førsteminister, men opgav 1878
Justitsministeriet efter at have gennemført den
fællestyske Retsordning og styrede siden 1880
Samfærdselsvæsenet. 1900 blev han efter 39
Aars uafbrudt Tjeneste ikke genvalgt til
2. Kammer og trak sig Novbr s. A. tilbage fra
Regeringen. 1887 var han blevet ophøjet til
Friherre. M. har skrevet »Erinnerungen an
Bismarck« (1904—05) samt »Rückblicke« (1909).
E. E.

Mittu, Negerstamme ved Nilens øvre Løb
i Bahr-el-Gazaldistriktet, begrænset af
Dinkastammen i N. og Niam-Niam i S. M. er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free