- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
135

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mjød - Mjødurt - Mjøen, Alf Jensen Veum Hansen - Mjøen, Jon Alfred - Mjølke - Mjølner - Mjøndalen - Mjøsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forsk. Krydderier. Til Fremstilling af M.
blandes Honningen med 8—9 Gange saa meget
Vand, faar et Opkog og skummes; Kogningen
fortsættes, til omtr. Halvdelen af det tilsatte
Vand er fordampet, og imidlertid tilsættes
forskellige Krydderier, saasom Kanel, Ingefær,
Nelliker, Citronskal, Humle, Muskatnødder,
Koriander o. a. Efter Afskumning, Sining og
Afkøling bringes Vædsken paa Fustager, der
tilsættes Gær, og efter endt Gæring bringes
den over paa andre Fustager, hvis Spuns slaas
fast i, ofte efter at der igen er tilsat en ringe
Mængde Krydderier. Efter at have henstaaet
her i fl. Maaneder, i hvilken Tid der finder en
meget svag Eftergæring Sted, aftappes M. paa
Flasker, hvor den eg. Modning foregaar, helst
saa længe som muligt, idet Varen vinder i
Velsmag Aar for Aar. M. fremstilles navnlig i
Tyskland, Østerrig, Rusland og Skandinavien,
men spiller nu ikke længere den samme Rolle
som tidligere. Ogsaa i Asien og Afrika
fremstilles forsk. gærede Drikke af Honning.
K. M.

Mjødurt, se Spiræa.

Mjøen, Alf Jensen Veum Hansen,
norsk Officer og Politiker, f. 1869, Student
1888, Officer 1890, studerede først en Tid Sang
i Berlin og Paris 1893, men overtog senere
Faderens Gaard Gjøvik med Møllebrug, Sav
og Trævarefabrik. Han studerede Jordbrug i
Amerika 1908 og havde Stipendium derhen
1911. 1902—04 var han Ordfører for Byen
Gjøvik, og siden 1913 har han uden Afbrydelse
været Stortingsrepræsentant for Toten; f. T.
(1923) er han Formand i Militærkomiteen. Han
repræsenterer paa Tinget
Arbejderdemokraterne.
M. H.

Mjøen, Jon Alfred, norsk Racehygiejniker,
f. paa Dovre 12. Juli 1860, cand. pharm.
1881, Dr. phil. i Leipzig 1893. Overkontrollør
for Apotekervæsenet i første Distrikt 1901—10,
senere Apoteker i Kria. M. er Opfinder af
en Fremstillingsmetode for ren Kokain og af
en Fabrikationsmetode for Torvkoks. For
øvrigt kendt for sit Arbejde for de racehygiejniske
Ideer; herom udgav han 1915 en bl. de
Fagkyndige stærkt omstridt Bog. Han har
ogsaa beskæftiget sig med Alkoholspørgsmaalet;
Forkæmper for Systemet med progressiv
Klassebeskatning af alkoholholdige Drikke.
Wt. K.

Mjølke, se Dueurt.

Mjølner, Guden Thor’s Hammer. Navnet
menes at betyde »Knuseren«.
G. K-n.

Mjøndalen, Nedre Eiker Herred, Buskerud
Fylke, en landsbymæssig Bebyggelse omkring
Jernbanestationen af samme Navn paa
Randsfjordbanen, 11 km V. f. Drammen. Her er
Posthus, Telegrafstation, Apotek, kommunal
Skole og mange Fabrikker, hvoriblandt M. og
Krogstad Cellulosefabrikker, Kalkovne,
Kalkmølle, Kalkfabrik, Albion paper mill og
Papyrus paper mill, en Galoschefabrik, M.
Dampsav m. m. En Bro fører over Elven.
M. H.

Mjøsen, Norges største Indsø, ligger midt
i »Oplandene« fra Lillehammer i N. til
Minne i S., mellem Opland Fylke paa
Vestsiden og Hedmark Fylke paa Østsiden; dog
tilhører M.’s sydligste Parti helt Akershus Fylke
og det allernordligste Parti helt Opland Fylke.
Den har et Areal af c. 360 km2 og ligger i en
Højde af 124 m o. H. Bjergarterne rundt Søen
bestaar for en væsentlig Del af sibiriske
Skifere og Kalksten, der danner godt Jordsmon
for Opdyrkning, og vi finder derfor ved
Bredderne af M. nogle af Norges frugtbareste og
bedst dyrkede Egne.

M. er som de fleste andre norske Indsøer
lang og smal. Medens dens Længde er c. 100
km, er dens største Bredde ikke over 16 km,
og som Regel er Søen ikke bredere end 2 à 3
km. Den bestaar af 3 Hoveddele: et bredere
Parti omtr. midt paa Søen, en lang og smal
Fjord, som udgaar fra dette mod NV., og en
lgn., som udgaar mod S. Fra Midtpartiet, hvor
den c. 18 km2 store, frugtbare Helgø
ligger, udgaar der desuden en 15 km lang Fjord,
Furnesfjorden, mod N. Der findes
ogsaa fl. mindre Bugter. Saaledes skærer ved
Hamar Akersviken sig ind mod Ø. Noget
længere mod S. findes Korsødegaardsviken,
som har nordøstlig Retning og en
Længde af c. 5 km.

M. er en særdeles dyb Indsø. Det største Dyb
er fundet i det sydlige Parti ret ud for
Fjeldet Skreia og udgør 445 m. Da Søen ligger
124 m o. H., gaar følgelig Bunden af M. 321
m under Havets Overflade. Et tilsvarende Dyb
i Havet vil man først finde i Skagerrak 15 à 20
km ud for Norges Kyst. Der er ved Bunden
et forholdsvis højt Lag, hvor man vanskelig
kan paavise nogen Forandring i Vandets
Temperatur under de forsk. Aarstider. P. Gr. a.
det store Dyb foregaar derhos Afkølingen af
Overfladevandet meget langsomt, saaledes at
Islægningen over de dybeste Partier falder paa
en sen Datum. Medens Islægningen i den
nordlige, forholdsvis grunde, Del af M. normalt
plejer at finde Sted allerede omkr. 27. Novbr,
plejer der ikke at lægges Is over de dybeste
Partier før gennemsnitlig i Beg. af Febr. Det
hænder ogsaa, at Søen ikke fryser helt til i
den sydlige Del. Saaledes har den her i de
sidste 38 Aar været aaben i Løbet af 8 Vintre.
Isløsningen plejer gennemsnitlig at finde Sted
omkr. 22. Apr. over den sydlige og centrale
Del; over den nordlige Del foregaar den
sædvanligvis først omkr. 6. Maj.

Rytmisk oscillerende Svingninger, Seiches,
der viser sig ved, at Niveauet paa samme Sted
i Søen stiger i et vist Antal Minutter og derpaa
synker i Løbet af lige saa mange Minutter for
atter at stige og synke i lige store Tidsrum,
er iagttagne i M. Mest regelmæssig har
Fænomenet vist sig at være i den sydlige Del, hvor
Tidsamplituden udgør 21 Min.

M., hvis væsentligste Tilløb er
Gudbrandsdals-Laagen, har et c. 16320
km2 stort Nedslagsdistrikt, der baade m. H. t.
orografiske og klimatologiske Forhold er af
meget forskelligartet Natur: store Strækninger
af forholdsvis lave Egne, men ogsaa fl. af
Norges højeste og vildeste Fjeldpartier med
fuldt op af Sne- og Isbræer. Sommervandstanden
i M. plejer derfor gerne at være forholdsvis
høj, idet der da sædvanligvis er rigeligt
Tilløb; Vintervandstanden er derimod som
Regel lav. Sædvanligvis indtræder der en mindre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free