- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
136

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mjøsen - Mjøsreguleringen - Mjøsvand - Mława - Mlle. - M. M. - M. M. - mm - Mme. - M-Metal - Mn - Mnemonik - Mnemosyne - Mnemoteknik - Mnesikles - Mnium

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Flom i Beg. af Maj. Saa hænder det ofte, at
Søen falder noget og stiger atter i Løbet af
Juni, naar Sneløsningen begynder for Alvor i
Højfjeldet. Den højeste Vandstand indtræder
sædvanligvis henimod Skt-Hans-Tid.

9 km neden for Udløbet af M. danner dens
Afløb Vormen en liden Fos, Sundfossen,
hvor der er opført en Reguleringsdam, ved
Hjælp af hvilken Lavvandet er hævet 2 m,
væsentlig af Hensyn til Dampskibsfarten.

I M. findes c. 20 Fiskearter; men Søen kan
ikke kaldes fiskerig. Bl. Fiskerierne maa
særlig nævnes Ørredfiskeriet, der vistnok ikke blot
foregaar i selve M., men endog hovedsagelig i
Laagen, noget oven for Lillehammer, naar
Ørreden (den saakaldte Hunnerørred) gaar op
for at gyde. Af Bet. er ogsaa Lakesildfiskeriet
om Efteraaret ved Lillehammer og Midtsommers
ved Helgøen, samt Sikefiskeriet ved
Lillehammer om Efteraaret, ved Ringsaker i
sidste Halvdel af Juni og ved Minne i Decbr—Jan.
I 1923 indtraf en Geddepest, hvorved
denne Fisk blev angrebet i Hovedet, som
raadnede op. Pesten optraadte ogsaa i andre Vande i
Norge. I en lang Aarrække har der været store
og gode rutegaaende Dampskibe paa M. —
(Litt.: A. Holmsen, »Seiches i norske
Indsjøer« [Kria 1897]); A. Skramstad, »M.
Rejsehaandbog« [Kria 1912]).
(P. N.). M. H.

Mjøsreguleringen. Ved kgl. Resol. af 10.
Septbr 1906 fik Glommens Brugsejerforening
Tilladelse til at foretage en Regulering af
Mjøsen ved Bygning af en ny Reguleringsdam ved
Svanefoss. Der indkom imidlertid Protester fra
Mjøsdistrikterne, ligesom Stortinget Høsten 1906
anmodede Regeringen om at bevirke Arbejderne
standset, indtil det havde fattet sin Beslutning
i Sagen. Under de paafølgende Forhandlinger
opnaaedes der nogen Forandring i de af
Brugsejerforeningen hævdede Forudsætninger for
Reguleringen, hvorefter Stortingets Samtykke blev
givet 9. Juli 1907 og ny kgl. Resol. om
Reguleringstilladelse udfærdiget 27. Novbr 1907.

Reguleringen omfatter 0,7 m’s Hævning og 1,5
m’s Sænkning af Vandstanden, hvorved der er
opnaaet et Magasin paa 800 Mill. m3. M. spiller
den allerstørste Bet. for Brugsdriften i den
nedre Del af Glommen, og der er Planer oppe
om at udvide den med yderligere 1,39 m’s
Hævning, hvorved skulde udvindes ny 400 Mill. m3
i Magasinet.
M. H.

Mjøsvand, se Møsvand.

Mława [↱mwava], By og Distrikt i Vojvodiet
Warszawa, Polen ligger 10 km fra den preuss.
Grænse. (1921) 17141 Indb. M. har lutherske
samt græsk- og rom.-kat. Kirker, Synagoge,
Teater og Garnison samt Oliemøller, Sæbesyderier,
Garverier og Handel med Korn. M., der er
grundl. 1429, var tidligere en rig By, der
ruineredes aldeles under Svenskekrigene.
N. H. J.

Mlle., Forkortelse for Mademoiselle.

M. M., Forkortning af Mälzel’s
Metronom
(se Metronom) og af Muntra
Musikanter
.

M. M., se Messieurs.

mm, afkortet Betegnelse for Millimeter; mm2
Kvadrat- og mm3 Kubikmillimeter.
Th. O.

Mme., Forkortelse for Madame.

M-Metal, et dansk Antifriktionsmetal af lgn.
Sammensætning som Magnolia. (s. d.).
E. Su.

Mn, kem. Tegn for Grundstoffet Mangan.

Mnemonik (Mnemoteknik). Ved M.
forstaas Fremgangsmaader, der har til Formaal at
lette Hukommelsesarbejdet ell. gøre det mere
sikkert. Det berettes at Digteren Simonides fra
Keos (556—468 f. Kr.) har angivet en saadan
Fremgangsmaade; ogsaa om en Del andre
Personligheder i den klassiske Oldtid siges det, at
de har givet sig af med M. I Middelalderen har
M. spillet en ikke ringe Rolle; i den nyere Tid
har bl. a. Bruno og Leibniz givet sig af med
M. Et spc. M.-System omfattende Læren om
Syllogismerne findes omtalt i Art. Logik. Et
M.-System, der nyder en vis Anseelse skyldes
Danskeren Carl Otto, kaldet Reventlow. Han
lod hvert Tal svare til visse Konsonanter: 1 til
t og d, 2 til n og v, 3 til m og w, 4 til r og q,
o. s. v. Har man nu lært dette System, kan man
huske Platon’s Dødsaar 347, paa det latinske
Ord for Død: mors; thi indsætter man de
tilsvarende Tal for Konsonanterne faar man netop
347; paa tilsvarende Maade kan Tallet π (=
3, 142) huskes paa Ordet Meteren. I Otto’s
System bruges, for at huske at n svarer til 2 og
m til 3, at disse Bogstaver skrives med 2, resp. 3
»Porte«. Af Huskeregler af beslægtet Art findes
der en Del, som er almindelig gængse; og mange
Mennesker danner, naar de har Brug for
det, saadanne Regler til privat Brug. Mellem
»naturlige« Fremgangsmaader som Gentagelse
af Indprægningen og saadanne »kunstige«, som
f. Eks. Otto’s, lader der sig ikke drage nogen
skarp Grænse. (Litt.: Carl Otto
Reventlow
, »Lehrbuch d. M.« [2. Opl. 1847]; Kothe,
»Gedächtniskunst« [6. Opl. 1887]; forkortet paa
Dansk ved H. Bønneløkke under Titlen
»Hukommelseskunst« [1885], se i øvrigt under
Hukommelse).
Edg. R.

Mnemosyne, Personliggørelse af
Erindringen, kaldes hos Hesiodos Musernes Moder. Hun
nød ogsaa nogen Kultus, dels i Forbindelse med
Muserne, dels selvstændigt, saaledes ved
Trofonios’ Orakel i Lebadeia. Billedlige
Fremstillinger er sjældne.
H. A. K.

Mnemoteknik, se Mnemonik.

Mnesikles [ell. -↱si-; gr. -↱kle.s], gr. Arkitekt,
Bygmester for Propylæerne paa Akropolis i
Athen.
C. B.

Mnium (Endeknop, Stjernemos), Slægt
af de topfrugtede Bladmosser, med bredt ovale
til lancetformede Blade, dannet af parenchymatisk
6-sidede Celler. Parafyserne kølleformede.
Frugten er æg- til pæreformet, hængende paa
en lang Børste, har kappeformet Hætte, dobbelt
Peristom og skjult liggende Spalteaabninger. M.
er udbredt over hele Jorden med 150 Arter,
hvoraf 19 i Europa, især i Skandinavien, hvor
de gerne vokser paa fugtig Jord i Skygge.
Mange Arter er meget smukke, med store,
friskgrønne Blade, andre har krybende Jordstængel
med oprette, træagtig grenede Skud, som bærer
talrige lysebrune Frugter. Alm. i Danmark og i
de vestlige og sydlige Dele af den skandinaviske
Halvø er M. hornum L., som danner tætte,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free