- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
137

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mnium - Mo - Mo - Mo

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mørkegrønne, oftest rigt frugtbærende Tuer paa
Jord i Skove, især paa Morbund i Bøgeskove.
Nærstaaende Slægter af Familien Mniaceæ er
f. Eks. Cinclidium i Europa og Nordamerika,
Leucolepis i Nordamerika.
C. J.

Mo betegner i Norge en sandig Slette,
bevokset med Lyng ell. Skov. Oldnordisk môr.
H. F.

Mo, Herred, Øvre Telemarks vestfjeldske
Sorenskriveri, Telemark Fylke, (1920) 1661 Indb.
M. er en Fjeldbygd med mange større og
mindre Dale, der gennemstrømmes af Elve, som i
Herredets søndre og mindre Del rinder til
Arendalsvasdraget, i den øvrige og større Del til
Skiensvasdraget. Et Par Fjeldvande i Herredets
nordvestlige Del har dog Afløb til Otra, altsaa
til Kristiansandsvasdraget. Fjeldene naar op i
1600 m i Urdnaase og i Bessefjeld. Af Vande
mærkes Bandak, 29 km2, 72 m o. H., hvoraf en
Del ligger i Herredet. Bandaks Hovedtilløb er
Elven Tokke, der kommer fra Totak Vand og
i sit nedre Løb danner Grænsen mellem
Laardal og M. Herred.

M. er som Regel ikke synderlig skikket for
Agerbrug; derimod er Fjeldbeiterne store og
gode, hvorfor Kvægavl staar ganske højt. Af
Skov findes ikke ubetydeligt. Noget S. f.
Skafsaa Annekskirke ved Værkselven ligger
Aamdals Kobberværk, der har været drevet
temmelig stærkt dels af engelske, dels af
norske Selskaber. Hovedgruben kaldes
Hoffnung. Ertsen er Kobberkis og Kvarts, hvorhos
der af og til er fundet noget gedigent Sølv.
Desuden findes fl. andre Kobbergruber i M.,
hvoraf de fleste tilhører Aamdals Værk. Af
industrielle Anlæg for øvrigt mærkes Bandaksli
Kobbergrube, Haugeholmen Molybdængrube, en
Trævarefabrik og fl. Savværk og Møller.
Bebygningen ligger ofte temmelig højt og som
Regel spredt. De fleste større Gaarde findes i
Skafsaa Sogn, saasom Seltveit, Gaaskjøn,
Eikland, Blekum, Midtgaarden, Klaureid og
Barskar. Saavel M.’s Hovedkirke som Skafsaa
Annekskirke er opført mellem 1830 og 1840; begge
St. har der tidligere været ganske mærkelige
Stavekirker. Botnedalen, som nu er en ubeboet
Fjelddal V. f. Hovedkirken, skal før have været
et eget Kirkesogn; man ser endnu Spor af fl.
Gaarde.

M. Herred danner tillige Mo Præstegæld, der
igen deles i Mo Sogn og Skafsaa Sogn. M. er
695 km2. Antagen Formue 1921 var 6327209 Kr.
og Indtægt 958901 Kr. (Litt.: »Norges Land
og Folk«, Bratsberg Amt ved Amund
Helland
[Kria 1900]).
(P. N.). M. H.

Mo, Herred, Rana Sorenskriveri, Nordland
Fylke, (1921) 5628 Indb. Herredet, der tillige
udgør Mo Præstegæld og Sogn, ligger omkr. den
inderste Del af Ranenfjorden og dennes
Fortsættelse, Dunderlandsdalen, mellem Sverige og
Svartisen (s. d.). M. er hovedsagelig et
Fjelddistrikt med store, øde Fjeldstrækninger.
Herredets nordvestlige Del er opfyldt af vidstrakte
Sne- og Ismarker tilhørende Svartisen, hvis
højeste Punkt Snetind er 1599 m. Andre Toppe
paa Svartisen er Istind (1577 m o. H.) paa
Grænsen mod Beieren og Sniptind (1591 m o. H.)
længere mod S. i Nærheden af Glomdalen. Til
denne Dal sender Svartisen mange Isbræer. Af
Fjelde mærkes for øvrigt Stormdalsfjeld 1493 m
og Junkeren 1463 m. Dalselven ud i Ranenfjorden,
hvilken Elv kommer fra store Akersvand
i Nærheden af Rigsgrænsen. M. er ganske rigt
paa Fossefald, af hvilke dog kun skal nævnes
den store og smukke Renfos i Ranenelvens
nedre Løb samt Stormdalsfossen i den nederste
Del af Stormdalselven, som her har skaaret sig
en lang og smal Rende i Fjældet (en »Niagararende«).
I M. findes Kalkstenslag saa mægtige,
at de regnes bl. de mægtigste, som overhovedet
findes. I disse Lag forekommer en Mængde
Huler samt underjordiske Elve- og Bækkeløb
ofte af ganske betragtelig Størrelse. Egnen om
Langvatnet er særlig rig paa Huler, og her har
man fundet mærkelige Fortidslevninger.
Sammen med Kalkstenen findes ogsaa Jernmalm i
meget store Mængder. Malmen, der optræder
som Bjergart (Jernmalmskifer), er fattig; ved
Anvendelse af Edisons Opfindelse
»magnetisk Separation« ventede man sig dog store
Resultater af den Bjergværksdrift, som i 1902
blev igangsat af Dunderland Iron Ore Company
limited
, London, men heri er man blevet
skuffet. De fleste i M. fundne Malmlejer ligger langs
Østfjeldets sydøstlige og sydlige Skraaning samt
paa Nordsiden af Langvatnet. Disse Malmfelter
antages tilnærmelsesvis at kunne maales med
samme Maal som Malmfelterne ved det
bekendte Gellivare i Sverige. I Nærheden af
Ranenelvens Udløb i Ranenfjorden findes
Bossmogruber (Norske Svovlkisgruber A/S. Bergen
oprettet 1897). Umiddelbart ved Rigsgrænsen,
men rigtignok paa den sv. Side, findes Nasa
gl. Sølvværk. Nævnes bør ogsaa, at 1900 blev
paa Fjeldet ved Svartisen fundet en Del Ædelstene
(Aquamarin), hvoraf nogle, der blev
slebne, har vist sig fuldstændig gennemsigtige
og meget vakre. I M. drives ikke meget Agerbrug,
derimod findes her, særlig i Dunderlandsdalen,
prægtige Gran- og Furuskove. Af Veje
er her ikke mange. En ny god Bygdevej fører
fra Mo Dampskibsanløbssted tæt ved Mo
Hovedkirke langs Tveraaen gennem Umskaret til
Umbugten Fjeldstue, hvorfra Vandvej fører ind i
Sverige. Fra Mo Dampskibsanløbssted fører
ogsaa en Bygdevej op gennem Dunderlandsdalen
omtr. til Gaarden Bjellaanes Derhos har man
en kort Bygdevej fra Gaarden Yttern ved
Ranenelvens Udløb til Ytterlendingen ved
Langvatnet. Gennem Dunderlandsdalen vil efter al
Sandsynlighed den fremtidige Nordlandsbane
komme til at igaa, og her gaar nu en 24 km lang
Bane fra M. til Storfosshei, aabnet Høsten 1903.
Ved Mo Dampskibsanløbssted er et stort
Handelssted med Nordlands største Baadbyggeri,
Rigstelegrafstation m. v. udskilt af Herredet
som Ladested fra 1. Jan. 1923 (se Mo
[Ladested]). Bebygningen i M. er paa enkelte
Undtagelser nær tarvelig. Af Kirker findes Mo
Hovedkirke og Nevernes Kapel.

Paa Bjellaaneset er en Turisthytte. Saavel ved
Vejen gennem Tveraadalen som i Tespdalen
langs Telegrafledningen til Salten findes
Fjeldstuer til Brug for Rejsende. Befolkningen i M.
deltager meget i de store Kystfiskerier; derhos
foregaar der over en større Del af M. et vel
udviklet Baadebyggeri. Mo Handelssted har Bet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free