- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
141

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mobilisering - Mobilitet - Moccoli - Mocha - Mochnacki, Maurycy - Mockel, Albert Henri - Mocker - Mockturtle - Mocoa - Mocquard, Jean Francois Constant - Mocquereau, André - Mod - Modafhøring - Modalen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skal skaffes til Veje tillige med Forsyninger af
enhver Art; endvidere Bestemmelser om
Transport af Personel og Materiel til de Punkter,
hvor Afdelingerne skal mobilisere, og tillige
Bestemmelser for de befæstede Pladsers
Forsyning og Forberedelse til Kampen. Paa Basis
af Mobiliseringsplanen udarbejder de enkelte
Afdelinger Bestemmelser for Udførelsen af de
Arbejder, der ved M. paahviler dem.
Bekendtgørelsen om, at der skal mobiliseres, sendes ad
telegrafisk og telefonisk Vej til de militære og
civile Myndigheder, hvilke sidste da paa
nærmere bestemt Maade skaffer den en saa hurtig
Udbredelse som muligt (i Danmark bl. a. ved
Ringning med Kirkeklokkerne). Ved
Verdenskrigens Udbrud var i Frankrig efter 4 Døgns
Forløb samtlige Linieafdelinger mobiliserede,
og efter andre 4 Døgn samtlige Reserveafdelinger.
Ofte sker M. successivt, idet Staten under
truende politiske Forhold ved delvis Indkaldelse
af Mandskab og Heste letter den endelige
M. og derved tillige skaffer Tropper til Veje til
Sikring af vigtige og for pludseligt Angreb
udsatte Punkter. En saadan Fremgangsmaade —
Dannelsen af en Sikringsstyrke — er navnlig
nødvendig i de Stater, hvor Fredsorganisationen
er vidt forsk. fra Krigsformationen, og
hvis geogr. Forhold tillader en Fjende at
lægge Hindringer i Vejen for M.’s Udførelse; men
der maa drages Omsorg for, at Sikringsstyrken
dannes saa tidligt, at den er formeret, før M.
befales; thi ellers kan der let komme Friktion,
særlig ved Jernbanerne.

Verdenskrigen har vist, hvorledes saa at sige
alle Omraader i et i Krig værende Land
paavirkes af Krigstilstanden, f. Eks. Fabrikkers
Overgang fra civil til militær Drift, den civile
Befolknings Forplejning o. s. v.; der bør derfor
i Fredstid ogsaa udarbejdes Mobiliseringsplaner,
der tager Sigte paa alle disse Forhold.
(B. P. B.). E. C.

Mobilitet (lat.). Bevægelighed.

Moccoli [↱måkoli], smaa Lys, som navnlig
bruges ved det romerske Karneval.

Mocha, d. s. s. Mokka.

Mochnacki [måк↱natski], Maurycy, polsk
Publicist og Kritiker (1803—35), var en af dem,
der forberedte den polske Opstand 1830; han
kæmpede med ved Grochow og Ostrolenka. M.
har især indlagt sig Fortjenester ved sit Værk
»O literaturze polskiej w wieku XIX« (»Om
den polske Litteratur i 19. Aarh.«, 1830). Han
har desuden bl. a. skrevet den polske Opstands
Historie »Powstanie narodu polskiego« (2 Bd,
1834). Hans samlede Værker er udkomne i
Posen (5 Bd, 1863).
(Hlg. P.). H. C-e.

Mockel [må↱kæl], Albert Henri, belg.
Forf., f. 27. Decbr 1866 i Ougrée nær ved Liège,
grundede det betydningsfulde Tidsskrift La
Wallonie
og bosatte sig 1889 i Paris. I
Tilknytning til den symbolistiske Skole og Maeterlinck
skrev han Chantefable urt peu naïve (1891),
Clartés (1902), Contes pour les enfants d’hier
(1908) o. fl. Desuden har han skrevet
litterærkritiske Bøger: Propos de littérature (1894),
Émile Verhaeren (1895), Stéphane Mallarmé.
Un héros
(1899) og Charles van Lerberghe
(1904).
S. Ms.

Mocker [↱måkər], By i Vojvodi Pomerellen,
Polen, ligger 4 km N. f. Torun (Thorn) og er
siden 1906 indlemmet i denne By. M. har mange
Fabrikker.
N. H. J.

Mockturtle [↱måktə.t£] (eng.), en Ragout af
Kalvehoved, der tillaves som Skildpadde, og
som er ganske lig den danske Ret: Forloren
Skildpadde.
R. H.

Mocoa [må↱kåa]. By i den sydamer. Republik
Colombia, Hovedstad i Territoriet Caqueta i
Staten Cauca, ligger (640 m o. H. ved Floden
Mocoa, har 700 Indb., der væsentligst
beskæftiger sig med Afskrælning, Tilberedning og
Salg af Kinabark.
N. H. J.

Mocquard [må↱ka.r], Jean François
Constant
, fr. Politiker (1791—1864), blev
1813 Sagfører i Paris og var 1817—22 Forsvarer
i en Rk. politiske Retssager, bl. a. for Sergenterne
i Rochelle, men maatte 1826 af Helbredshensyn
opgive denne lovende Løbebane. 1830
blev han Underpræfekt, men tog Afsked 1839 af
Misnøje med Regeringens Politik og sluttede
sig nøje til Prins Louis Napoleon, hvis
Bekendtskab han havde gjort en Del Aar tidligere.
Han overtog 1840 Ledelsen af et napoleonistisk
Blad og tog 1848 virksom Del i Agitationen
for Prinsens Valg til Præsident. Efter dette
blev han Decbr 1848 Prinsens Kabinetssekretær,
medvirkede ligeledes væsentlig til
Statskuppet 1851 og beholdt sin indflydelsesrige
Stilling som Kejserens personlige Raadgiver
indtil sin Død. 1863 udnævntes han til Senator. M.
skrev ogsaa Romaner og Skuespil.
E. E.

Mocquereau [må↱kro], André, fransk
Musikolog, f. 6. Juni 1849, blev opr. uddannet
som Violoncellist i Paris. 1875 indtraadte han
dog i Benediktinerordenen i Solesmes i
Nordfrankrig, hvilken nu efter Udvisningen fra
Frankrig residerer paa Øen Wight i Kanalen,
hvor han særlig har viet Studiet af den oldkristne
»gregorianske« Sang sine Kræfter. Siden 1889
har han staaet i Spidsen for Udgivelsen af det
stort anlagte, bindstærke Værk Paléographie
musicale
, der ved sine ypperlige Faksimiler og
dertil knyttede palæografiske Undersøgelser
har givet den musikalske Arkæologi, særlig
Neumeforskningen, et stærkt Stød fremad. M.
er tillige Forf. til forsk. Studier over den
gregorianske Koral, deriblandt L’art grégorien
(1895), Méthode de chant grégorien (1899), Le
nombre musical Grégorien
(1908) med flere.
A. H.

Mod betyder i Gammeldansk ligesom i sv.
og norske Dialekter: Sind, Hu, hvilken Bet.
det endnu har i Udtryk som »være ilde til
Mode« og i Sammensætninger som Overmod,
Taalmod, samt i Moro (hvoraf morsom,
more sig m. fl.), opr. »Modro«, d. e. Sindsro,
jfr jysk Hovro, d. e. »Hu-ro« og sv. ro,
roa sig.
V. D.

Modafhøring, se Krydsforhør.

Modalen, Herred, Nordhordland
Sorenskriveri, Hordaland Fylke, (1920) 778 Indb.
Herredet omfatter Mo og Eksingedalen Sogne,
liggende omkr. den indre Arm af Osterfjord
N. f. Bergen. Af industrielle Anlæg mærkes et
Møllebrug, et Savbrug, en Benmølle og et
elektrisk Anlæg. Herredets Areal er 572,74 km2.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free