- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
143

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mode - Modeblade - Modedukker - Modée, Reinhold Gustaf - Modejournaler - Model - Modelbræt - modelere - Modelering

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

personlige, dog kan klæde andre end de
oprindelige Ophav, naar de efterligner med Smag.

Man har tit fremhævet M. som noget fra
Nationaldragt forskelligt, men med Urette.
Den sidste er kun, en M., som forenklet efter
det Materiale, der stod til Raadighed, er
fastholdt og tilsat med Dele af senere M. og egne
Paafund. Ogsaa Nationaldragt skifter M., men
langsomt, medens M. skifter med kortere og
kortere Mellemrum, i den store Verden. Samme
Skæbne hviler over Embedsdragter og
Uniformer. Vore Præsters Kirkeklædning
stammer fra Christian III’s Tid, kun naaede
Kjolen i 16. Aarh. ikke under Knæet og lignede
i meget de hamburgske Raadsherrers, der
har holdt sig til vore Dage. Dragter for
Embedsmænd og Militære bevarer aflagte M.’s
Snit, og fornemme Folk sørger for, at ingen
skal forveksle dem med deres Lakajer og
Kuske, ved at lade disses Klæder sy efter
antikverede M.

Det er fejlagtigt, naar man skylder M. for
Flygtighed. Det er den kun i Detailler, men
den er stabil i Hovedformerne. Vor nuværende
Mandsdragts Tredeling i Frakke, Vest og
Bukser er 230 Aar gl, vor høje Herrehat 100 Aar.
Den kan aarlig skifte Form og Stof, men under
faste Afvekslinger og uden Opfindsomhed. Et
Aar høj Puld, smal Skygge, næste Aar lavere
Puld, bredere Skygge; et Aar bred, et andet
Aar smal foroven. M. vender periodisk tilbage.
Man genoptog Sminke og Moucher i 16.
Aarh. og fornyede denne M. i 18. Aarh., begge
Gange som formelig og obligatorisk
Ansigtsmaske. Krinolinen har været paa og af M.
i 16., 17., 18. og 19. Aarh., hvilket viser, at M.
ikke vokser ud af Tidsaanden, men følger sine
egne, arbitrære Love, uafhængig af Smag og
Aandsretning, ofte i streng Modsætning til dem,
fordi de skabes af andre selvraadende Kræfter.

M.’s Sæde er i det Land, som i Øjeblikket er
toneangivende. Flytter det sig, er det, fordi
Landet ikke mere er det ledende i Smagssager.
Det havde fra Oldtiden været i Europas ældste
Kulturland Italien. Da Frankrig kom i Têten,
var det det ogsaa for M.’s Vedk., og det
beholdt den i Aarhundreder til Tiden før
Revolutionen. Da begyndte eng. M. at faa Indpas,
men ikke varigt, og de fik først Fremgang
efter Nederlaget 1870—71. Fra den Tid har de
haft Siderang med franske, og i den senere
Tid synes de at blive dominerende. Samtidig
har der i Tyskland vist sig en Stræben efter at
frigøre sig fra den fr. Indflydelse og skabe et
uafhængigt tysk Centrum for M. Ogsaa i
Amerika arbejder man energisk paa at skabe sine
egne M., navnlig er New York toneangivende
for amer. M.
(Bernh. O.). Elna M.

Modeblade (Modejournaler). I den
senere Renaissances Tid vrimlede det af ital.,
fr. og tyske Bøger med Billeder af Skikke i
Klædedragt, udgivne af etnografisk Interesse,
men ikke for at udbrede Moder. I 17. og 18.
Aarh. skete dette ved Hjælp af tilsendte
Modedukker (se franske Dukker). 1785 kom
et illustreret M. i Paris: Le cabinet des Modes,
der straks opnaaede en uhyre Succes, men fik
vanskelige Tider under den politiske Uro, da
dets fornemme Læsekreds begyndte at tyndes.
Bladet maatte være revolutionært for at leve, men
søgte dog at holde sig i Forbindelse med alle
Partier, ogsaa med de udprægede Aristokrater.
Det gav Overløberne Anvisninger paa
at klæde sig efter deres seneste Standpunkt, og
det vejledede de udtraadte Nonner, der skulde
finde sig ny Klæder, uden at være helt paa
Moden. At gøre alle til Pas gik dog ikke, og
Bladet døde 1789. Fra 1797 udkom
Modejournaler regelmæssig, og med Tiden
hyppigere, indtil de begyndte at vise sig hver
Maaned. I nyere Tid følger med mange M.
Snitmønstre, som sætter Damer i Stand til selv at
klippe og sy deres Dragter.
(Bernh. O.). Elna M.

Modedukker, se franske Dukker.

Modée [mo↱de.], Reinhold Gustaf, sv.
Lovsamler (1698—1752). M.’s Navn er et af de
berømteste i Sveriges juridiske Litteratur, idet
han udgav det saakaldte »Modées verk« eller
»Utdrag utur alle ifrån den 7. Dec. 1718
utkomna publique Handlingar, Placater,
Förordningar, Resolutioner och Publicationer, som
Riksens styrsel samt invärtes Hushållning och
Forfatningar i gemen, jemväl ock Stockholms
Stad i synnerhet angå med ett fullkomligt
ordaregister öfver dess innehåll«, I—XV [Sthlm
1742—1829).

Modejournaler [-sjur-], se Modeblade.

Model (af ital. modello), Forbillede; i
Bygningsvæsenet en Gengivelse i formindsket
Maalestok af et Bygningsværk ell. Dele af et
saadant, udført efter Omstændighederne af
Træ, Jern, Ler, Papir, Kork, Gips, Voks.
Saaledes udføres M. af Tagforbindelser,
Hvælvinger, Broer. Undertiden udføres M. i fuld
Størrelse, for at man bedre kan bedømme
Virkningen af Gesimser, Kapitæler, Ornamenter m. m.
M. af Maskiner finder navnlig Anvendelse
til Undervisningsbrug. Ved Støbning af Metaller
anvendes M. af forsk. Materiale (se
Formning).
(F. W.). E. Su.

Modelbræt, en Plade, som oftest af Metal,
der paa hver Side har Halvdelen af en Model.
M. benyttes ved Patentformning (se
Formning) og erstatter det alm. Formbræt. M.
anvendes navnlig ved Smaating og er da besat
med en Mængde Halvdele af Modeller paa hver
Side.
(F. W.). E. Su.

modelere (tekn.), udføre en Model af et
plastisk Materiale.

Modelering kaldes den Virksomhed, der
gaar ud paa ved Hjælp af Fingrenes Tryk og
Bevægelser ell. et simpelt Redskab,
Modelerstokken, at forme Figurfremstillinger,
Ornamenter o. l. af et Stof, der er eftergivende nok
til villigt at føje sig efter Behandlingen, uden
dog at være saa blødt, at det er tilbøjeligt til
at synke sammen ved sin egen Vægt, ell. saa
elastisk, at det, efter at det formende Tryk er
ophørt, vil vende tilbage til sin opr. Skikkelse.
Til større Modeller bruges almindeligvis Ler;
naar Arbejdet ikke skal overføres i andet
Materiale, men bevares, som det er, undertiden
Stuk, til mindre Voks, enten rent ell. blandet
med andre Stoffer som Terpentin og Fedt;
Asfalt kan ogsaa være godt. Modellen til et Relief
lægges gerne op paa en Plade, der, hvis det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0157.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free