- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
144

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Modelering - Modelerstok - Modelkammeret - Modelsnedker - Modena

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

drejer sig om et Arbejde af nogenlunde store
Dimensioner, er forsynet med fremspringende
Tapper ell. Stifter for at holde bedre fast;
gælder det en Statue ell. Gruppe, stives
Modellen af med et Jernskelet. Modeleres der i Ler,
er det nødvendigt stadigt at holde dette fugtigt,
da det ellers vil slaa Revner og omsider falde
fra hinanden; forlader man Arbejdet, giver
man det derfor først en let Oversprøjtning og
lader det staa hyllet i vaadt Tøj. M. er
ubetinget den vigtigste Del af Billedhuggerens
Gerning; mange store Kunstnere har endogsaa helt
indskrænket sig dertil og overladt Udførelsen i
det varigere Materiale til andre. Primitiv Kunst
arbejder i Sten- ell. Træblokke uden Model,
hvilket sætter ret snævre Grænser for dens
Frihed. Først i Beg. af 5. Aarh. f. Kr. opfinder
Grækerne Maalemetode til at arbejde i Blokken
efter en Model i fuld Størrelse. Ikke alene til
egl. Kunstværker, men ogsaa til
kunstindustrielle og til rent haandværksmæssige
Frembringelser udføres Modeller i Tilfælde, hvor
den blotte Arbejdstegning ikke synes tilstrækkelig
til, at man kan følge den med den fornødne
Lethed og Sikkerhed.
(S. M.). P. J.

Modelerstok ell. Modelerpind er Navnet
paa det Redskab, hvormed Billedhuggeren, ved
Siden af at han virker umiddelbart med
Fingrene, udfører sin Model, idet han bruger den
dels til Tryk, dels til at tage bort af Materialet
med. Den kan have forsk. Form, som en i
Enden tilspidset ell. afrundet smækker Cylinder,
som en lige, skraat ell. afrundet tilskaaren
Spatel o. s. v. og er i Alm. af Træ.
(S. M.). P. J.

Modelkammeret kaldes de Rum paa
Orlogsværftet, hvori opbevares en interessant og
temmelig righoldig Samling af Skibsmodeller
saavel fra ældre som fra nyere Tid. I ældre
Tider byggedes Orlogsskibene efter Modeller,
medens man nu anvender Skibstegninger til
dette Øjemed. Desuagtet er det endnu ret alm.,
at der samtidig med, at Skibet konstrueres, ell.
umiddelbart efter, forfærdiges Modeller enten
af hele Skibet ell. visse Dele af det, idet man
derigennem faar et let forstaaeligt Billede af de
forsk. Skibstyper, hvilke Modeller er af
Interesse saavel ved Undervisning i
Skibsbygningskunsten som for Historikere, der søger
Oplysning om udgaaede Skibsklasser.
C. B-h.

Modelsnedker, Snedker, som forfærdiger
Modeller til Metalstøbning (om disse, se
Formning).

Modena [↱mådena], 1) indtil 1859 suv.
Hertugdømme i det nordlige Italien, naaede fra
Apenninerne til Po og havde et Areal paa 6132
km2 med (1857) en Befolkning paa 604000.
Nutildags danner M. 3 Provinser af Kongeriget
Italien: M. og Reggio, der hører til Landskabet
Emilia, samt Massa-Carrara, der hører til
Toscana. — 2) Provinsen M. grænser
mod N. til Provinsen Mantova, mod Ø. til
Ferrara og Bologna, mod S. til Firenze, Lucca
og Massa-Carrara, mod V. til Reggio. Arealet
er 2597 km2 med (1921) 394815 Indb., ell. 152
paa 1 km2. Provinsens sydlige Halvdel optages
af Apenninerne med Udløbere, hvis højeste
Punkt her er Monte Cimone (2160 m); den
nordlige Halvdel tilhører Po-Sletten og vandes
af Secchia og Panaro foruden af et udstrakt
System af Vandingskanaler. Bjergegnene
dækkes af Græsgange, Skove og Kastanjeplantager,
medens Sletten er udmærket dyrket og
frembringer Korn, Bælgfrugter, Hamp, Træfrugter
og Vin. Silkeavlen samt Hornkvæg- og
Fjerkræavl spiller en betydelig Rolle, hvorimod
Industrien indskrænker sig til Brændevinsbrænderi,
Garveri, Teglbrænderi og Kurvefletning samt
betydelig Tilvirkning af Pølser og salt Kød. M.
gennemskæres af Banelinien Alessandria—Bologna
foruden fl. Sidebaner. Provinsen deles i de
3 Kredse, Mirandola, M. og Pavullo nel
Frignano.

Provinsens og det tidligere Hertugdømmes
3) Hovedstad M. ligger 37 km NV. f.
Bologna og 100 km NNV. f. Firenze paa
Sletten mellem Panaro og Secchia.
Folketallet, der 1881 udgjorde 31060, er (1921)
82500. M. er en velbygget By med brede,
velbrolagte Gader, der ofte har Buegange paa
begge Sider. Den fornemste Hovedgade er Via
Emilia, der gaar fra V. til S. og deler Byen i
to lige store Halvdele. Byens gl. Fæstningsværker,
der nedlagdes 1816, er nu forvandlede til
Promenader. Blandt de 27 Kirker maa særlig
nævnes den fra 1099 til 1184 byggede
Domkirke San Geminiano, der er en romansk
Bygning med et 96 m højt Klokketaarn,
Ghirlandina, fra 13. Aarh. Endvidere nævnes San
Pietro, San Francesco og Santo Agostino, hvilken
sidste har Gravmæler over Humanisten
Sigonius og Historikeren Muratori. Det kgl.,
tidligere hertugelige Slot, der paabegyndtes 1634,
bruges nu som Militærskole. Det af Hertug
Frants III 1767 byggede Albergo d’Arti er købt
af Staten og rummer de store Samlinger:
Biblioteca Estense, der er en af Italiens berømteste
og ældste Bogsamlinger med 140000 Bd og
5000 Haandskrifter, Malerisamlingen (Pinacoteca
Estense) med Værker af Reni, Velasquez,
Garafalo, Cima da Conegliano o. a.; mange af de
bedste Tavler i den hertugelige Samling solgtes
c. 1700 og havnede i Dresden; endvidere en
Møntsamling og Museo civico (Oldtidslevninger
og Afstøbninger). Af Bygninger findes yderligere
det ny Teater, Raadhuset, Nationalbankens
Bygning, Citadellet, der nu bruges til Kaserne, samt
Universitetet, der stiftedes 1683 paa Grundlag
af en Retsskole, der havde bestaaet siden 12.
Aarh.; nu har Universitetet et juridisk, et
medicinsk og et matematisk-naturvidenskabeligt
Fakultet samt Skoler for Farmaceuter og
Veterinærer og et Bibliotek paa 24000 Bd. Andre
Undervisningsanstalter er Lyceet, Gymnasiet, den
tekniske Skole, Militærskolen samt Akademiet
for Kunst og Videnskab. M. er Sæde for en
Ærkebiskop og Provinsens Øvrighed. — Byens
Industri er ikke betydelig, heller ikke Handelen,
der nærmest indskrænker sig til Omsætning af
Landbrugsprodukter.

Historie. M. er det gl. Mutina, der opr.
er anlagt af Etrurerne, senere erobret af
Gallerne og atter frataget disse af Romerne, der
184 f. Kr. førte en Koloni hertil. 194 sejrede
Konsul Merula ved M. over Bojerne, og i Aaret
44 belejrede Antonius M., hvor Brutus havde
indesluttet sig, men sloges det flg. Aar af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free